Italien

 
     

 Tilbage - Lande

 
 

IT 4701: Kastanje trailen
  • Turens varighed: 7 dage, 6 nætter - 5 dage til hest med 5-6 timers ridning hver dag

  • Indkvartering: Første tre nætter tilbringes i det fine Fattoria del Baccinello, et gammelt farmhouse, der er nydeligt restaureret, ligger pragtfuldt med milevid udsigt og har store luksuøse værelser med bad og toilet. Den har en god swimming pool og god restaurant, der serverer lokale retter. De sidste tre nætter tilbringes på Agritourismo Rondinelli, en attraktiv og gæstfri kro, også den med en god restaurant.

  • Pension: Helpension; morgenmad og middag på indkvarteringsstedet og picnic på ruten eller frokost besøg på lokale farme for at smage deres gode produkter. Maden er typisk toskansk, enkel og meget velsmagende og tillavet på lokale råvarer. Der er vand og bordvin til maden.

  • Heste: Blandede racer, meget velholdte og veltrænede med godt temperament.

  • Sadler: Engelske og western.

  • Rideniveau: min 3. Man skal mestre de tre gangarter og være i form til at kunne klare 4-6 timer i sadlen hver dag. Man må max veje 90 kg. Tempoet er moderat med noget trav og galop.

  • Gruppestørrelse og guide: 4-8 ryttere med Anette eller Roberta som guide, de kender egnen og alle hestene godt. Anette taler tysk og Roberta taler engelsk.

  • Bagage: Bliver transporteret i bil mellem logierne

  • Tøj og udstyr: Ridebukser, hjelm eller skyggende hat, ride- eller vandresko med lav hæl og med halfchaps, vandflaske, regntøj, badetøj og varmt tøj. Husk solcreme.

  • Vejret: Vejret er pragtfuldt i sommerperioden i Toscana med dagtemperaturer mellem 25 og 30 grader og masser af sol.

  • Ankomst: Dag 1 om  eftermiddagen

  • Afrejse: Dag 7 om formiddagen

  • Transport: Fly til Rom, Firenze eller Pisa. Der er mange daglige afgange fra København til Rom. Cimber Sterling flyver til Firenze og Rom, Norwegian til Pisa.
    Fra Rom, Pisa eller Firenze - det enkleste er at leje bil og køre selv til startstedet. Det er billigt at leje bil i Italien (ca. 1900 kr. for en uge). Alternativt kan man tage toget til Grosseto og få transfer derfra til startstedet (koster 15 €/person, som betales på stedet)

  • Sæson:  26 april-2 maj; 23-29 maj; 20-26 juni; 18-24 juli; 1-7 august; 12-18 september.

  • Pris: 9.845 kr. Tillæg for enkeltværelse: 1.100 kr. Prisen er ekskl. rejse.

  • Bestil: IT 4701

Deltagerne i denne trail vil givetvis sætte pris på de bløde bakker omkring Bacinello med gode udsigter over uforfalsket toskansk landskab. Men du vil også få chancen for at drive kvæg fra hesteryg sammen med de lokale cowboys, de berømte Maremma butteri, på en stor organisk kvægfarm i naturreservatet Alberese.

Efterfølgende rider vi mod Monte Amiata og Monte Labro, hvor vi skiftevis rider ad skovstier gennem store kastanjeskove og over bakketoppe med fantastiske udsigter til det omgivende landskab

Trailen går gennem storslået skovland, langs bække med klart vand og gennem små bjerglandsbyer, der endnu ikke er opdaget af turisterne, og derfor har bevaret deres oprindelige charme og karakteristika. Der er vidunderlige udsigter over det bakkede landskab undervejs, og du vil opleve en sjælden følelse af stor ro.

Program

Dag 1. Ankomst. Du mødes med de andre gæster og guiden. Orientering om ugens program, middag og overnatning på La Fattoria del Baccinello

Dag 2. Vi skal ride 4 timer i dag med stop ved Podere Repenti farmen, hvor vi får frokost baseret på hjemmelavet ost, pølser og skinke, brød og vin. Om eftermiddagen besøger vi landsbyen Cana og gør holdt for en vinsmagning i Villa Patrizias kældre. Middag og overnatning på Fattoria del Bacinello.

Dag 3. Vi tager af sted i bil om morgenen til Alberese Regional Nature reserve and Farm, hvor du kan deltage i kvæg drivning på hesteryg sammen med de lokale butteri, de toskanske cowboys. Der er mere end 500 stk kvæg at holde styr på, og der er 120 heste på denne organisk drevne farm.
Vi laver en picnic på stranden ved Marina di Alberese.
Vi vender tilbage til kroen i tide til at nyde seneftermiddagen i swimming poolen, inden vi skal spise middag. Overnatning på Fattoria del Bacinello.

Dag 4. Afgang fra La Locca gården, hvor ridecentret befinder sig med retning mod den skønne bjergby Roccalbegna. På vejen vil vi stoppe i Pescinelli natur reservatet for at spise frokost. Pescinelli reservatet spreder sig over et grønklædt område omkring udspringet for floden  Albegna. Hele bjergsiden er rigt velsignet med kilder, strømme, små vandhul og brønde. Det meget vand gør, at egnen er meget grøn og rig på blomster. Sent på eftermiddagen ankommer vi til Agritourismo Rondinelli, kroen vi vil tilbringe resten af nætterne på. Middag på kroen.

Dag 5. Vi rider gennem skove omkring byen Arcidosso. Picnic i kastanjeskoven.
Om eftermiddagen rider vi tilbage tids nok til at du kan nyde den opvarmede pool og få lidt hydromassage.
Vi spiser middag og overnatter på Rondinelli.

Dag 6. Vi rider ud fra Località Zancona mod la Locca, Bacinello langs en rute, der passerer ved foden af bjergene Monte Labro (1193 m), Monte Aquilaia (1104 m), hvor vi stopper og holder frokost, og Monte Buceto (1152 m). Derefter rider vi gennem landsbyen Stribugliano, hvor vi siger farvel til hestene og returnerer til Rondinello i bil

Dag 7. Efter morgenmad er der afrejse/transfer  

 

 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 


IT 4702: Fra bakkerne ud til havet
  • Turens varighed: 7 nætter, 8 dage - 6 dage til hest.

  • Indkvartering: I gode og komfortable Agriturismo farm huse - i dobbeltværelser med toilet og bad.

  • Pension: Helpension; morgenmad og middag på indkvarteringsstedet og picnic på ruten eller frokost besøg på lokale farme for at smage deres gode produkter. Maden er typisk toskansk, enkel, meget velsmagende og tillavet på lokale råvarer. Der er vand og bordvin til maden.

  • Heste: Blandede racer, meget velholdte og veltrænede med godt temperament.

  • Sadler: Engelske og western.

  • Rideniveau: min 3. Man skal mestre de tre gangarter og være i form til at kunne klare 4-6 timer i sadlen hver dag. Man må max veje 90 kg. Tempoet er moderat med noget trav og galop.

  • Gruppestørrelse og guide: 4-8 ryttere med Anette eller Roberta som guide, de kender egnen og alle hestene godt. Anette taler tysk og Roberta taler engelsk.

  • Bagage: Bliver transporteret i bil mellem logierne.

  • Tøj og udstyr: Ridebukser,hjelm eller skyggende hat, ride- eller vandresko med lav hæl og med halfchaps, vandflaske, regntøj, badetøj og varmt tøj. Husk solcreme.

  • Vejret: Vejret er sædvanligvis godt i Toscana i både foråret og efteråret med masser af sol og dagtemperaturer omkring 20 grader i foråret og 25 grader i september.

  • Ankomst: Lørdag eftermiddag

  • Afrejse: Lørdag formiddag

  • Transport: Fly til Rom, Firenze eller Pisa. Der er mange daglige afgange fra København til Rom. Cimber Sterling flyver til Firenze og Rom. Norwegian flyver til Pisa.
    Fra Rom, Pisa eller Firenze - det enkleste er at leje bil og køre selv til startstedet. det er billigt at leje bil i Italien (ca. 1900 kr. for en uge). Alternativt kan man tage toget til Grosseto og få transfer derfra til startstedet (koster 15€/person, som betales på stedet).

  • Sæson: 11-18 april og 10-17 oktober

  • Pris: 11.345 kr.  Prisen er ekskl. rejse.

  • Bestil: IT 4702

Denne trail går gennem noget af Toscana's mest fortryllende landskab - og nogle af de mindst kendte naturskatte i regionen. Områder med skov og bløde bakker tilsået med hvede, rigt græsland, sølvgrønne oliven lunde og geometrisk anlagte vingårde skaber en sammenhængende visuel fest. Vi følger den krystalklare Albegna flods løb, til vi når de storslåede forbjerge til Monte Argentario.

 

Program

Søndag. Ankomst. Du møder de andre gæster og guiden, som fortæller om trailen. Middag og indlogering på Poggio al Toro

Mandag. Afgang fra ridecentret med retning mod Scansano gennem Montepò. Vi passerer tæt forbi et middelalder slot, hvis oprindelse kan dateres tilbage til omkring år 1000. Det du kan se i dag er dog en genopbygning fra det 1400 århundrede. Frokost.
Om eftermiddagen ankomst til området Ghiaccio Forte, hvor vi spiser middag og overnatter på Agroturismo Olivetello.

Tirsdag. Afgang fra Ripacci mod Magliano in Toscana gennem et bakket landskab og langs Albegna floden. Frokost.
Om eftermiddagen følger vi floden, kommer nær Marsiliano og Albinia før vi når stranden ved Giannella.
Indlogering og middag på Hotel Villa Smeraldo

Onsdag. Vi rider fra Giannella mod Monte Argentario. Det bliver til en god lang strandgalop i godt tempo. Forbjergene var i gammel tid en ø, men havstrømme og Albegna floden sikrede forbindelsen til hovedlandet gennem skabelsen af to sandtanger, Tombolo de Giannella og Tombolo di Feniglia. Argentario stikker ud i havet og skaber nogle skønne afsidesliggende strande og grotter, som kun kan nås med båd. Frokost.
Om eftermiddagen rider vi mod Ansedonia, ind mellem ruinerne af den etruskiske by Cosa, hen mod en kro nær Capalbio Scalo. Dette er i sin tur tæt på Buriano søen, som er et WWF naturreservat.
Indlogering og middag på Ripa Rossa

Torsdag. Af sted fra Capalbio via de gamle landeveje ved Polverosa og Marsilliana og gennem familien Corsini's imponerende ejendom. Herefter følger vi igen Albegna floden. Vi overnatter igen på Ripa Rossa.

Fredag. Vi rider langs Albegna floden og passerer nær de etruskiske gravpladser Ghiaccio Forte og Montemerano. Vi spiser picnic ved floden, og hvis du vil, kan du bade i den krystalklare flod. Ud på eftermiddagen ankommer vi til Saturnia.
Indlogering og middag på Il Capannone

Lørdag. Af sted fra Saturnia mod Murci, undervejs besøger vi det etruskiske gravsted Pian di Palma. Frokost.
Om eftermiddagen retur til Poggio al Toro.

Søndag. Efter morgenmaden er det afrejse/transfer.

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 

 


IT 4703: Saturnia, varme kilder og Etruskerne
  • Turens varighed: 7 dage, 6 nætter,  - 5 dage til hest med 5-6 timers ridning hver dag.

  • Indkvartering: Første tre nætter tilbringes i det fine Fattoria del Baccinello, et gammelt farmhouse, der er nydeligt restaureret og nu fungerer som fin kro. Den har en god swimming pool og fin restaurant, der serverer lokale retter. De sidste tre nætter tilbringes på il Capannone, en gæstfri kro, der er del af en familieejet farm. Blot et stenkast væk er der en god restaurant, der tilbyder sig med det delikate lokale cuisine.

  • Pension: Helpension; morgenmad og middag på indkvarteringsstedet og picnic på ruten eller frokost besøg på lokale farme for at smage deres gode produkter. Maden er typisk toscansk, enkel, meget velsmagende og tillavet på lokale råvarer. Der er vand og bordvin til maden.

  • Heste: Blandede racer, meget velholdte og veltrænede med godt temperament.

  • Sadler: Engelske og western.

  • Rideniveau: min 3. Man skal mestre de tre gangarter og være i form til at kunne klare 4-6 timer i sadlen hver dag. Man må max veje 90 kg. Tempoet er moderat med noget trav og galop.

  • Gruppestørrelse og guide: 4-8 ryttere med Anette eller Roberta som guide, de kender egnen og alle hestene godt. Anette taler tysk og Roberta taler engelsk.

  • Bagage: Bliver transporteret i bil mellem logierne.

  • Tøj og udstyr: Ridebukser,hjelm eller skyggende hat, ride- eller vandresko med lav hæl og med halfchaps, vandflaske, regntøj, badetøj og varmt tøj. Husk solcreme.

  • Vejret:  Vejret er pragtfuldt i sommerperioden i Toscana med dagtemperaturer mellem 25 og 30 grader og masser af sol.

  • Ankomst: Lørdag eftermiddag

  • Afrejse: Lørdag formiddag

  • Transport: Fly til Rom, Firenze eller Pisa. Der er mange daglige afgange fra København til Rom. Cimber Sterling flyver til Firenze og Rom.
    Fra Rom eller Firenze - det enkleste er at leje bil og køre selv til startstedet. det er billigt at leje bil i Italien (ca. 1900 kr. for en uge). Alternativt kan man tage toget til Grosseto og få transfer derfra til startstedet (koster 15 €/person, som betales på stedet)

  • Sæson:  7-13 marts; 28 marts - 3 april; 9-15 maj; 6-12 juni; 4-10 juli; 29 august - 4 september; 25 september - 1 oktober; 24-30 oktober.

  • Pris: 9.845 kr. Tillæg for enkeltværelse: 1.100 kr. Prisen er ekskl. rejse.

  • Bestil: IT 4703

 

Turens første del byder på et charmerende bekendtskab med de bløde bakker omkring Bacinello, typisk toskansk landskab med bløde, rullende bakker, skove, rislende vandløb og vidtstrakte enge. Der bliver også til til at besøge en stor kvægfarm, hvor du kan øve dig på at drive kvæg i selskab med de lokale cowboys, de berømte Maremma Butteri.
I den sidste halvdel af turen skal vi besøge Saturnia, der er kendt siden gammel tid for sine svovlholdige varme kilder. Du vil ride ad ruter, der engang i ridernes morgen blev hugget ud i klipperne af etruskerne nær Sovana. De går gennem landskab af enestående skønhed.

Program

Dag 1. Ankomst og minglen med de andre gæster og guiden, som fortæller lidt om den kommende uges trail.
Indlogering og middag på La Fattoria del Baccinello.

Dag 2.  Vi skal ride 4 timer i dag med stop ved Podere Repenti farmen, hvor vi får frokost baseret på hjemmelavet ost, pølser og skinke, brød og vin. Om eftermiddagen besøger vi landsbyen Cana og gør holdt for en vinsmagning i Villa Patrizias kældre. Middag og overnatning på Fattoria del Bacinello.

Dag 3. Vi tager af sted i bil om morgenen til Alberese Regional Nature reserve and Farm, hvor du kan deltage i kvæg drivning på hesteryg sammen med de lokale butteri, de toskanske cowboys. Der er mere end 500 stk kvæg at holde styr på, og der er 120 heste på denne organisk drevne farm.
Vi laver en picnic på stranden ved Marina di Alberese.
Vi vender tilbage til kroen i tide til at nyde seneftermiddagen i swimming poolen, inden vi skal spise middag. Overnatning på Fattoria del Bacinello.

Dag 4. Vi rider ud fra ridecentret med kurs mod Saturnia via bjergsiderne ved Murci og de mere bløde bakker ved Pomonte.
Vi holder picnic på bredden af floden Albegna, og det skal gøre godt med et forfriskende bad i det krystalklare vand.
Om eftermiddagen rider vi videre mod Saturnia. Dagens mål er il Capannone, der ligger nær Saturnia. Her spiser vi middag og overnatter.

Dag 5. 5 timers ridt langs Vie Cave, de berømte ruter, der er hugget ud i Tuf klipperne på bjergskråningen af etruskerne, da de bosatte sig nær Sovana. Picnic
Om eftermiddagen returnerer vi til kroen. Vi får mulighed for at dyppe os i de mineralrige varme kilder ved Saturnia, en vældig vederkvægende oplevelse, efterfulgt af en god middag.

Dag 6. Vi rider fra Saturnia med retning mod ridecentret. På vejen passerer vi Pian di Palma, der er berømt for sin etruskiske gravplads. Frokost nær Murci på Lacalità La Colomba ved Le Piane farmen.
Om eftermiddagen ankommer vi til ridecentret, nusser hestene farvel og returnerer i bil til il Capannone. hvor vi spiser middag og avernatter.

Dag 7. Morgenmad og afrejse efter en spændende uge i Toscana.

 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 


 
     
 

Copyright© 2006-2010. Hippo Tours. All rights reserved.