-
Turens varighed: En uge med
6 dage på hest, 7 nætter.
-
Indkvartering:
Første nat bor du på hotel i Addis Abeba. På turen overnatter du i 2 mandstelt i
camps, der slås op ved små landsbyer og i logier
på vejen. Du skal selv medbringe sovepose (varm,
da det bliver koldt om natten, omkring 5 grader
eller koldere). Der er bade- og toiletfaciliteter,
lidt primitive men velfungerende.
-
Pension:
Frokost på ankomst dagen, men ikke middagen.
Alle måltider og drikke under turen fra frokost
dag 2 til frokost dag 7. Alkoholiske drikke kan
købes på turen. Den lokale mad er bl.a. baseret
på ingera, et surdejsagtigt fladbrød, der dyppes
i forskellige, ofte stærke saucer. Vi vil
naturligvis prøve det, men under turen serveres
varieret mad af både etiopisk og vestligt
tilsnit, tilberedt af vores medbragte kok.
-
Heste: Vi
rider på veltrænede Abyssinier ponyer. Der er
heste af forskellige temperamenter og der vil
også være en, der passer til dine ønsker for
turen.
-
Rideniveau:
min 3. Du skal kunne klare at være i sadlen
5-6 timer hver dag. Dele af turen gennemføres i
godt tempo.
-
Gruppestørrelse og guide:
Vi er max 8 ryttere med en tosproget guide og
lokale hjælpere
-
Bagage: Der er
sadeltaske, som du kan lægge dine daglige
fornødenheder i. Bagagen transporteres mellem de forskellige
lejrpladser.
-
Tøj og udstyr:
Du skal bruge chaps eller læder ridestøvler
(plastik dur ikke), hjelm, en god regnjakke og
komfortabelt ridetøj. Solen er hård i højderne
og en bredskygget hat er et must. Det kan blive
ganske varmt om dagen og koldt om natten og du
skal have tøj med, der dækker begge ender af
spektret. Kirkerne og moskeerne kan være ganske
højlydte sent om aftenen og tidligt om morgenen,
så et sæt ørepropper er måske en god
investering. Du skal medbringe en god varm
sovepose og naturligvis dine toiletgrejer og din
medicin.
-
Vejret:
Vi rider i højlandet og der kan være store
forskelle i temperaturen mellem dag og nat - 30
grader om eftermiddagen og 5 grader eller lavere
midt om natten. Under den tørre årstid kan der
forekomme korte, heftige regnbyger, men du kan
forvente mere eller mindre skyfrie dage med
masser af sol og blå himmel.
-
Transport:
Fly til Addis Abeba. Du hentes i lufthavnen og
bringes til hotellet i Addis Abeba, hvor du skal
tilbringer første nat. Flyrejse fra København til
Addis Abeba t/r koster
fra ca. 4.500 med 1 stop undervejs.
-
Visum: Der kræves et 3
måneders turist visum, som kan købes i
lufthavnen i Addis Abeba ved ankomst for omkring
25 USD. Det er dog ofte en god ide at søge visum
inden afrejse hos Etiopiens ambassade i
Stockholm (som dækker alle nordiske lande). Link
til ambassadens hjemmeside
her.
-
Vaccination: Vi rider og
opholder os i højlandet, som er herligt fri for
malaria og andre tropesygdomme. Du skal
vaccineres mod gul feber og du bør tjekke med
Statens Seruminstitut om deres anbefalinger - se
her
-
Sikkerhed: Addis Abeba er en
storby og har naturligvis kriminalitet, omend
ikke på niveau med europæiske storbyer. Det
meste af tiden rider vi på højsletten, der er
meget sikkert og fredeligt. Udenrigsministeriet
har en advarsel om muligheder for terroraktioner
i Addis Abeba, så man skal tænke lidt over, hvor
man går og står. Se udenrigsministeriets
vejledning
her.
-
Rejseforsikring: Vi anbefaler
afbestillingsforsikring. Derudover skal du
have en rejseforsikring, der dækker sygdom,
ulykke og hjemtransport. Det gule
sygesikringsbevis dækker ikke i Etiopien.
-
Yderligere info om Etiopien:
Se udenrigsministeriets rejsevejledning for
rejsende til Etiopien
her
-
Sæson 2012:
8-14 januar €
12-18 februar € 4-10 marts € 13-19 maj € 27 maj - 2
juni € 14-20 oktober € 28 oktober - 3 november €
11-17 november € 9-15 december.
-
Pris: 9.985 kr. ekskl. rejse.
Skulle der mod forventning blive mindre end 4
tilmeldte til turen er der en merpris på 1.650
kr., som vil blive opkrævet før turens start.
-
Ikke inkluderet i prisen:
Rejse til Addis Abeba, middag dag 1, morgenmad
dag 2, middag sidste dag, alkoholiske drikke, lokale drikkepenge
-
Bestil:
ET 7001
Denne trail gennem Etiopiens
højland og bjergskove har udgangspunkt i stalden
ved Solulta, der ligger ca. en times kørsel fra
Addis Abeba. Turen går gennem smukt og varieret
landskab, bjergskoven Menagesha Suba, højsletten
Shoa og kløfterne omkring floden Muger.
Undervejs stifter vi bekendtskab med den typiske
abessinske livsstil og camperer hver aften ved
landsbyer, hvor vi får et godt indblik i
lokalbefolkningens hverdag. Det er en tur med
masser af gode galopper og den er rig på
varieret landskab.
Program
Søndag (dag 1): Efter ankomst til Addis Abeba
bliver du afhentet i lufthavnen og bragt til
hotellet, hvor du skal møde resten af gruppen.
Efter et hvil oven på flyveturen er der frokost
og bagefter besøger vi det etnologiske museum,
som giver dig en grundigt overblik over de
forskellige kulturer og mennesker i Etiopien.
Efter en rundtur i byen er der middag på en
lokal restaurant og smage på deres traditionelle
mad og indsnuse atmosfæren. Du overnatter på
hotel i Addis Abeba.
Mandag (dag 2). Vi skal ud at møde hestene efter
morgenmaden, ca. en times kørsel fra hotellet.
Efter valg af hest og et prøveridt, der skal
vænne hest og rytter til hinanden rider vi ind i
det fantastiske etiopiske højland. Der er picnic
undervejs på turen og om aftenen slår vi lejr i
nærheden af Rob Gebeya.
Tirsdag (dag 3). Vi rider videre i højlandet mod
Senyo Gebiya og kløfterne ved floden Muger
(Muger River Gorge). Vi får den første
fornemmelse for Shoa sletterne, som igennem
mange år har været avls sted for etiopiske heste
og muldyr, hvilket vi vil se mere til på lørdag,
hvor vi skal på marked. Om aftenen camperer vi
ved et traditionelt landbrug.
Onsdag (dag 4). Vi krydser utallige små bække på
vejen og rider mellem flokke af kvæg på frugtbar
jord, der er meget langt fra det typiske billede
af Etiopien. Du vil erfare meget om de store
højsletter, der er frugtbare varierede og
krydret med små landsbyer og ortodokse kirker.
Det centrale hjerte i Etiopien. Der er masser af
græsklædte landskaber, der tillader masser af
gode galopper - en ret tempofyldt dag i sadlen.
Vi overnatter igen i en lejr.
Torsdag (dag 5). På vej væk fra højsletten rider
vi ned mod Mount Wechecha, en middelalderlig
højborg for det kejserlige hof. Om eftermiddagen
når vi den endemiske skov Suba, hvis første
træer blev plantet af kejser Zara Jacob i det
15ende århundrede. Vi overnatter i parkens
hovedkvarter.
Fredag (dag 6). I dag rider vi gennem skoven,
der bebos af de endemiske Menelik Bushbuck,
gulbrystet papegøje, afrikansk skovsvin og
leopard. Vi spiser frokost i skoven inden vi
vender tilbage til park hovedkvarteret, hvor vi
igen skal overnatte.
Lørdag (dag 7). Vi rider af sted på vores sidste
dag på sletterne mod stalden i Solulta.
Eukalyptus skovene kranser bakkerne ved Entoto
og vi når til staldene ud på eftermiddagen,
efter flere gode galopper på vejen. Tillader
tiden og vejret vil vi besøge et hestemarked på
vejen, hvor du også kan købe røgelse fra Land of
Punt og plastik sandaler fra Kina....og et godt
"Sennar" muldyr, hvis du har plads i bagagen!
Der er transfer til lufthavnen.

 |






Printvenlig version - klik på ikonet
 |