Start
Book fly
Værd at vide
Rideniveau

 

Rideferie i Danmark

 

Islandsheste i noget af Danmarks skønneste natur - ude ved det brusende Vesterhav med de hvide sandstrande, klitter og store vidder. 

Eller hvad siger du til western ridning  eller cattle round-up på amerikanske Quarter og Paint heste? Helt nede i Danmarks sydvestligste hjørne, hvor marsken og vadehavet bestemmer levevilkårene for folk og fæ, kan man ride western ridning i magstempo, bo og spise godt, som de gjorde på prærien for mange år siden. Du kan nyde de store vidder og drømme, at du driver kvæg på prærien.

Vi tilbyder også en tur for livsnydere på Schackenborg Slotskro. En daglang ridetur ud i marsken vest for Møgeltønder, hvor der er høft til loftet og man bliver godt blæst igennem og siden hen en lækker marskinspireret 4 retters gourmetmiddag  på Slotskroen inden man kan nyde en nats afslappende søvn i hyggelige dobbeltværelser på kroen

Helena og hendes Islandsheste på Samsø er et besøg værd. Du arbejder med Islandshesten fra både mark og sadel og i processen lærer du en masse, både om hesten og om dig selv. I tilgift oplever du Samsøs smukke natur på de dejlige ture ud på øen

Islandsheste og gourmet mad i Vendsyssel

Western ridning ved Vadehavet

DeLuxe turen til Schackenborg Slotskro - take a ride on 1st class

Terapi for sjæl og krop på Samsø

 

Vendsyssel
Gourmet tur på Islandshest:

Jesper er kendt for sine fine Islandsheste, flere af dem præmierede. Han er samtidig en fremragende kok, som elsker at eksperimentere i køkkenet og præsentere lækker gourmet mad med udsøgte vine. Dertil er han eventmager, der hele tiden er i gang med noget nyt og spændende foruden at han er en fremragende vært.

Und dig selv en oplevelse for livet - riv en weekend ud af kalenderen og forkæl dig selv ud over alle grænser!

  • Minitrail
  • 4 skønne dage med gourmet helpension - 3 dage på Islandshest
  • Rideniveau: ûûû
  • Indkvartering: «««««
  • Sæson 2012: 30 maj - 3 juni € 13-17 juni € 27 juni - 1 juli € 11-15 juli € 8-12 august € 22-26 august € 5-9 september
    I Bededagsferien 3-6 maj og i Kr. Himmelfartsferien 17-20 maj holdes en 3 dages variant af turen.
  • Pris: 7.800 kr. for 4 dage. 3 dages turen koster 6.500 kr.

Vi tilbyder langture på islandske heste i den smukke natur ved Jammerbugten. Turene er første klasses luksus for heste- og naturelskere med de dejlige töltende islandske heste i den fantastiske natur og gourmetmad med eksklusive vine.

Det er en højt berømmet tur - så pas på! Har man først prøvet det én gang er risikoen stor, at man bliver forfalden til at gentage det. Det er der i hvert fald mange af gæsterne, der gør!

Læs mere


Luksus weekend tur:
  • Turridning
  • Weekend ophold med ridning lørdag og søndag.
  • Helpension, gourmet.
  • Rideniveau: ûûû
  • Indkvartering: «««««
  • Sæson 2012: 21-23 september € 5-7 oktober € 19-21 oktober
  • Pris: 3.950 kr.

Her er den perfekte weekend for dem der vil væk for dagens stress og jag. Anderledes turridning i Danmarks sidste vildmark, gennem hede og skov, ud til Vesterhavet. Lækker indkvartering på gården hvor man bliver kræset for med lækker mad og god vin.

Læs mere


 

 

 










 

Vadehavet
Western ridning ved Vadehavet:

Michael er bidt af en gal cowboy og har derfor anskaffet sig en flok Quarter og Paint heste fra Amerika, en cowboy hat, en lejrplads med åben ild og byder med stor charme og humor andre til at lege cowboy og deltage i western ridning nede ved Tøndermarsken. Der er både en bison tur, hvor du kommer tæt på de store dyr og nyder en bison steak over åben ild efter dagens ridt. Der er også en cattle drive, hvor du kan prøve din evner som cowboy blandt en flok græssende køer og kalve.
 
  • Western ridning
  • Weekend ophold med ridning 2 dage, helpension.
  • Rideniveau: ûû
  • Indkvartering: «
  • Sæson 2012: 28-29 april € 12-13 maj € 19-20 maj € 25-26 maj € 23-24 juni € 7-8 juli € 14-15 juli € 21-22 juli € 11-12 august € 18-19 august € 1-2 september € 22-23 september € 29-30 september. Spørg hvis ikke datoerne passer dig - så kan vi måske finde andre muligheder.
  • Pris: 2.185 kr.

Western ridning ude ved Vadehavet, overnatning i Tipi og hyggeligt cowboy måltid med bison steak omkring lejrbålet. Konceptet appellerer med sin fokus på småt, men godt, på kvalitet frem for kvantitet og på harmonien mellem hest og rytter og omgivelserne. Vi bevæger os frem i mageligt tempo, øvelsen går nemlig ud på at bruge længst mulig tid på at komme fra punktet A til punktet B, med tid til at nyde hesten, omgivelserne og hinandens selskab. Michael går efter oplevelsen, der hvor krop og sjæl smelter sammen og det hele bliver lidt større, sanserne lidt mere åbne og velværet sublimt.
Prøv selv - 2 dages western ridning i sjældent smukt landskab med masser af indtryk til alle sanser.

Læs mere

 

Cattle round-up:
  • Western ridning
  • Weekend ophold med ridning 2 dage, helpension.
  • Rideniveau: ûûû
  • Indkvartering: «
  • Sæson 2012: 9-10 juni € 30 juni - 1 juli € 3-4 august € 25-26 august € 15-16 september.
  • Pris: 2.885 kr.

Tilbuddet til den, der gerne vil arbejde med heste, kvæg og ægte ranchwork i hjemlige omgivelser. Oplevelsen er grænseoverskridende i mere end en forstand! Vi har tilladelse til at krydse den dansk tyske grænse, og det vil vi gøre for at besøge en kvæg farmer syd for grænsen, hvor vi kan forsøge os som cowboys. Vi skal arbejde med kvæg fra hesteryg, holde styr på mere end 300 stk Angus kvæg. Det skal nok kræve sin cowboy!

Læs mere

 

Kombi tur
  • Western ridning
  • Kombination af bison turen og cattle round-up
    3 dage på hesteryg med helpension.
  • Rideniveau: ûûû
  • Indkvartering: «
  • Sæson 2012: 27-29 juli € 5-7 oktober
  • Pris: 3.975 kr.
  • Book DK 2503

Kombiner de to ovenstående ture og du får en herlig tre dages oplevelse på hesteryg i den skønne sønderjyske natur, helt ude vestpå.

DeLuxe turen på Schackenborg Slotskro - take a ride on 1st class!
  • Western ridning
  • Weekend ophold på Schackenborg Slotskro med god ridning 1 dag og gourmetmiddag på Slotskroen.
  • Rideniveau: ûû
  • Indkvartering: ««««
  • Sæson 2012: 20-21 april € 3-4 maj € 13-14 oktober. Obs.: Turen skal bookes min en måned før.
  • Pris: 2.398 kr.

Vil du forkæle dig selv og din kære er turen her et rigtig godt valg!
Indkvartering i romantiske dobbeltværelser på den traditionsrige Schackenborg Slotskro, nærmeste nabo til Schackenborg Slot, hvor Prins Joakim har været bosiddende siden 1995. Kroen blev kongelig privilegeret i 1687 og ligger på den brostensbelagte slotsgade, hvor man kan se ænder vandre over vejen om dagen og gamle lygter lyse om natten.

Efter indkvartering på kroen går det af sted ud til stalden, hvor du skal møde Michael og hestene, der venter spændt på dagens tur ud i marsklandet. Du får en grundig instruktion i western ridning inden vi vælger heste og rider ud. Møgeltønder ligger i et pragtfuldt natur- og kulturlandskab. Her er fred og ro, højt til himlen og vidtstrakte åbne omgivelser. Marsk og hav indbyder til gode rideture, hvor man kan blive blæst godt igennem

Omkring frokost tid gør vi rast et passende sted og nyder Slotskroens picnickurv i det fri (regner det kan vi søge læ for regnen). Vi rider retur til Slotskroen ad den fredede "Magisterkog".

Aftenens gourmet middag starter med en perlende velkomstdrink kl. 19.00 inden vi sætter os til bords til en fire retters marskinspireret menu.
 

Læs mere

 

 

Western ridning

 




 

Samsø
Samsø retreat:

Helena har en flok dejlige Islandsheste, som hun elsker at arbejde med. Hun er samtidig uddannet familieterapeut og har i flere år arbejdet professionelt med mennesker i forandring. Helena har lavet et spændende koncept, hvor du gennem en uge arbejder med heste og gennem det arbejde samtidig lærer en masse om dig selv. Heste er nemlig gode at blive kloge af - gør man noget forkert i sin kommunikation med hesten får man umiddelbar respons!

Du kan også medbringe din egen hest og få et bedre samarbejde med den.

 
  • Turridning på Islandsheste
  • Lang weekend med ridning fredag, lørdag og søndag formiddag, halvpension.
  • Rideniveau: ûûû
  • Indkvartering: «««
  • Sæson 2012: Maj til oktober
  • Pris: 2.995 kr.

Nyd Samsø's dejlige natur fra hesteryg. Vi arrangerer rideophold, som tager højde for dine ønsker, behov og hvor meget du har redet før. På en tryg og rolig måde lærer du din hest at kende ved at vi altid starter med arbejde "fra jorden".
Trin for trin arbejder vi os videre og gør klar til ridning og til at ride ud og nyde Samsø fra hesteryg.

Læs mere

 

 

 

Islandsheste og meditation:

Min datter (11 år) og jeg var på rideferie fra 3.-6. juli 2011 hos Helena på Samsø.
 
Det var en fantastisk oplevelse for os begge to. Omgivelserne var perfekte, og Helena sørgede godt for os på alle måder. Det var nyt og spændende for os at prøve at arbejde med de islandske heste fra jorden, og at opleve hvor samarbejdsvillige hestene blev, når man startede ud på denne måde. Vi trænede også rideteknik på banen ved hjælp af kroppens vægtoverførsel snarere end ved brug af tøjlerne. Meget lærerigt!
Derudover havde vi nogle utroligt dejlige tur ud i den smukke natur på Samsø. Ikke mindst den sidste dag, hvor hestene var blevet kørt til de naturskønne Nordby Bakker, og vi havde nogle fantastiske timer på hesteryg efterfulgt af frokost i det grønne. Rideferien på Samsø kan absolut anbefales til alle - uanset rideerfaring.
Det er oplevelser som denne, man vil bære i sit hjerte for altid, og som varmer og gør en glad indeni, hver gang man tænker tilbage på den.
 
Mange kærlige hilsner
 
Connie


  

  • Arbejd med heste og dig selv
  • Lille uge - søndag til fredag, halvpension.
  • Rideniveau: ûûû
  • Indkvartering: «««
  • Sæson 2012: Maj til oktober
  • Pris: 5.995 kr.

I fredelige omgivelser kan du komme til hægterne oven på en krævende og stressfyldt periode. På dette spændende og givende ophold kommer du i tæt kontakt med naturen og med dig selv, oplever fortryllelsen ved at glemme hverdagens stress og bare fyldes med fredfyldt ro og ligevægt.

Du vil opleve en uge i tæt kontakt med naturen og hestene - og tæt kontakt med dig selv. Sanserne stimuleres og nerverne beroliges af luften, lyden af bølgeskvulp, lugten af varm hest og følelsen af fællesskab. Hyggen og nærværet indfinder sig i dagens arbejde med hestene og i fællesskabet omkring måltiderne.

Læs mere

 



 

   
 

Copyright© 2006-2012. Hippo Tours. All rights reserved.