Island

 
     

Tilbage - Lande

 
 

IS 5705. Krýsuvik og den blå lagune
  • Turens varighed: 6 dage - 4 dage på hest, 5 nætter. Du rider 4-8 timer hver dag.

  • Indkvartering: Sovepose indkvartering i hytter og farm guest houses.

  • Pension: Helpension fra middag dag 1 til morgenmad dag 6, undtaget dog middag i Reykjavik dag 5.

  • Heste: Islænderheste, stærke og stabile heste.

  • Rideniveau: min 3. Øvede ryttere der er komfortable med skridt, trav og galop og som har en rimelig god kondition. Vi skal være i sadlen 4-8 timer hver dag.

  • Gruppestørrelse og guide: Holdet består en mindre gruppe ryttere med en eller to guides. Guiderne taler engelsk, tysk og svensk

  • Bagage: Bagagen fragtes fra sted til sted med bil - du medbringer kun selv de daglige fornødenheder på hesten

  • Tøj og udstyr: Ridebukser, ridesko eller vandresko med short chaps, varmt og vindtæt tøj. Alt ridetøj skal være nyvasket inden ankomst til Island og læderudstyr skal desinficeres. Dette for at undgå sygdomme hos de islandske heste. Sovepose, linned og håndklæde samt et fluenet til at trække over hovedet. Hjelme og regntøj kan lånes på stedet.

  • Vejret: Normalvejret i sommertiden er relativt køligt med dagtemperaturer på 12-14 grader og 6-8 om natten. Sommerperioden er den tørreste årstid på Island, og der falder lidt mindre regn end normalen i Danmark. Se vejret her

  • Ankomst: Dag 1 sidst på eftermiddagen. Der er transfer fra Reykjavik med afhentning mellem 17.30 og 18.00

  • Afrejse: Dag 6 efter morgenmaden

  • Transport: Indgår ikke i prisen. Der er fly med Icelandair, Iceland Express og SAS fra København til Reykjavik (Keflavik lufthavnen) - flybus til Reykjavik. Der er gratis transfer fra Reykjavik busstation til farmen, afhentning mellem 17.30 og 18.00.

  • Sæson 2012: 6-11 juni ¤ 16-21 juni ¤ 17-22 august

  • Pris: 7.460 kr. ekskl. rejse til destinationen.

  • Bestil: IS 5705

Denne tur byder på fantastiske udsigter, først over det sydlige Island, siden også til gletsjerne, til Reykjanes, Reykjavik og helt ud til Snæfellsnes.

Vi starter ud fra gården og følger en af Islands største floder, Ölfusá . Vi rider gennem flodmundingen til vestkysten, hvor vi besøger den smukke kirke Strandarkirkja. Vi fortsætter til Krýsuvík, et farverigt område med varme kilder, som står i skarp kontrast til sandet og lavamarkerne i området. Kontrasterne i landskabet fortsætter når vi rider ned til havet mod en grøn bugt og siden op op mod bjergene gennem lava og frodigt grønne enge. Vi slutter turen i Den Blå Lagune, hvor vi kan slappe af i det vederkvægende geotermiske vand.

Program 

Dag 1: Ankomst
Tur deltagerne ankommer til Keflavik Airport, tager bussen fra Keflavik til Reykjavik (BSÍ, endestationen). Repræsentanter for værterne tager imod mellem 17:30-18:00 og der er arrangeret transport til farmen ved Hveragerdi. Du indkvarteres i hytte og vi har fælles middag, hvor guiderne vil informere om turen. 

Dag 2: Farmen - farmen
Vi starter dagen med at lære hestene at kende på banen. Efter frokost rider vi ud fra farmen over grønne enge i fuglereservatet Ölfusforir. Vi rider over sand og vand når vi krydser dele af floden Ölfusás delta. Herfra returnerer vi til farmen, hvor både heste og ryttere vil tilbringe natten. 17 km, 4-5 timer. 

Dag 3: Selvogur – Krýsuvík
Turen starter fra Strandarkirkja kirken i Selvogur. Hestene og rytterne køres dertil efter morgenmaden. Strandarkirkja, som ligger helt ud til kysten, har sin egen specielle historie. Vi fortsætter langs stranden og siden op i nærheden af bjergene. Vi rider mellem bjerge, lavamarker og havet og oplever de store kontraster. Vi passerer den grønne sø Grænavatn og kommer til Krýsuvík med sine varme kilder og bjerge iklædt rige farver. Natten tilbringes i det hyggelige hus Ísólfsskáli, der ligger ved kysten. 25 km, 8 timer. 

Dag 4: Krýsuvík - Ísólfsskáli
Vi besøger først fuglebjerget Krýsuvíkurberg. Der kan vi se mange forskellige fugle, bl.a. søpapegøjer. Sidenhen rider vi over bjergene til Vigdisarvellir, en grøn oase mellem bjergene, engang hjemsted for tre gårde. Derfra følger vi den gamle vej mellem lavamarkerne ud til kysten og Ísólfsskáli, hvor vi skal tilbringe natten sammen med hestene. 25 km, 5 timer. 

Dag 5: Ísólfsskáli - Krókamýri - Blå Lagune
Den sidste dag er en blanding af alt, som har karakteriseret denne tur. Vi begynder ved kysten og rider op i bjergene. De gamle stier går mellem lava og grønne områder før vi klatrer op i bjergene og får et smukt udsyn over den sydvestlige del af Island. Vi rider ned igen og siger farvel til hestene i Krókamýri. Vi kører selv til Den Blå lagune, hvor vi bader i det blå vand, som er en blanding mellem havvand og vand fra varme kilder. Turdeltagerne vil være tilbage i Reykjavik omkring kl. 18. B&B indkvartering i gæstehus

Dag 6: Afrejse
Efter morgenmaden kan man tage lufthavnsbussen til Keflavik
eller fortsætte sin ferie i Island
 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 


IS 5706. Naturens skatte, Southern comfort!
  • Turens varighed: 5 dage - 4 dage på hest, 4 nætter eller 4 dage/3 dage på hest/3 nætter. Du rider 4-8 timer hver dag.

  • Indkvartering: God komfortabel indkvartering på hotel med gode senge og eget bad og toilet.

  • Pension: Helpension.

  • Heste: Islænderheste, stærke og stabile heste.

  • Rideniveau: min 2. Mindre øvede og øvede ryttere.

  • Gruppestørrelse og guide: Holdet består en mindre gruppe ryttere med en eller to guides. Guiderne taler engelsk, tysk og svensk

  • Tøj og udstyr: Ridebukser, ridesko eller vandresko med short chaps, varmt og vindtæt tøj. Alt ridetøj skal være nyvasket inden ankomst til Island og læderudstyr skal desinficeres. Dette for at undgå sygdomme hos de islandske heste. Hjelme og regntøj kan lånes på stedet.

  • Vejret: Normalvejret i sommertiden er relativt køligt med dagtemperaturer på 12-14 grader og 6-8 om natten. Sommerperioden er den tørreste årstid på Island, og der falder lidt mindre regn end normalen i Danmark. Se vejret her

  • Ankomst: Dag 1 sidst på eftermiddagen. Der er transfer fra Reykjavik med afhentning mellem 17.30 og 18.00

  • Afrejse: Dag 4 eller 5 sidst på dagen - du er i Reykjavik ca. kl. 17

  • Transport: Indgår ikke i prisen. Der er fly med Icelandair, Iceland Express og SAS fra København til Reykjavik (Keflavik lufthavnen) - flybus til Reykjavik. Der er gratis transfer fra Reykjavik busstation til farmen, afhentning mellem 17.30 og 18.00.

  • Sæson: Hele året. Lavsæson er oktober til marts, mellemsæson er april og maj, højsæson resten af året. Der er afhentning i Reykjavik daglig mellem 17.30 og 18.00

  • Pris: 4 dage: 3.800 kr. , 4.560 kr. og 5.070 kr.
    5 dage: 5.060 kr., 6.075 kr. og 6.750 kr.
    Tillæg for enkelt værelse er 200 kr. per person per nat
    Ekskl. rejse til Reykjavik.

  • Bestil: IS 5706

Denne tur tilbyder mange muligheder for deltagerne. Vi rider i området omkring vulkanen Hengill og udforsker de forbløffende kontraster i Islands fantastiske natur - fra det hurtigt hvirvlende, glaciære vand i Ölfusá floden til de varme, geotermiske strømme i Reykjadalur, i en række af spændende dagsture. Efter en lang dags ridning kan du nyde et dyp i hotellets "hot pot", en god middag og første klasses indkvartering på hotel på eller nær gården. Du kan nyde komforten ved bløde senge og private badefaciliteter og der er også tradition for en god snak om dagens oplevelser i baren.  På 4 dages turen rider vi omkring 55-60 km på tre dage, på 5 dages turen er der lagt en ekstra dag til, hvor vi tager den lange bjerg tur. Det giver i alt ca. 70 km i sadlen i løbet af 4 dage. Er vejret dårligt kan bjerg turen erstattes af en tur i en anden retning.

Turen indeholder følgende dagsture. Vi kombinerer dem med hensyn til vejret og rytterens erfaring, så det bliver en så god oplevelse som muligt for rytteren. Du kan vælge om du vil ride 3 eller 4 dage. 

  • En spændende tur gennem den smukke dal Reykjadalur med dens mærkelige klippeformationer og mange rygende varme kilder. Vi tager et bad i en varm bæk.

  • Et ridt langs bjergene Reykjafjall og Ingólfsfjall, hvor den første viking på Island boede en gang i tidernes morgen.

  • En herlig tur langs floden Ölfusá mod flodens delta. Vi rider gennem et fuglereservat, hvor vi kan se mange islandske fugle.

  • En interessant ridetur til den for mange ukendte dal Grensdalur, som byder på en farverigdom ud over det sædvanlige.

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 


 
     
 

Copyright© 2006-2012. Hippo Tours. All rights reserved.