|
|
-
Turens varighed:
8 dage,
7 nætter - 5 dages
ridning.
-
Indkvartering:
1 nat på hotel i Reykjavik,
3 nætter i opredte senge i gode hytter på
ridecentret og tre nætter i sovepose i primitive, men
charmerende bjerghytter i vildmarken.
-
Pension: Helpension
fra middag dag 1 til frokost på dag 7. På
hotellet i Reykjavik er morgenmad inkluderet.
-
Heste:
Gode
Islandske heste. Der er 2-3 heste per rytter så
vi skifter hest undervejs.
-
Rideniveau:
min 3. Turen dækker ca. 20 - 30 km hver dag og er
du skal være derfor god rytter i rimelig god
kondition.
-
Gruppestørrelse og guide: Holdet består af
min 4 og max 12 ryttere
med lokal engelsk eller tysk talende guide.
-
Bagage: Bagagen fragtes
mellem de forskellige
overnatningssteder med
bil
eller bus - du medbringer kun
selv de daglige fornødenheder på hesten.
-
Tøj og udstyr:
Ridebukser, ridestøvler eller
vandresko med short chaps, varmt og vindtæt tøj.
Alt ridetøj skal være nyvasket inden ankomst til
Island og læderudstyr skal desinficeres. Dette
for at undgå sygdomme hos de islandske heste.
Det anbefales at medbringe kniv, lygte og
solcreme. Hjelme og
regntøj lånes på stedet.
-
Vejret: Normalvejret i sommertiden er relativt køligt
med dagtemperaturer på 12-14 grader og 6-8 om
natten. Sommerperioden er den tørreste årstid på
Island, og der falder lidt mindre regn end
normalen i Danmark
-
Ankomst:
Fredag helst mellem 2 og 4 om eftermiddagen
(fly ankomst inden 15.30)
-
Afrejse:
Fredag om formiddagen.
-
Transport:
Flytransport til Reykjavik indgår ikke i prisen.
Der er fly med Icelandair, Iceland Express og SAS fra København
til Reykjavik (Keflavik lufthavnen). Transfer
fra Keflavik til Reykjavik med fly bus og
indenrigsfly fra Reykjavik til Sauðárkrókur er inkluderet i
prisen.
Bus tilbage til Reykjavik er ligeledes
inkluderet i prisen.
-
Sæson 2012:
13-20 juli ¤ 5-12 august
-
Pris:
13.595 kr. ekskl. rejse til Reykjavik.
-
Bestil:
IS 3702
Denne tur er den
perfekte cocktail for alle ryttere og
naturelskere, der gerne vil opleve det bedste af
Island.
Ønsker du at
slippe væk fra hverdagen, slippe civilisationen,
trafikkøer og myldret af mennesker. På denne tur
kommer du ud i vildmarken, hvor der er meget
langt mellem mennesker, ingen biler, ingen
trafik, stress og jag men til gengæld højt til
loftet, fred og ro.
Vi skal af sted på Islands
hesten ind i hjertet af højlandet, området
omkring gletsjeren Hofsjökull
der er et af de mere uberørte
områder i Island. En fantastisk tur, hvor du
føler friheden og kommer i harmoni med den
enestående natur og de
villige heste.
Program
Dag 1.
Du ankommer mest optimalt med
fly til Keflaviks internationale lufthavn mellem
2 og 4 om eftermiddagen. Herfra køres du over
til indenrigs lufthavnen i Reykjavik og flyver
til Sauðárkrókur i det nordlige
Island. Værterne møder
dig i Sauðárkrókur Airport
og du køres til hytterne
i Varmahlíð hvor du indkvarteres.
Efter en god velkomst middag
samles vi i "hot tubben" til et afslappende bad
og hygge med den øvrige gruppe efter den lange
rejse.
Kommer du tidligere til Island bedes du lade os
det vide, så vi kan arrangere passende mødested.
Dag 2.
Efter en god lang nat og et forfriskende
morgenmåltid skal du møde dine guider, som vil
introducere hestene.
Vi sadler op og rider ud mod
Vindheimamelar langs et scenisk floddelta og vi
rider over bakkekammen Eggjar før vi kommer
Gilhagi ud på eftermiddagen, hvor hestene bliver
opstaldet. Efter den første dag i sadlen skal
det blive godt med en tur i ”hot tubben” og en
god middag. Overnatning i hytter på farmen.
Dag 3.
Efter morgenmaden skal vi pakke vores bagage, da
vi skal af sted op i højlandet et par dage. Fra
Gilhagi rider vi mod syd. Efter
blot få minutters ridt er civilisationen
allerede bag os. Foran os ligger den glitrende
gletsjer Hofsjökull. Vi
rider opad og jo højere vi kommer desto
sparsommere bliver vegetationen. Vi rider til
bjerghytten Skiptabakkaskáli,
der ligger midt i vildmarken.
Der er indlagt koldt vand som
eneste luksus i denne charmerende bjerghytte!
Central varme er garanteret, da
vi alle skal sove sammen i eet værelse.
Dag 4.
Fra Skiptabakki
vil vi finde vej gennem
lavamarkerne, der ligner månelandskaber, i
retning mod vest. Vi
passerer bjerget Bláfell
og krydser nogle få småstrømme før vi sidst på
eftermiddagen kommer til floden
Strangakvísl. Her får vi måske
våde fødder, når vi krydser floden, men skulle
det ske er hytten ikke langt væk. Stedet byder på fantastisk
udsigt til to af Islands største gletsjere:
Hofsjökull og Langjökull.
Faciliteterne i denne nats
indkvartering er meget lig sidste nats.
Dag 5.
Vi forlader den afsides liggende
hytte Strangakvísl og
ledes på vej af sten kegler.
Helt tilbage fra den tid, hvor Island blev
beboet af tilflyttende nordboere, brugte folk
den sti vi rider ad til deres rejser til de
årlige parlamentsmøder i Þingvellir.
Behagelige tölt passager
afveksler med mere vanskeligt terræn. Om
eftermiddagen ankommer vi til bjerghytten
Galtará, der ligger ikke langt
fra søen Blöndulón.
Dag 6.
På vores sidste ridedag passerer vi søen
Aðalmannsvatn før vi rider ned mod den frugtbare
og smukke dal
Mælifellsdalur som leder os, ganske som navnet
antyder, frem langs bjerget Mælifellshnjúkur,
tilbage til Vindheimamelar.
Nu er det tid at sige farvel til
hestene og vi slipper dem løs på engen. Vi
indkvarteres på farmens gode hytter i
Varmahlíð. Og findes der en
bedre måde at afslutte en lang ridetur i
vildmarken end at nyde et godt langt,
afslappende bad i den naturligt opvarmede "hot
tub"?
Dag 7.
Efter morgenmaden
tager du med Kjölur bussen
over højlandet
tilbage til Reykjavík og
undervejs besøger du de geotermiske områder ved
Hveravellir, det gyldne vandfald
Gullfoss og det berømte gejser område Geysir.
Efter ankomst til Reykjavik
checker du ind på dit hotel og har tid til
sammen med dine venner fra holdet at nyde
civilisationen med Reykjaviks store udbud af
restauranter og underholdning.
Dag 8.
Hjemrejse - du hentes
af flybussen som bringer dig til Keflavík
airport i passende tid til dit
fly hjem.

 |




Printvenlig version - klik på ikonet
 |

-
Turens varighed:
7 dage,
6 nætter med 5 dage til
hest.
-
Indkvartering:
Hotel i Reykjavik 1 nat
med morgenmad,
2
personers hytter med opredte senge, bad og
toilet på ridecentret de øvrige dage.
-
Pension: Helpension
fra middag dag 1 til morgenmad dag 6.
-
Heste:
Gode
Islandske heste. Der er 2 heste per rytter så vi
skifter hest undervejs og rider ind imellem med
håndhest.
-
Rideniveau:
Min 3.
Turen dækker ca. 20 - 40 km hver dag og er
du skal være derfor god rytter i rimelig god
kondition.
-
Gruppestørrelse og guide: Holdet består af
min 4 og max 12 ryttere
med lokal engelsk eller tysk talende guide.
-
Tøj og udstyr:
Ridebukser, ridestøvler eller
vandresko med short chaps, varmt og vindtæt tøj.
Alt ridetøj skal være nyvasket inden ankomst til
Island og læderudstyr skal desinficeres. Dette
for at undgå sygdomme hos de islandske heste.
Det anbefales at medbringe kniv, lygte og
solcreme. Hjelme og
regntøj lånes på stedet.
-
Vejret: Normalvejret i september er relativt køligt
med dagtemperaturer på omkring 10 grader og 2-5 om
natten.
-
Ankomst: Tirsdag sidst på eftermiddagen
(fly ankomst senest
15.30)
-
Afrejse: Mandag om formiddagen.
-
Transport:
Flyrejsen til Reykjavik indgår ikke i prisen.
Der er fly med Icelandair, Iceland Express og SAS fra København
til Reykjavik (Keflavik lufthavnen). Transport
fra og til Keflavik med fly til Sauðárkrókur
er inkluderet i prisen.
-
Sæson 2012:
4-10 september
-
Pris:
11.325 kr. ekskl. rejse til Reykjavik.
-
Bestil:
IS 3703
At drive får og
heste op i højlandet på sommergræs er en gammel
islandsk tradition. I september rider farmerne
op i højlandet for at samle deres dyr op (round
up) og føre dem ned til gården i dalen, før
vinteren sætter ind. Den islandske hest er et
uvurderligt redskab i dette arbejde på grund af
dens styrke og evne til at gå igennem selv det
vanskeligste terræn. På turens sidste dag spiser
og fester vi sammen med farmerne og nyder deres
sang og gode humør.
Du skal være øvet rytter og have en god balance
på hesteryg, da du vil ride med håndhest i
vanskeligt terræn i mange timer.
Kom og tag del i denne islandske festival.
Tirsdag. Dit fly skal ankomme ikke senere end 15.30 til
Keflavik Airport. Fra lufthavnen køres du til
indenrigslufthavnen i Reykjavik og flyver til
Sauðárkrókur i det
nordlige Island. Værterne
byder dig velkommen i Sauðárkrókur
airport og kører dig til
hytterne i Varmahlíð,
hvor du tilbringer den første nat af din ferie.
Du bydes på et godt aftensmåltid og har
måske lyst til et dejligt afslappende bad i den
store, naturligt opvarmede "hot tub" efter
middagen.
Onsdag -
lørdag. Afhængig af farmernes planer vælger vi blandt
forskellige rideruter, som går igennem det
storslåede landskab omkring Skagafjörður
op for at møde en af farmerne. Vi er med på
deres sidste dag ned fra højderne til foldene
ved gården og "hjælper" med at bringe dyrene ned
fra bjergene. En kæmpe flok af får eller heste,
der strømmer ned ad bjergsiderne som en brusende
flod er en fortryllende og uforglemmelig
oplevelse. Mens vi samler dyr vil du opleve at
ride i ekstreme landskaber, som de islandske
farmere har gjort det i århundreder. Sidst på
dagen eller dagen efter "round up" fordeler
farmeren sine får eller heste i forskellige
folde - vi nyder atmosfæren ved foldene og
hjælper farmeren med at få styr på
fårene/hestene. Denne islandske tradition er en
festival, der tiltrækker både hjælpere og
tilskuere og du vil opleve en højstemt
atmosfære!
Vi nyder den sidste aften i "hot
tuben" mens vi snakker om ugens oplevelser.
Søndag.
Efter vores arbejde med fårene
skal vi i dag have lidt sjov med hestene. Sent
på eftermiddagen er det tid at sige farvel til
heste og guider. Du
bliver kørt til lufthavnen i Sauðárkrókur
og flyver tilbage til
Reykjavík. Du checker ind på dit
hotel og har måske lyst
til at spise på en af de mange gode
restauranter, der findes i byen.
Mandag. Hjemrejse
- du hentes af fly bussen som
bringer dig til Keflavík
Airport i passende tid
til dit fly hjem.

 |




Printvenlig version - klik på ikonet
 |

-
Turens varighed:
5 dage, 4 nætter med
4 dage til
hest.
-
Indkvartering:
2 personers hytter med opredte senge, bad og
toilet - god standard. Der er en lækker
naturligt opvarmet "hot tub", som man kan
slappe af i efter dagens ridning.
-
Pension: Du står
selv for maden - der er et lille køkken i
hytten. Der er kun en kort gå tur til byen
Varmahlíð med turist
information, købmandsbutik, restaurant, bank,
hotel, swimming pool mm
-
Heste:
Gode
Islandske heste.
-
Rideniveau:
1-5.
Turen dækker ca. 5-10 km hver dag og er
velegnet både for erfarne ryttere og ideelt for
nybegyndere. Ved sammensætning af hold tages der
hensyn til ride niveau.
-
Gruppestørrelse og guide: Holdet består af
min 2 og max
12 ryttere
med lokal engelsk eller tysk talende guide.
-
Tøj og udstyr:
Ridebukser, ridestøvler eller
vandresko med short chaps, varmt og vindtæt tøj.
Alt ridetøj skal være nyvasket inden ankomst til
Island og læderudstyr skal desinficeres. Dette
for at undgå sygdomme hos de islandske heste.
Hjelme og
regntøj lånes på stedet.
-
Vejret: Normalvejret i sommertiden er relativt køligt
med dagtemperaturer på 12-14 grader og 6-8 om
natten. Sommerperioden er den tørreste årstid på
Island, og der falder lidt mindre regn end
normalen i Danmark.
-
Ankomst:
Dag 1 omkring frokost tid til
Varmahlíð
eller lufthavnen i Sauðárkrókur
-
Afrejse:
Dag 5 om formiddagen.
-
Transport:
Flyrejsen til Reykjavik og videre transport til
Varmahlíð i Skagafjörður (med bus eller
lejet bil) eller lufthavnen i Sauðárkrókur
indgår ikke i prisen.
Der er fly med Icelandair, Iceland Express og SAS fra København
til Reykjavik (Keflavik lufthavnen). Der er
gratis transfer fra lufthavnen i Sauðárkrókur eller busstationen
i Varmahlíð.
-
Sæson 2012:
Maj til september.
-
Pris: 4.695 kr.
per person ved 2 personer i hytte. 3.965 kr. per
person hvis I er 4, der deler en 4 personers
hytte. Priserne er ekskl. rejse til
destinationen.
-
Bestil:
IS 3704
Skagafjörður er et historisk
berømt område i Island og den smukke natur
sikrer, at der er masser at glæde sig over for
den rejsende. Ud over betagende naturscenerier
er der masser af aktiviteter, som kan udfordre
- "river rafting", golf,
gode vandre ruter, flere
små, spændende museer, lystfiskeri og meget mere.
Du vil opleve en afslappende
ferie i en god privat hytte med adgang til en
naturlig opvarmet "hot
tub". Daglige
rideture på tölt sikre Islands heste er på
programmet og selv for
begynderen er det en ideel måde at få et
førstehånds kendskab til Islands hesten. Skulle
du mod forventning finde, at ridning alligevel
ikke er noget for dig, er du velkommen til at
nyde nogle af de andre aktiviteter på centret,
som f. eks. river rafting.
Dag 1. Du ankommer
omkring frokost tid til Varmahlíð i
Skagafjörður. Du kommer enten
med bus til busstationen,
med fly til lufthavnen i Sauðárkrókur
eller du kører selv i en lejet
bil. Du bliver hentet ved busstationen eller i
lufthavnen af dine værter og kørt til centret.
Kører du selv får du anvisninger, så du enkelt
finder centret. Du
indkvarteres i din hytte og pakker ud.
Om eftermiddagen gør vi vores
første tur på hest, blot for at give dig et
indtryk af Islandshesten og dens bevægelser.
Dag 2.
I dag er der en tre timers ride tur på
programmet. Vi rider langs flodbredderne til
Húseyarkvísl til konkurrence
arealet Vindheimamelar og
videre til det smukke vandfald Reykjafoss.
Resten af dagen har du fri til
egne aktiviteter og værterne er gerne
behjælpelige med gode forslag til oplevelser og
med at arrangere dem.
Dag 3.
Dagens destination er folke museet i
Glaumbær, en stor, flot gammel
gård, der er lavet til museum.
Ved museet finder du også
gravstedet for Snorri Þorfinnsson,
det første hvide menneske, der
er født på det Amerikanske kontinent.
Den gamle farm og de omliggende
huse vil ikke blot give et indtryk af, hvordan
islændingene byggede deres huse til det barske
klima men også vise, hvordan tidligere
generationer levede og overlevede.
Vi efterlader hestene ved
Glaumbær og kører selv i bil
tilbage til centret.
Dag 4.
Efter morgenmaden køres vi tilbage til hestene.
Vi sadler op for en sidste gang for at ride
hestene tilbage til stalden i Varmahlíð.
Efter dagens ridetur vil du måske
nyde et sidste bad i den varme pool før du skal
forlade dette paradis på jord. Du
tilbringer en sidste nat i hytten.
Dag 5. Nu
er det tid at tage afsked og forlade dette
paradis på jord. Afhængig af dine planer bliver
du kørt til bussen i Varmahlíð
eller til
Sauðárkrókur airport.

 |



Printvenlig version - klik på ikonet
 |

-
Turens varighed:
9 dage, 8 nætter med
6 dage til
hest.
-
Indkvartering:
Hotel i Reykjavik og på turen er det 5 nætter i
hytter ved feriecentret og 2 nætter i
bjerghytter i soveposer.
-
Pension:
Helpension fra middag dag 1 til frokost dag 8.
-
Heste:
Gode Islandske heste.
-
Rideniveau:
min 4. Turen dækker 20-40 km hver dag og
kræver derfor også, at du er i rimelig god form.
-
Gruppestørrelse og guide: Holdet består af
min 6 og max
12 ryttere
med lokal engelsk eller tysk talende guide.
-
Tøj og udstyr:
Ridebukser, ridestøvler eller
vandresko med short chaps, varmt og vindtæt tøj.
Alt ridetøj skal være nyvasket inden ankomst til
Island og læderudstyr skal desinficeres. Dette
for at undgå sygdomme hos de islandske heste.
Hjelme og
regntøj lånes på stedet.
-
Vejret: Normalvejret i sommertiden er relativt køligt
med dagtemperaturer på 12-14 grader og 6-8 om
natten. Sommerperioden er den tørreste årstid på
Island, og der falder lidt mindre regn end
normalen i Danmark.
-
Ankomst: Fredag helst mellem 2 og 4 om eftermiddagen, da
du skal videre med indenrigsfly til Sauðárkrókur
(inkl. i prisen)
-
Afrejse: Lørdag efter morgenmaden.
-
Transport:
Flyrejsen til Reykjavik indgår ikke i prisen.
Der er fly med Icelandair, Iceland Express og SAS fra København
til Reykjavik (Keflavik lufthavnen). Transport
fra og til Keflavik med fly til Sauðárkrókur
er inkluderet i prisen.
-
Sæson 2012:
3-11 juli
-
Pris:
16.645 kr.
-
Bestil:
IS 3705
En enestående tur op i Islands
højland. Nyd den gode blanding af eventyr på
hesteryg, ridning sammen med en flok fritløbende
heste, komfortabel indkvartering og gode
måltider tillavet på friske lokale råvarer. Et
besøg på fugleparadiset på Drangey øen og en "white
water rafting" tur sætter kronen på værket.
Program
Fredag. Dit
fly til Reykjavik skal ideelt lande mellem 2 og
4 om eftermiddagen. Fra lufthavnen køres du
direkte til indenrigslufthavnen i tide til at nå
flyet til Sauðárkrókur i det
nordlige Island. Værterne byder dig velkommen i Sauðárkrókur
lufthavnen og du køres til feriecentret i Varmahlíð,
hvor du indkvarteres i en af centrets hytter.
Efter en velkomst middag mødes vi i "hot tub'en"
og får et afslappende bad og lærer hinanden at
kende.
Lørdag. Efter en lang nats søvn og en god
gang morgenmad bliver du introduceret til
hestene. Du sadler op til 2-3 timers ridning her
om formiddagen. Det giver dig gode muligheder
for at lære din hest at kende og prøve dens
forskellige gangarter. Efter frokost tager vi på
bådtur til øen Drangey, et fugleparadis i
fjorden. I gamle dage blev øen kaldt
Skagafjörður's spisekammer, da
det leverede masser af fugle og æg til den
fattige befolkning.
Klatreturen op til toppen er en smule
anstrengende, så forhåbentlig har du tænkt på at
medbringe de gode vandresko? På vejen tilbage
gør kaptajnen måske et stop for at lade os prøve
dybhavs fiskeri. Havet er sine steder fuldt af
torsk og måske er du heldig at få fangst med
tilbage til aftensmaden.
Efter denne eventyrlige eftermiddag skal det
gøre godt med en tur i hot-tub'en og en god
middag.
Søndag. I
dag starter vi trailen på vore heste. Vi
passerer vandfaldet Reykjafoss umiddelbart efter
vi er startet på dagens tur. Vi kommer ind i
dalen Mælifellsdalur før vi rider
op til passet Kíðaskarð. Et smukt sceneri møder
os ved passet og vi har følelsen af, at bjergene
omfavner os. Fra toppen af passet er udsynet
fantastisk og vi kan måske endda se gletsjerne
Hofsjökull og Langjökull i det fjerne. Når vi
rider nedad ind i Svartádalur dalen ser vi
Stafnsrétt, hvor fårene samles hvert år. Det er
vores destination for dagen og vi efterlader
hestene, mens vi selv køres tilbage til ferie
centret og hytterne.
Mandag. Før
vi tager af sted her til morgen skal vi pakke
vores bagage for de næste to dage. Vi kan
efterlade ting, vi ikke har brug for i hytten.
Hesten venter os ved
Stafnsrétt og straks efter vi har
forladt dette øde sted stiger vi op på
bjergkammen Háatunga. Nu er vi i vildmarken og i
de næste mange timer vil vi måske møde nogle får
men sikkert ikke hverken mennesker eller biler.
Vores transport bil kommer med en dejlig picnic
og styrket af måltidet fortsætter vi gennem
højlandet til hytten Galtará, der ligger ikke så
langt fra søen Blöndulón. Vi indretter os
komfortabelt i hytten, hvor vi skal bo de næste
to nætter. Hytten er forsynet med varmt vand og
badefaciliteter. Vi indkvarteres i 2 og 4 sengs
værelser.
Tirsdag.
Efter en god morgenmad rider vi ud på en rundtur
i højlandet. Vi passerer sten kegler fra vore
forfædres tid, som brugte dem som vejvisere, når
de skulle rejse til det årlige møde i rigsdagen
i Þingvellir. Gode tölt stier
veksler med mere vanskelige passager. Om aftenen
når vi til Bugar, hvor hestene opstaldes for
natten. Vi kører ca. 20 min tilbage til Galtará
efter en hel dag i højlandet med masser af nye
indtryk.
Onsdag.
Efter vi har pakket vores baggage forlader vi
Galtará, fanger vores heste ved
Bugar og rider tilbage til civilisationen. Vi
passerer søen Aðalmannsvatn før vi stiger ned i
den frugtbare og smukke dal Mælifellsdalur. På
højre hånd rejser bjerget Mælifellshnjúkur sig,
et bjerg de lige som Drangey øen er et
landemærke for Skagafjörður området. Om aftenen
opstaldes hestene i folden ved Mælifellsrétt
mens vi køres tilbage til hytterne i
feriecentret, hvor hot tubén venter.
Torsdag.
Vi sadler hestene for en sidste tur hjem. Snart
når vi flod deltaet ved
Héraðsvötn. Vi krydser flere små åer og vi rider
på fremragende ridestier indtil vi når
Vindheimamelar. Så er det tid at sige farvel til
vores heste, vi slipper dem løs ud på engene.
Om eftermiddagen mødes vi i både huset og gør os
klar til en "white water rafting" tur. Vi har
valgt en flod, som vil passe til alle og vi kan
alle nyde denne nye oplevelse og se de
fantastiske klippeformationer i denne slugt.
Efter en vellykket rafting skal det gøre godt
med et bad i hot tub'en og en god farvel middag.
Fredag. Tid
at sige farvel. På vejen ud til
Sauðárkrókur lufthavn gør vi et
stop ved Glaumbær, en meget gammel gård, der nu
fungerer som folke museum. Her finder du også
begravelsespladsen for Snorri Þorfinnsson, den
første hvide mand, der blev født på det
amerikanske kontinent. Den gamle gård og de
omliggende huse vil ikke bare give dig et
indblik i, hvordan Islændingene byggede deres
huse, men også hvordan de levede deres liv
generationer tilbage.
På cafeen "Áskaffi" får vi frokost som på
bedstemors tid. Atmosfæren i dette hus fra 1886
er meget hyggelig og du får mulighed for at
prøve traditionelle Islandske retter og et rigt
udvalg af kager og hjemmelavet varm chokolade.
Vi forlader Sauðárkrókur omkring kl. 2:00
og du checker ind på dit hotel i Reykjavik
tidlig eftermiddag. Der er stadig tid til at
shoppe eller vælge mellem de mange
underholdnings udbud, som Reykjavik tilbyder sig
med. Få det bedste ud af en friaften sammen med
dine nye ride venner.
Lørdag.
Transfer tilbage til Keflkavik Airport i tide
til dit fly hjem.

 |



Printvenlig version - klik på ikonet
 |

-
Turens varighed:
9 dage, 8 nætter med
6 dage til
hest.
-
Indkvartering:
Hotel i Reykjavik, 3 nætter i hytter i
feriecentret (sovepose) og 4 nætter i bjerghytter
i soveposer.
Der er en lækker
naturligt opvarmet "hot tub" på
feriecentret, som man kan
slappe af i efter dagens ridning.
-
Pension:
Helpension under ride dagene fra middag dag 1
til frokost på dag 8. I Reykjavik er kun
morgenmad inkluderet i prisen.
-
Heste:
Gode
Islandske heste.
-
Rideniveau:
min 4.
Du skal beherske hesten i alle gangarter og
have god fysik, da vi rider lange stræk hver
dag.
-
Gruppestørrelse og guide: Holdet består af
min 6 og max
12 ryttere
med lokal engelsk eller tysk talende guide.
-
Tøj og udstyr:
Ridebukser, ridestøvler eller
vandresko med short chaps, varmt og vindtæt tøj.
Alt ridetøj skal være nyvasket inden ankomst til
Island og læderudstyr skal desinficeres. Dette
for at undgå sygdomme hos de islandske heste.
Hjelme og
regntøj lånes på stedet.
-
Vejret: Normalvejret i sommertiden er relativt køligt
med dagtemperaturer på 12-14 grader og 6-8 om
natten. Sommerperioden er den tørreste årstid på
Island, og der falder lidt mindre regn end
normalen i Danmark.
-
Ankomst: Dag 1 helst mellem 2 og 4 om eftermiddagen, da
du skal videre med indenrigsfly til Sauðárkrókur
(inkl. i prisen).
-
Afrejse: Dag 9 efter morgenmaden.
-
Transport:
Flyrejsen til Reykjavik indgår ikke i prisen.
Der er fly med Icelandair, Iceland Express og SAS fra København
til Reykjavik (Keflavik lufthavnen). Transport
fra og til Keflavik med fly til Sauðárkrókur
er inkluderet i prisen.
-
Sæson 2012:
14-22 august
-
Pris:
14.365 kr.
per person i dobbeltværelse. Prisen er ekskl. rejse til destinationen.
-
Bestil:
IS 3706
En tur der tidligere blev
kaldt ”pioner trailen”, og som ganske mange har
sat ganske stor pris på. Trailen går ind i
vildmarken, langt bort fra civilisationen.
Belønningen er fred og ro, fantastiske
naturscenerier, stenørkener, floder og ikke
mindst gletsjeren Hofsjökull. Velkommen til et
eventyr du aldrig vil glemme!
Program
Dag 1. Dit
fly til Island ankommer bedst mellem 2 og senest
4. Du bliver modtaget i lufthavnen og kørt til
indenrigslufthavnen, hvor du tager flyet op
nordpå til
Sauðárkrókur, hvor guiderne byder dig velkommen.
Du køres til ridecentret, hvor du skal tilbringe
din første nat på eventyret. Efter middag
nyder vi et afslappende bad i hot tubben og
lærer de andre deltagere at kende.
Dag 2.
Efter en god lang nats søvn og en
god gang morgenmad vil guiderne introducere til
hestene. Vi sadler op og rider ud fra
Vindheimamelar langs et scenisk floddelta og
langs klippekanten Eggjar. Ud på eftermiddagen
kommer vi til farmen Gilhagi, hvor hestene
opstaldes for natten.
Efter en god lang dag i sadlen er en tur i hot
tub’en sikkert yderst velkommen, efterfulgt af
en god middag
Dag 3.
Denne morgen skal du pakke din
bagage da du skal tilbringe de næste nætter i
bjerg hytter. Vi rider ud fra Gilhagi mod syd.
Efter blot et par minutters ridt har vi lagt
civilisationen bag os. Foran os ligger den
glitrende bræ Hofsjökull. Vi rider opad og jo
højere vi kommer des sparsommere bliver
vegetationen. Vi ankommer til bjerg hytten
Skiptabakkaskáli midt i ødemarken. Denne
charmerende hytte har rindende koldt vand som
sin eneste luksus. Central varme er garanteret
siden vi alle skal sove i samme rum!
Dag 4.
Gletsjeren Hofsjökull dominerer horisonten når
vi rider videre mod vest langs floden
Vestari Jökulsá
hen mod gletsjeren. Om aftenen kommer vi til
hytten Ingólfsskáli, der ligger i lava området
kaldet Lambahraun, blot et par kilometre fra
gletsjeren.
Dag 5.
Fra Ingólfsskáli rider vi mod øst
hen mod bjerget Illviðrahnjúkur. Den nyeste
geografiske forskning har vist, at Islands
”geografiske hjerte” ligger ikke langt fra øst
siden af dette bjerg. Herfra rider vi mod
Laugafell, en oase midt i ørkenen. En tur i hot
tub’en gør godt for vores ømme muskler og trætte
knogler.
Dag 6.
I dag skal vi ud på turens længste
strækning, som foregår i utrolig smuk natur. På
vores vej ned fra et plateau i højlandet til
flodbredderne af Austari Jökulsá, den østlige
gletsjer flod, oplever vi vidunderlige udsigter
og ridestier indtil vi kommer til den primitive
hytte Hildarsel i Austurdalur.
Dag 7.
Vi rider mod nord ind i den øde
dal indtil vi kommer til den gamle farm Ábær og
en lille kirke. Der kan fortælles mange
historier om livet i tidligere generationer her.
Efter et kort stop fortsætter vi til den
fantastiske dybe kløft Merkigil. Vi klatrer på
ryggen af hesten ned i kløften og siden op igen
for at fortsætte vores vej til destinationen for
dagen, Keldurland.
Her siger du farvel til trofaste ganger, og vi
køres tilbage til ridecentret, hvor vi bydes på
en god farvel middag og et sidste bad i hot
tub’en.
Dag 8.
Efter morgenmaden
tager du med Kjölur bussen
over højlandet
tilbage til Reykjavík og
undervejs besøger du de geotermiske områder ved
Hveravellir, det gyldne vandfald
Gullfoss og det berømte gejser område Geysir.
Efter ankomst til Reykjavik
checker du ind på dit hotel og har tid til
sammen med dine venner fra holdet at nyde
civilisationen med Reykjaviks store udbud af
restauranter og underholdning.
Dag 9.
Efter morgenmaden er der transfer med
lufthavnsbussen til lufthavnen i Keflavik.

 |




Printvenlig version - klik på ikonet
 |

|
|
|
|