Umbrien

 
     

  Tilbage - Lande

 
 

IT 6101: Stjerneture i Umbrien
  • Turens varighed: Én uge - 6 dage på hesteryg, 7 nætter.

  • Indkvartering: I hyggelige lejligheder og værelser ved staldene, flere af dem har hyggelig pejs. Lejlighederne har eget bad og toilet og er fint indrettede med tanke på komfort. Blot 5 min kørsel væk er der en dejlig udendørs swimming pool, som gæsterne kan benytte. Centret kører gerne derhen for en beskeden pris.

  • Pension: Helpension. Både frokost og middag består af tre retter mad tillavet af gode lokale råvarer. Til maden serveres bordvin.

  • Heste: Angloaraber, Maremma (italiensk race), fuldblodsheste og ponyer. Centret har ca. 40 heste og ponyer af god kvalitet, letredne, lydhøre heste, som egner sig fortrinligt til både uderidt og til dressur og spring.

  • Rideniveau: Turen henvender sig til ryttere på alle niveauer. Der er oftest to guider med på turene og er der forskel i ride niveau deler man sig op, så vante ryttere får både tempo og udfordringer, mens de mere uvante ryttere får et sikkert ridt. Vante og ikke så vante ryttere mødes så flere gange under dagen og man spiser frokost sammen. Du skal være i rimelig kondition, da vi er 3-6 timer i sadlen hver dag.

  • Sadler og seletøj: Mest engelske sadler og seletøj, men der er også mulighed for western sadler og og western tøjler.

  • Gruppestørrelse og guide: 2-10 ryttere. Der er engelsktalende guide med på turene.

  • Tøj og udstyr: Ridestøvler eller ridesko/ vandresko med short chaps, regntøj, ride bukser eller bukser uden søm på indersiden af benet.

  • Vejret: Solrigt og varmt. Sommermånederne kan være meget varme. Se vejret her

  • Ankomst: Lørdag eftermiddag

  • Afrejse: Lørdag formiddag

  • Transport: Fly til Rom - der er mange gode muligheder for billige flybilletter fra København med priser fra omkring 1.200 kr. Det er enklest at tage toget fra Rom til Spoleto (ca. 1½ time). Man bliver hentet af centrets personale ved togstationen i Spoleto, gratis transfer til ride centret. Vil man gerne have friheden til at se lidt mere af Umbrien efter rideturene er det en god ide at leje bil. Vi hjælper gerne med at leje en bil i lufthavnen i Rom. Transport tur og retur til Spoleto er ikke inkluderet i prisen

  • Ikke-ryttere: Turen er velegnet også for ledsagende ikke-ryttere. Centret ligger kun 13 km. fra Spoleto, en middelalderlig, romersk perle af en by, som det er værd at bruge lidt tid i. Den evige stad, Rom ligger kun en god times kørsel (med tog eller bil) væk og byer som Assisi, Perugia, Orvieto og Todi er alle indenfor bekvem afstand. Der er i øvrigt mange vingårde på egnen, som også er et besøg værd

  • Andre aktiviteter: Du kan bytte din trail ud med undervisningstimer i spring eller dressur efter aftale. 2 timers trail i bytte for 1 times træning med erfaren instruktør. Du kan også købe lektioner - kun 25 € per time
    Rafting - et populært alternativ til en halv ridedag. Du skal rafte på den smukke flod Corno og ekskursionen tager omkring 4 timer. Alle aldre kan deltage uden risiko, og man bliver forsynet med våddragt, svømmevest og hjelm (du skal selv medbringe badetøj og håndklæde). Prisen er 45 €, som betales lokalt.
    Vinsmagning - interesserede gæster inviteres til en lokal enoteca, hvor man smager excellente umbriske vine og lokal olivenolie på bruschetta. Prisen er 15 €, som betales lokalt

  • Sæson 2012: 17-24 marts ¤ 14-21 april ¤ 5-12 maj ¤ 19-26 maj ¤ 16-23 juni ¤ 21-28 juli ¤ 18-25 august ¤ 15-22 september ¤ 13-20 oktober. Er I en gruppe på 4 eller flere kan ture arrangeres på forespørgsel. Datoer med rødt= fuldbooket

  • Pris: 8.295 kr. per person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse, hvis du ikke vil dele hytte med person af samme køn (ikke samme soveværelse) er 1050 kr.
    Ikke-ryttere: Der er en ikke-rytter rabat på 2.100 kr. Obs. Ikke-ryttere er på halvpension (frokost ikke inkluderet)
    Børn under 12 år: Børnerabatten er 2.100 kr. (dog ikke hvis barnet deltager i trailen med en voksen).
    Priserne er ekskl. transport til Spoleto.

  • Ekstra: Du får nu 3 timers lektion i dressur eller spring med i prisen!

  • Bestil: IT 6101

Nyd en uge på et glimrende ride center sammen med Bevilacqua familien, en stor og meget gæstfri italiensk familie, hele 3 generationer, hvor du vil slutte ugen med at føle dig som en kær gammel ven af familien. Beliggenheden er enestående, staldene og lejlighederne er omgivet af smukke skove og med udsigt til bjerge og dale på alle sider. 

Dette hjørne af det sydlige Umbrien er enestående smukt og uspoleret, med varieret landskab helt fra knudrede klipper og toppe til bølgende bakker og kølige, stille skove, der er hjemsted for hulepindsvin og vildsvin. Landskabet er krydret med middelalderlige landsbyer, beliggende på bakkerne, hvor livet går sin gang som det har gjort i århundreder. Og alt dette kun en kort bil- eller togtur fra Rom - og den Evige Stad er altid et besøg værd, måske på hjemturen. Turen er velegnet også for familien, hvor ikke alle rider - netop nærheden til Rom og andre spændende byer giver masser af muligheder for udfoldelse.

Program

Lørdag. 
Ankomst til Spoleto togstation. Du bliver hentet af personale fra ride centret og kørt de 13 km. ud til gården, hvor der er indkvartering og introduktion til hestene, guiden og ugens program. Middag og overnatning.

Søndag 
Vi starter ud lidt afslappet denne første dag for at give jer ryttere tid til at lære hesten at kende og blive fortrolig med den. Tre timers turen går gennem kastanje lunde i Valle San Martino, som strækker sig ned fra plateauet, hvor staldene ligger. Du vil sikkert beundre de fantastiske, knortede gamle træer, der har forsynet generationer af lokale folk med herlige kastanjer og nyde farverne fra de vilde alpevioler og andre blomster, som vokser i skovene. Der er flere af stierne, som er perfekte til en god galop, før vi klik-klakker os vej gennem den pittoreske landsby Strettura. På vejen tilbage passerer vi kirken San Pietro Martire, et lille kapel "in the middle of nowhere" - men det bruges stadig i dag af nogle af de afsidesliggende landsbyer. Frokost bliver serveret i klubhuset eller udendørs, hvis det ikke er for varmt, når vi er tilbage ved stalden efter endt tur.

Mandag
I dag begynder den mere seriøse ridning, men det vil stadig være sjovt og meget varieret gennem de 35 km og 5-6 timer, vi vil tilbringe i sadlen. Ad snoede stier gennem skoven kommer vi til den lille landsby Torrecolla, siden passerer vi en interessant stenkirke og fortsætter videre ad bredere stier. Så er det tid at påbegynde den lange, rolige opstigning af bjerget Monte Fionchi, op til en kæmpestor alpin eng på toppen af det 1300 m høje bjerg. Her kan rytterne forfriske sig med iskold, krystalklart kildevand fra en bjergkilde på toppen. En god frokost serveres i en lund tæt ved en anden charmerende kirke, Chiesa di Sant'Antonio. Tilbage turen går gennem den vilde og forbavsende smukke Valnerina dal, forbi forladte landsbyer "klistret op" på bjergsiderne, gennem andre beboede landsbyer på bakkerne og tilbage til staldene. 

Tirsdag
Dagens ridt er mindre udfordrende med hensyn til terræn og tid, men er til gengæld hurtigere og undervejs bydes der på nogle spektakulære udsigter. Fra gården rider vi gennem kastanje skove til Montebibico, en middeladerlig by hvor tiden synes at have stået stille. Herfra snor en kæde af stier sig nænsomt forbi små gårde og op i forbjergene til Monte Acetella, der er dagens destination. Der er mange gode muligheder for en god galop på disse stier, men husk nu at stoppe op indimellem for at nyde de fantastiske udsigter. Du kan se høje bjergtoppe i det fjerne og staldene og Montebibico, der putter sig i forgrunden - et godt sted for fotografering. Bagefter rider vi op til toppen af Monte Acetella, kun en kort klatretur, og belønningen er flere fantastiske udsigter her på toppen af verden. Mæt af udsigter rider vi tilbage til gården til en god frokost via en række andre stier. 

Onsdag
Pianella, der er destinationen for denne lange (5-6 timer og 35 km) trek er et herligt, fredfyldt sted i hjertet af Umbrien. Vejen dertil går gennem skove og stier ned til den gemte dal, hvor vi gør rast ved den fine lille landsby Castagnatocupa, hvis gamle stenhuse alle er blevet renoveret fornylig. Herfra rider vi forbi en smuk romersk kirke og gennem mere skov før vi kommer til en skyggefuld lund, hvor vi skal spise frokost. Hestene bindes og vi bænkes rundt et træbord til en herlig frokost. Efter frokost rider vi gennem den gamle landsby Pompagnano, der ligger tæt ved Spoleto, og videre tilbage over bakkerne via Catinelli, en landsby beliggende spektakulært på et klippefremspring og hjemsted for blot to ældre mennesker nu om dage, som ofte ses passe deres dyr. 

Torsdag
Dagens halvdags ridt går gennem jorderne til en storslået 600 ha privat ejendom kaldet La Tenuta dello Schioppo, men bedre kendt lokalt som Il Parco delle Farfalle, Sommerfugle Parken. Der er brede alléer ideelle til gode galoper og der er fantastiske udsigter til bjergene, dalene og landsbyerne på bakkerne i alle retninger. I en lysning i skoven er der et jægerbord, udskåret af lokal kastanjetræ, og her holder vi rast for at nyde en aperitif. I maj og juni myldrer disse skove med små, vilde skovjordbær. Vi rider tilbage til frokost i klubhuset eller udendørs, hvis vejret tillader. Eftermiddagen er fri - du kan slappe af eller tage til Spoleto (transfer kan arrangeres til en rimelig pris). 

Fredag
Sidstedagens lange ridt er en pilgrimstur til det nu ubeboede kloster Battiferro. Du skal tilbringe omkring 5 timer i sadlen og tilbagelægge ca. 35 km. Fra staldene passerer vi Montebibico, fortsætter på både grusveje og mere smalle muldyrstier til bjerglandsbyen Ciecalocco, og videre går det gennem oldgammel kastanjeskov mod landsbyen Battiferro, der stadig er beboet trods sin afsides beliggenhed. En sti gennem skoven leder til klostret, beliggende på et fremspring med et fantastisk udsyn ud over Valnerina. Her gør vi holdt for at spise picnic og efterfølgende vender vi tilbage til gården via andre stier og veje. Vi slutter af i klubhuset med en drink og en farvel middag.

Lørdag
Efter morgenmaden er der transfer tilbage til stationen i Spoleto. 

NB: Programmet kan ændres som følge af lokale forhold, herunder vejret.

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer


IT 6102: Sommer eventyr i Umbrien
  • Turens varighed: Én uge - 6 dage på hesteryg, 7 nætter.

  • Indkvartering: I hyggelige lejligheder og værelser ved staldene, flere af dem har hyggelig pejs. Lejlighederne har eget bad og toilet og er fint indrettede med tanke på komfort. Blot 5 min kørsel væk er der en dejlig udendørs swimming pool, som gæsterne kan benytte. Centret kører gerne derhen for en beskeden pris.

  • Pension: Helpension. Både frokost og middag består af tre retter mad tillavet af gode lokale råvarer. Til maden serveres bordvin.

  • Heste: Angloaraber, Maremma (italiensk race), fuldblodsheste og ponyer. Centret har ca. 40 heste og ponyer af god kvalitet, letredne, lydhøre heste, som egner sig fortrinligt til både uderidt og til dressur og spring.

  • Rideniveau: Turen henvender sig til ryttere på alle niveauer. Der er oftest to guider med på turene og er der forskel i ride niveau deler man sig op, så vante ryttere får både tempo og udfordringer, mens de mere uvante ryttere får et sikkert ridt. Vante og ikke så vante ryttere mødes så flere gange under dagen og man spiser frokost sammen. Du skal være i rimelig kondition, da vi er 3-6 timer i sadlen hver dag.

  • Sadler og seletøj: Mest engelske sadler og seletøj, men der er også mulighed for western sadler og og western tøjler.

  • Gruppestørrelse og guide: 4-10 ryttere. Der er engelsktalende guide med på turene.

  • Tøj og udstyr: Ridestøvler eller ridesko/ vandresko med short chaps, regntøj, ride bukser eller bukser uden søm på indersiden af benet.

  • Vejret: Solrigt og varmt. Sommermånederne kan være meget varme. Se vejret her

  • Ankomst: Lørdag eftermiddag

  • Afrejse: Lørdag formiddag

  • Transport: Fly til Rom - der er mange gode muligheder for billige flybilletter fra København med priser fra omkring 1.200 kr. Det er enklest at tage toget fra Rom til Spoleto (ca. 1½ time). Man bliver hentet af centrets personale ved togstationen i Spoleto, gratis transfer til ride centret. Vil man gerne have friheden til at se lidt mere af Umbrien efter rideturene er det en god ide at leje bil. Vi hjælper gerne med at leje en bil i lufthavnen i Rom. Transport tur og retur til Spoleto er ikke inkluderet i prisen

  • Ikke-ryttere: Turen er velegnet også for ledsagende ikke-ryttere. Centret ligger kun 13 km. fra Spoleto, en middelalderlig, romersk perle af en by, som det er værd at bruge lidt tid i. Den evige stad, Rom ligger kun en god times kørsel (med tog eller bil) væk og byer som Assisi, Perugia, Orvieto og Todi er alle indenfor bekvem afstand. Der er i øvrigt mange vingårde på egnen, som også er et besøg værd

  • Andre aktiviteter: Du kan bytte din trail ud med undervisningstimer i spring eller dressur efter aftale. 2 timers trail i bytte for 1 times træning med erfaren instruktør. Du kan også købe lektioner - kun 25 € per time
    Rafting - et populært alternativ til en halv ridedag. Du skal rafte på den smukke flod Corno og ekskursionen tager omkring 4 timer. Alle aldre kan deltage uden risiko, og man bliver forsynet med våddragt, svømmevest og hjelm (du skal selv medbringe badetøj og håndklæde). Prisen er 45 €, som betales lokalt.
    Vinsmagning - interesserede gæster inviteres til en lokal enoteca, hvor man smager excellente umbriske vine og lokal olivenolie på bruschetta. Prisen er 15 €, som betales lokalt

  • Sæson 2012: 16-23 juni ¤ 21-28 juli ¤ 19-26 august.
    Obs.: er der ikke mindst 4 tilmeldte til sommer eventyret gennemføres turene som IT 6101: Stjerneture i Umbrien,  se her - og prisforskellen refunderes naturligvis
    Er I en gruppe på 4 eller flere kan ture arrangeres på forespørgsel.

  • Pris per person i dobbeltværelse: 9.100 kr. i juni. Tillæg for enkeltværelse, hvis du ikke vil dele hytte med person af samme køn (ikke samme soveværelse) er 1050 kr.
    Ikke-ryttere: Der er en ikke-rytter rabat på 2.100 kr. Obs. Ikke-ryttere er på halvpension (frokost ikke inkluderet)
    Børn under 12 år: Børnerabatten er 2.100 kr. (dog ikke hvis barnet deltager i trailen med en voksen).
    Priserne er ekskl. transport til Spoleto.

  • Ekstra: Du får nu 3 timers lektion i dressur eller spring med i prisen!

  • Bestil: IT 6102

Nyd en uge på et glimrende ride center sammen med Bevilacqua familien, en stor og meget gæstfri italiensk familie, hele 3 generationer, hvor du vil slutte ugen med at føle dig som en kær gammel ven af familien. Beliggenheden er enestående, omgivet af smukke skove og med udsigt til bjerge og dale på alle sider. 

Dette hjørne af det sydlige Umbrien er enestående smukt og uspoleret, med varieret landskab helt fra knudrede klipper og toppe til bølgende bakker og kølige, stille skove, der er hjemsted for hulepindsvin og vildsvin. Landskabet er krydret med middelalderlige landsbyer, beliggende på bakkerne, og hvor livet går sin gang som det har gjort i århundreder. Og alt dette kun en kort bil- eller togtur fra Rom - og den Evige Stad er altid et besøg værd, måske på hjemturen. Turen er velegnet også for familien, hvor ikke alle rider - netop nærheden til Rom og andre spændende byer giver masser af muligheder for udfoldelse.

Dette specielle sommereventyr byder på muligheden for at campere på "toppen af verden" dag 2 sammen med hestene. Vi skal også nyde en god tre retters middag på dette fortryllende sted. Er du ikke så meget for teltliv følger du bare med bilen tilbage til logiet, hvor du kan nyde en varmt bad og en god seng

Program

Lørdag. 
Ankomst til Spoleto togstation. Du bliver hentet af personale fra ride centret og kørt de 13 km. ud til gården, hvor der er indkvartering og introduktion til hestene, guiden og ugens program. Middag og overnatning.

Søndag
Vi starter ud lidt afslappet denne første dag for at give jer ryttere tid til at lære hesten at kende og blive fortrolig med den. Tre timers turen går gennem kastanje lunde i Valle San Martino, som strækker sig ned fra plateauet, hvor stalden ligger. Du vil sikkert beundre de fantastiske, knortede gamle træer, der har forsynet generationer af lokale beboere med herlige kastanjer og nyde farverne fra de vilde alpevioler og andre blomster, som vokser i skovene, før vi rider ind i forbjergene til Monte Acetella, dagens destination. Der er flere af stierne, som er perfekte til en god galop, men glem ikke at stoppe op og nyde udsigten, der er fantastisk. Du kan se høje bjergtoppe i det fjerne og staldene og Montebibico, en middelalderlig landsby, hvor tiden synes at have stået stille, der putter sig i forgrunden - et godt sted for fotografering. Bagefter rider vi op til toppen af Monte Acetella, kun en kort klatretur, og belønningen er flere fantastiske udsigter her på toppen af verden. Vi rider tilbage til staldene via andre stier i tide til frokost.

Mandag (6.5-7 timer)
I dag begynder den mere seriøse ridning, når vi starter ud på første ben af af en spaktakulær todages tur, der omfatter besøg i nogle udsøgte romerske ruiner, et kloster fra det 13ende århundrede grundlagt af St. Francis  og en tre retters middag på "toppen af verden". Det bliver et langt ridt, men der vil være masser af pauser undervejs og der vil være talrige udsigtspunkter, hvor man kan nyde naturen og livet. Vi starter ud gennem kastanje skovene, rider forbi landsbyen Montebibico, og op i forbjergene til Monte Acetella. Herfra kan vi se vores slutmål – Martani bjergkæden, der er berømt for sine fossiler. Vi snor os vej ned til landsbyen Giuncano og klatrer op igen gennem egeskove til Torre Maggiore, en storslået plads på toppen af verden, med 360 graders udsyn. Her vander vi hestene og spiser picnic i en lysning i skoven. Efter en to timers rast sadler vi op igen og begynder 1½ times trek langs bjergkammen til Carsulae. Denne gamle romerske koloni er beliggende på en klippeside. Der bliver masser af tid til at besøge det velbevarede amphiteater og spadsere langs den gamle Flamian vej, komplet med hjulspor fra hestevogne udmejslet i fliserne. Vi kan også holde pause for at tage en drink i en bar. Vi rider tilbage til Torre Maggiore og afsadler hestene før vi selv sætter os til et lækkert tre retters måltid serveret ved et bord i det fri og efterfølgende kaffe rundt om lejrbålet. Dem som vil, kan campere her natten over - der er telte og udstyr. Men ønsker du et varmt bad og en rigtig seng at sove i kan du følge med jeepen tilbage til gården (35 min) og du vil blive kørt ud til lejren igen næste morgen efter morgenmaden

Tirsdag (5-6 timer)
Efter morgenmad tager vi en tur, hvis tiden tillader det, til et smukt Franciscaner kloster, l’Eremita degli Arnolfi, grundlagt af St. Francis og nu restaureret tilbage til noget af sin gamle storhed. Derfra rider vi ud ad bjergstier til den smukke landsby Macerino, der gemmer sig mellem skovene. Her serveres en god fresco frokost, med vin, ved et bord på den skyggefulde plads ved en enestående smuk romersk kirke, Madonna di Panico. Der bliver tid til en siesta før vi igen sadler hestene og rider videre ad stier og siden klik-klakker os vej gennem den pittoreske landsby Castagnacupa, hvis gamle stenhuse alle er renoveret fornylig. Herfra rider vi langs brede bjergstier til landsbyen Catinelli, tilsyneladende usikkert beliggende på et udspring. Du kan se gården nu, blot en times ridning forbi Montebibico og tilbage gennem kastanjeskovene. Det skal gøre godt med et varmt bad før middagen, der tilberedes af stedets dygtige kokke i klubhuset.

Onsdag
I dag tager vi det lidt med ro med en ½ dags ridetur ind i bjergene, som du kan se fra dit værelse. Tempoet er blandet, afpasset terræn og evner, men der masser af muligheder for gode galoper for dem, som har lyst til det.  Fra staldene rider vi gennem skovene til Montebibico, idet vi følger stier, der snor sig forbi små gårde og op i forbjergene til Monte Acetella. Oppe fra toppen af bjerget er der en fremragende udsigt til Spoleto med dens viadukt fra det 13ende århundrede og en gammel borg. På en klar dag kan se hele vejen op gennem dalen helt op til Assisi. Der bliver tid til fotografering før vi igen begynder nedturen langs andre stier tilbage til staldene til en velfortjent frokost.

Torsdag
Efter morgenmaden starter vi ud på en heldagstur ad stier, der vil føre os forbi en smuk kirke videre til landsbyen Torrecolla, og derfra ad brede grusveje, der egner sig fortrinligt til både trav og galop. Vi drejer væk for at ride gennem landsbyen Casigliano før vi klik-klakker os vej gennem den pittoreske landsby Strettura. En række af småstier fører os til stedet, hvor vi skal have frokost i dag – området omkring et gammelt hus med udsigt over bjerge og dale. Her bliver klapborde sat op og der bliver serveret en fyldig frokost til de sultne ryttere. Om foråret er området et godt sted at stikke vilde asparges, som vokser på bakkesiderne. På vejen tilbage passerer vi kirken San Pietro Martire, et lille kapel "in the middle of nowhere", der dog stadig bruges af nogle af de afsidesliggende landsbyer. Derfra rider vi gennem skovene til landsbyen Acqualacastagna og tilbage til staldene.

Fredag
Sidstedagens halvdags ridt går over jorderne på en storslået 600 ha privat ejendom kaldet La Tenuta dello Schioppo, men bedre kendt lokalt som Il Parco delle Farfalle, Sommerfugle Parken. Der er brede alléer ideelle for galoper og der er fantastiske udsigter til bjergene, dalene og landsbyerne på bakkerne i alle retninger. I en lysning i skoven er der et jægerbord, udskåret af lokalt kastanjetræ, og her raster vi for at nyde en aperitif. I maj og juni myldrer disse skove med små, vilde skovjordbær. Vi rider tilbage til frokost i klubhuset - eller udendørs, hvis vejret tillader. Eftermiddagen er fri - du kan slappe af eller tage til Spoleto (transfer kan arrangeres til en rimelig pris). Der er drink og farvel middag sidst på dagen i klubhuset.

Lørdag
Afrejse efter morgenmaden

Obs.: Programmet kan ændres på grund af lokale forhold, herunder vejret 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer


IT 6103: Combo - spring/dressur og turridning i naturen
  • Turens varighed: Én uge - 6 dage på hesteryg, 7 nætter.

  • Indkvartering: I hyggelige lejligheder og værelser ved staldene, flere af dem har hyggelig pejs. Lejlighederne har eget bad og toilet og er fint indrettede med tanke på komfort. Blot 5 min kørsel væk er der en dejlig udendørs swimming pool, som gæsterne kan benytte. Centret kører gerne derhen for en beskeden pris.

  • Pension: Helpension. Både frokost og middag består af tre retter mad tillavet af gode lokale råvarer. Til maden serveres bordvin.

  • Heste: Angloaraber, Maremma (italiensk race), fuldblodsheste og ponyer. Centret har ca. 40 heste og ponyer af god kvalitet, letredne, lydhøre heste, som egner sig fortrinligt til både uderidt og til dressur og spring.

  • Rideniveau: Turen henvender sig til ryttere på alle niveauer. Der er undervisning i moderne faciliteter ved grev Adolfo Poli eller Andrea Bevilacqua, begge FISE certificerede og kendte instruktører. På turene ud i naturen er der guide med.

  • Sadler og seletøj: Mest engelske sadler og seletøj, men der er også mulighed for western sadler og og western tøjler.

  • Gruppestørrelse og guide: 2-6 ryttere. Der er engelsktalende guide med på turene.

  • Tøj og udstyr: Ridestøvler eller ridesko/ vandresko med short chaps, regntøj, ride bukser eller bukser uden søm på indersiden af benet.

  • Vejret: Solrigt og varmt. Sommermånederne kan være meget varme. Se vejret her

  • Ankomst: Lørdag eftermiddag

  • Afrejse: Lørdag formiddag

  • Transport: Fly til Rom - der er mange gode muligheder for billige flybilletter fra København med priser fra omkring 1.200 kr. Det er enklest at tage toget fra Rom til Spoleto (ca. 1½ time). Man bliver hentet af centrets personale ved togstationen i Spoleto, gratis transfer til ride centret. Vil man gerne have friheden til at se lidt mere af Umbrien efter rideturene er det en god ide at leje bil. Vi hjælper gerne med at leje en bil i lufthavnen i Rom. Transport tur og retur til Spoleto er ikke inkluderet i prisen

  • Ikke-ryttere: Turen er velegnet også for ledsagende ikke-ryttere. Centret ligger kun 13 km. fra Spoleto, en middelalderlig, italiensk perle af en by, som det er værd at bruge lidt tid i. Den evige stad, Rom ligger kun en god times kørsel (med tog eller bil) væk og byer som Assisi, Perugia, Orvieto og Todi er alle indenfor bekvem afstand. Der er i øvrigt mange vingårde på egnen, som også er et besøg værd

  • Andre aktiviteter: River rafting - et populært alternativ til en halv ridedag. Du skal rafte på den smukke flod Corno og ekskursionen tager omkring 4 timer. Alle aldre kan deltage uden risiko, og man bliver forsynet med våddragt, svømmevest og hjelm (du skal selv medbringe badetøj og håndklæde). Prisen er 45 €, som betales lokalt.
    Vinsmagning - interesserede gæster inviteres til en lokal enoteca, hvor man smager excellente umbriske vine og lokal olivenolie på bruschetta. Prisen er 15 €, som betales lokalt

  • Sæson 2012: 17-24 marts ¤ 14-21 april ¤ 19-26 maj ¤ 16-23 juni ¤ 21-28 juli ¤ 19-26 august ¤ 15-22 september ¤ 13-20 oktober.
    Er I en gruppe på 4 eller flere kan ture arrangeres på forespørgsel.

  • Pris per person i dobbeltværelse: 8.985 kr. i juni. Tillæg for enkeltværelse, hvis du ikke vil dele hytte med person af samme køn (ikke samme soveværelse) er 1050 kr.
    Ikke-ryttere: Der er en ikke-rytter rabat på 2.100 kr. Obs. Ikke-ryttere er på halvpension (frokost ikke inkluderet)
    Børn under 12 år: Børnerabatten er 2.100 kr. (dog ikke hvis barnet deltager i trailen med en voksen).
    Priserne er ekskl. transport til Spoleto.

  • Ekstra: Du får nu 3 timers lektion i dressur eller spring med i prisen!

  • Bestil: IT 6103

 

Nyd en uge på et glimrende ride center, hvor du kombinerer undervisning i spring og dressur med kompetent instruktør med rideture ud i den fantastiske natur i dette fredfyldte hjørne af Umbrien, kun omkring 1½ times kørsel fra Rom. Centrets beliggenhed er enestående, staldene og lejlighederne er omgivet af smukke skove og med udsigt til bjerge og dale på alle sider. Centret råder over fuldt moderne faciliteter til undervisning i spring og dressur. 
 
Dette hjørne af det sydlige Umbrien er enestående smukt og uspoleret, med varieret landskab helt fra knudrede klipper og toppe til bølgende bakker og kølige, stille skove, der er hjemsted for hulepindsvin og vildsvin. Landskabet er krydret med middelalderlige landsbyer, beliggende på bakkerne, hvor livet går sin gang som det har gjort i århundreder. Og alt dette kun en kort bil- eller togtur fra Rom - og den Evige Stad er altid et besøg værd, måske på hjemturen. Turen er velegnet også for familien, hvor ikke alle rider - netop nærheden til Rom og andre spændende byer giver masser af muligheder for udfoldelse
.

Program

Lørdag. 
Ankomst til Spoleto togstation. Du bliver hentet af personale fra ride centret og kørt de 13 km. ud til gården, hvor der er indkvartering og du kan bruge lidt tid på at bese staldene, hestene og omgivelserne. Der er middag og overnatning.

Søndag
Vi starter ud lidt afslappet denne første dag for at give jer ryttere tid til at lære hesten at kende og blive fortrolig med den. Tre timers turen går gennem kastanje lunde i Valle San Martino, som strækker sig ned fra plateauet, hvor staldene ligger. Du vil sikkert beundre de fantastiske, knortede gamle træer, der har forsynet generationer af lokale folk med herlige kastanjer og nyde farverne fra de vilde alpevioler og andre blomster, som vokser i skovene. Der er flere af stierne, som er perfekte til både trav og galop, men glem ikke at stoppe op og nyde den fantastiske udsigt herfra. Du kan se bjergtoppe i det fjerne og staldene og Montebibico, en lille middelalder landsby, hvor tiden synes at have stået stille, putter sig i forgrunden. Derefter klatrer vi mod toppen af Monte Acetella, blot en kort klatretur, hvor gevinsten er helt fantastiske udsigter til alle sider. Vi rider siden tilbage til staldene igen.
Efter frokost skal du møde vores instruktør og din hest for resten af ugen. Grev Adolfo Poli eller Andrea Bevilacqua, begge kendte, anerkendte og certificerede instruktører i både spring og dressur, vil forstå undervisningen. Du får din første 1 times lektion om eftermiddagen.

Mandag
I dag gentager vi gårdagens lektioner med signore Poli eller signorita Bevilacqua med en time både formiddag og eftermiddag. Der er fritid til andre aktiviteter ind imellem.

Tirsdag

Dagens halv dags ridt går gennem jorderne til en storslået 600 ha privat ejendom kaldet La Tenuta dello Schioppo, men bedre kendt lokalt som Il Parco delle Farfalle, Sommerfugle Parken. Der er brede alléer, ideelle for gode galoper og der er fantastiske udsigter til bjergene, dalene og landsbyerne på bakkerne i alle retninger. I en lysning i skoven er der et jægerbord, udskåret af lokal kastanjetræ, og her raster vi for at nyde en aperitif. I maj og juni myldrer disse skove med små, vilde skovjordbær. Vi rider tilbage til frokost i klubhuset - eller udendørs, hvis vejret tillader.
Om eftermiddagen er der en times undervisning med instruktøren.

Onsdag
I dag får du fri fra skolen og tager i stedet på en daglang udflugt på hest til Pianella, et herligt, fredfyldt sted i hjertet af Umbrien. Vejen dertil går gennem skove og stier ned til den gemte dal, hvor vi gør rast ved den fine lille landsby Castagnatocupa, hvis gamle stenhuse alle er blevet renoveret fornylig. Herfra rider vi forbi en smuk romersk kirke og gennem mere skov før vi kommer til en skyggefuld lund, hvor vi skal spise frokost. Hestene bindes og vi bænkes rundt et træbord til en herlig frokost. Efter frokost rider vi gennem den gamle landsby Pompagnano, der ligger tæt ved Spoleto, og videre tilbage over bakkerne via Catinelli, en landsby beliggende spektakulært på et klippefremspring og hjemsted for blot to ældre mennesker nu om dage, som ofte ses passe deres dyr.

Torsdag   
Efter din fridag fra skolen i går er det tilbage til arbejdet i skolen! Der er lektioner både formiddag og eftermiddag, en time hver gang.

Fredag
Sidste dag på gården og i dag samler vi op på og runder ugens undervisning af med en times lektion om formiddagen og en time om eftermiddagen

Lørdag 
Efter morgenmaden er der transfer tilbage til stationen i Spoleto.
 
NB: Programmet kan ændres som følge af lokale forhold, herunder vejret.

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer


IT 6104: Lang weekend i Umbrien
  • Turens varighed: Én laaang weekend - 2½ dage på hesteryg, 4 nætter.

  • Indkvartering: I hyggelige lejligheder ved staldene, flere af dem har hyggelig pejs. Lejlighederne har eget bad og toilet og er fint indrettede med tanke på komfort. Blot 5 min kørsel væk er der en dejlig udendørs swimming pool, som gæsterne kan benytte. Centret kører gerne derhen for en beskeden pris.

  • Pension: Helpension. Både frokost og middag består af tre retter mad tillavet af gode lokale råvarer. Til maden serveres bordvin.

  • Heste: Angloaraber, Maremma (italiensk race), fuldblodsheste og ponyer. Centret har ca. 40 heste og ponyer af god kvalitet, letredne, lydhøre heste, som egner sig fortrinligt til både uderidt og til dressur og spring.

  • Rideniveau: Min 3. Du skal mestre de tre gangarter. Du skal være i rimelig kondition, da vi er 3-6 timer i sadlen hver dag.

  • Sadler og seletøj: Mest engelske sadler og seletøj, men der er også mulighed for western sadler og og western tøjler.

  • Gruppestørrelse og guide: 2-10 ryttere. Der er engelsktalende guide med på turene.

  • Tøj og udstyr: Ridestøvler eller ridesko/ vandresko med short chaps, regntøj, ride bukser eller bukser uden søm på indersiden af benet.

  • Vejret: Solrigt og varmt. Sommermånederne kan være meget varme. Se vejret her

  • Ankomst: Onsdag eftermiddag

  • Afrejse: Søndag efter morgenmaden

  • Transport: Fly til Rom - der er mange gode muligheder for billige flybilletter fra København med priser fra omkring 1.200 kr. Det er enklest at tage toget fra Rom til Spoleto (ca. 1½ time). Man bliver hentet af centrets personale ved togstationen i Spoleto, gratis transfer til ride centret. Vil man gerne have friheden til at se lidt mere af Umbrien efter rideturene er det en god ide at leje bil. Vi hjælper gerne med at leje en bil i lufthavnen i Rom. Transport tur og retur til Spoleto er ikke inkluderet i prisen

  • Andre aktiviteter: River rafting - et populært alternativ til en halv ridedag. Du skal rafte på den smukke flod Corno og ekskursionen tager omkring 4 timer. Alle aldre kan deltage uden risiko, og man bliver forsynet med våddragt, svømmevest og hjelm (du skal selv medbringe badetøj og håndklæde). Prisen er 45 €, som betales lokalt.
    Vinsmagning - interesserede gæster inviteres til en lokal enoteca, hvor man smager excellente umbriske vine og lokal olivenolie på bruschetta. Prisen er 15 €, som betales lokalt

  • Sæson 2012: 21-25 marts ¤ 18-22 april ¤ 23-27 maj ¤ 20-24 juni ¤ 25-29 juli ¤ 22-26 august ¤ 19-23 september ¤ 17-21 oktober.
    Er I en gruppe på 4 eller flere kan ture arrangeres på forespørgsel.

  • Pris: 5.700 kr. Tillæg for enkeltværelse, hvis du ikke vil dele hytte med person af samme køn (ikke samme soveværelse) er 750 kr.
    Priserne er ekskl. transport til Spoleto.

  • Bestil: IT 6104

Vi har designet en lang weekend, pakket med aktiviteter – en halv dags - og to fulde dages ridning, og du kan stadig være tilbage i løbet af mandagen. Vi har endda smidt en gratis ridelektion på, der kan hjælpe dig til at forbedre din teknik eller du kan springe på springbanen. Du kan også vælge at erstatte lektionen med en gang river rafting for en lille merpris på 40 €, der betales på stedet.

Program

Onsdag: Ankomst til Spoleto. Du bliver hentet på stationen og kørt til gården. Der serveres en tre retters middag med vin i klubhuset og du indkvarteres i komfortable hytter.

Torsdag: Vi starter med et halvdagsridt, der går gennem et storslået 600 hektar stort, privat gods, La Tenuta dello Schioppo, men mere kendt lokalt som sommerfugleparken (Il Parco delle Farfalle). Der er brede stier, særdeles velegnede til gode galopper for dem, der gerne vil og til trav for dem, der er til et mere roligt tempo. Der er storslåede udsigter til bjerge, dale og små landsbyer på bakkerne i alle retninger. I en lysning i skoven er der et jægerbord, udskåret af lokal kastanjetræ, og her holder vi rast for at nyde en aperitif. I maj og juni myldrer disse skove med små, vilde skovjordbær. Vi rider tilbage til frokost i klubhuset eller udendørs, hvis vejret tillader. Eftermiddagen er fri - du kan slappe af eller tage til Spoleto (transfer kan arrangeres til en rimelig pris). Alternativt kan du nyde en times gratis lektion med en FISE certificeret instruktør og træne enten dressur eller spring, afhængig af dit niveau. Eller du kan tage på white water rafting, en herlig oplevelse for alle aldre på floden Corno (til en pris af 40 €, der betales lokalt)
Der serveres middag i klubhuset

Fredag: Pianella, der er destinationen for denne lange (5-6 timer og 35 km) trek er et herligt, fredfyldt sted i hjertet af Umbrien. Vejen dertil går gennem skove og stier ned til den gemte dal, hvor vi gør rast ved den fine lille landsby Castagnacupa, hvis gamle stenhuse alle er blevet renoveret fornylig. Herfra rider vi forbi en smuk romersk kirke og gennem mere skov før vi kommer til en skyggefuld lund, hvor vi skal spise frokost. Hestene bindes og vi bænkes rundt et træbord til en herlig frokost. Efter frokost rider vi gennem den gamle landsby Pompagnano, der ligger tæt ved Spoleto, og videre tilbage over bakkerne via Catinelli, en landsby beliggende spektakulært på et klippefremspring og hjemsted for blot to ældre mennesker nu om dage, som ofte ses passe deres dyr. 

Lørdag: Dagens ridt er ganske spektakulær, men også med masser af sjov. Terrænet og sceneriet er meget varieret gennem de 35 km og 5-6 timer, vi vil tilbringe i sadlen. Ad snoede stier gennem skoven kommer vi til den lille landsby Torrecolla, siden passerer vi en interessant stenkirke og fortsætter videre ad bredere stier. Så er det tid at påbegynde den lange, rolige opstigning af bjerget Monte Fionchi, op til en kæmpestor alpin eng på toppen af det 1300 m høje bjerg. Her kan rytterne forfriske sig med iskold, krystalklart kildevand fra en bjergkilde på toppen. En god frokost serveres i en lund tæt ved en anden charmerende kirke, Chiesa di Sant'Antonio. Tilbage turen går gennem den vilde og forbavsende smukke Valnerina dal, forbi forladte landsbyer "klistret op" på bjergsiderne, gennem andre beboede landsbyer på bakkerne og tilbage til staldene. 
Der er igen middag i klubhuset. 

Søndag : Efter morgenmaden er der retur transfer til stationen i Spoleto


NB: Programmet kan ændres som følge af lokale forhold, herunder vejret.

 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer


IT 6105: Kort og godt!
  • Turens varighed: Én lille uge - 4 dage på hesteryg, 5 nætter.

  • Indkvartering: I hyggelige lejligheder ved staldene, flere af dem har hyggelig pejs. Lejlighederne har eget bad og toilet og er fint indrettede med tanke på komfort. En nat sover vi i telte på et bjergplateau, hvor vi også skal nyde en lækker tre retters middag med vin. En fortryllende oplevelse.

  • Pension: Helpension. Både frokost og middag består af tre retter mad tillavet af gode lokale råvarer. Til maden serveres bordvin.

  • Heste: Angloaraber, Maremma (italiensk race), fuldblodsheste og ponyer. Centret har ca. 40 heste og ponyer af god kvalitet, letredne, lydhøre heste, som egner sig fortrinligt til både uderidt og til dressur og spring.

  • Rideniveau: Min 3. Du skal mestre de tre gangarter. Du skal være i rimelig kondition, da vi er 3-6 timer i sadlen hver dag.

  • Sadler og seletøj: Mest engelske sadler og seletøj, men der er også mulighed for western sadler og og western tøjler.

  • Gruppestørrelse og guide: 4-10 ryttere. Der er engelsktalende guide med på turene.

  • Tøj og udstyr: Ridestøvler eller ridesko/ vandresko med short chaps, regntøj, ride bukser eller bukser uden søm på indersiden af benet.

  • Vejret: Solrigt og varmt. Sommermånederne kan være meget varme. Se vejret her

  • Ankomst: Dag 1 eftermiddag

  • Afrejse: Dag 6 efter morgenmaden

  • Transport: Fly til Rom - der er mange gode muligheder for billige flybilletter fra København med priser fra omkring 1.200 kr. Det er enklest at tage toget fra Rom til Spoleto (ca. 1½ time). Man bliver hentet af centrets personale ved togstationen i Spoleto, gratis transfer til ride centret. Vil man gerne have friheden til at se lidt mere af Umbrien efter rideturene er det en god ide at leje bil. Vi hjælper gerne med at leje en bil i lufthavnen i Rom. Transport tur og retur til Spoleto er ikke inkluderet i prisen

  • Sæson 2012: 5-10 juni ¤ 10-15 juli ¤ 4-9 august
    Er I en gruppe på 6 eller flere kan ture arrangeres på forespørgsel.

  • Pris: 6.985 kr. Tillæg for enkeltværelse, hvis du ikke vil dele hytte med person af samme køn (ikke samme soveværelse) er 900 kr.
    Priserne er ekskl. transport til Spoleto.

  • Bestil: IT 6105

Man siger, at alle gode ting kommer i små pakker – og denne pakke har det hele!
Vi har sat et program sammen, som byder på masser af ridning, sjov, gys og fantastiske scenerier på blot nogle få spændende dage. Det inkluderer et nat, hvor vi camperer på toppen af et bjerg – med en tre retters middag serveret ved et bord – og efterfølgende et aften og natte ridt hvor vi undervejs nyder en lækker barbecue i det fri inden vi rider tilbage i måneskin.
Der er en eftermiddag med afslapning ved en svømmepøl i en smuk lille bakkelandsby – hvortil vi kommer på hesteryg, naturligvis – mens hestene græsser nærved. Vi har endog tilføjet en times lektion på banen bare for at sikre, at du ikke kommer til at kede dig:
Men der er nu ikke store chancer for at kede sig på denne ferie – du vil være travlt beskæftiget med sjove ting, nyde værtsfamiliens store gæstfrihed og maden og hestene er bare første klasses!

 

Program

Dag 1. Ankomst, middag i klubhuset og overnatning i lejlighed på gården 

Dag 2. Om formiddagen er der lektion på ridebanen, arbejde fra jorden eller spring efter dit eget valg. Derefter frokost.
Om eftermiddagen skal du rigtig lære din hest at kende og udforske det varierede og smukke terræn, der omgiver gåreden – og der er både plads og tid til lidt tempo for dem, der gerne vil det. Vi starter ud langs skyggefulde stier, som snor sig gennem landskabet, forbi små gårde helt hen til udløberne af Citella bjerget, der er dagens destination. Der er masser af muligheder for at galopere langs disse stier, men du skal også huske at stoppe lidt op og nyde de mange fantastiske udsigter på vejen. Du kan se høje bjergtoppe i baggrunden med staldene og Montebibico i forgrunden – et smukt motiv til et foto. Senere rider vi op til toppen af  Citella bjerget, kun en kort klatretur og vi belønnes med flere fantastiske udsigter her fra toppen af verden. Vi rider senere tilbage til staldene via andre stier og kan lige nå et velgørende brusebad inden middagen.

Dag 3. Nu begynder eventyret! Vi rider ud på en tur, der snor sig gennem kastanjeskove og forbi en lillebitte stenkirke på vejen mod landsbyen Torrecolla. Derefter skal vi klatre op ad en skyggefuld sti, som pludselig åbner sig op til en stor græsklædt eng, et religiøst sted og hjemsted for en helligdom, den smukke San Giovanni Battista kirke, som stadig af og til besøges af pilgrimme til fods. Frokost i form af en overdådig picnic, som er tilberedt af kokkene fra gården og serveres med vin på borde i det fri under nogle skyggefulde træer.
Efter en god lang middagsrast sadler vi op igen og fortsætter op til Fionchi bjerget. Vi er oppe i knap 1400 meters højde på toppen og det er regionens højeste punkt, som markeres med et stort trækors. Udsigterne herfra er, ja... bjergtagende!
Herfra rider vi på græsklædt terræn og passerer et plateau, hvor vilde heste og kvæg græsser sammen. Senere kommer vi til den lille bjerglandsby Patrico, hvor vi gør rast for at nyde en sval øl eller kold is. Herfra er der kun et kort ridt til engen, hvor vi skal overnatte. Folkene fra gården er allerede ankommet i jeep med teltene og udrustning og de er i gang med at tilberede en mindeværdig middag, som serveres ved borde med masser af god, lokal vin. Overnatning på bjerget i telte.

Dag 4. Efter morgenmaden sadler vi op og rider langs bjergkammen med udsigt til to dale, der er meget forskellige fra hinanden. Det er et syn du sikkert ikke vil glemme, uanset hvor mange andre steder i verden, du har været. Det trodser simpelthen enhver beskrivelse, det skal opleves. Vi stopper naturligvis for at fotografere og fortsætter sidenhen ad græsklædte stier forbi et kloster, hvor der bor en enkelt nonne året rundt. Snart derefter passerer vi en bjergkilde, der er berømt for sit mirakuløse vand og det vil være tosset af dig ikke at bøje dig ned og drike af kildens klare vand – tænk blot, måske legenderne om kildens mirakler er sande! Vi fortsætter forbi en lille forladt flække mod landsbyerne Casigliano og Strettura. Herfra er der kun et kort ridt til Casal di Mezzo, et smuk bjerglandsby, der ligger på siden af bjerget. Her vil vi gøre et længere ophold ved en privat svømmepøl, hvorfra der er endnu flere betagende udsigter. Signora Gianna vil tilberede en lækker frokost til os, som serveres ved borde der er sat op kun nogle få skridt fra poolen. Du har hele eftermiddagen til at nyde maden, vinen og slappe af ved poolen, bade og nyde solen, mens hestene græsser på engene i nærheden. Så, sidst på eftermiddagen sadler vi op igen, klar til det næste eventyr.
Hvis du ikke tidligere har været på et aftenridt, har du ikke levet livet!
Vi rider i den svale seneftermiddag gennem landsbyen Montebibico, langs skyggefulde stier og op i bakkerne og når at nyde solnedgangen over bjerget. Jeepen venter os ved en samling træborde på toppen af bjerget og og allerede fra distancen bydes rytterne velkommen af en appetitvækkende duft fra barbecuen, som er i gang på grillen. Efter en treretters menu, med vin naturligvis, rider vi i ro og mag tilbage til gården i måneslysets skær. Her venter en dejlig opredt seng i lejligheden. Hestene kender vejen og skal nok sørge for, at du kommer sikkert frem!

Dag 5. Du kan sove længe denne morgen efter alle oplevelserne de sidste dage. Men har du energi til mere vil du måske en tur ned til den dejlige by Spoleto, en mini Firenze (transport kan arrangeres og koster kun lidt). Der serveres frokost i klubhuset og om eftermiddagen er det tid igen at sadle op for et halvdagsridt til en 600 ha stor ejendom, La Tenuta dello Schioppo, der også er kendt lokalt under navnet Il Parco delle Farfalle (sommerfugleparken). Der er brede, lange stier, som er ganske velegnede til galoper, for dem der har lyst og trav for dem, der ikke vil galopere og der er fantastiske udsigter til bjerge, dale og bjerglandsbyer i alle retninger. I en lysning i en skov er der et jagtbord udskåret af det lokale kastanjetræ, og her gør vi holdt for at nyde en aperitif. I maj og juni er disse skove fyldt med et bunddække af de dejligste vilde jorbær. Vi rider tilbage og kan nå et brusebad inden aftenens farvelmiddag i klubhuset. 

Dag 6. Efter morgenmaden er det tid at tage afsked efter en fortryllende uge

NB: Programmet kan ændres som følge af lokale forhold, herunder vejret.

 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer


 
     
 

Copyright© 2006-2012. Hippo Tours. All rights reserved.