Start
Book fly
Værd at vide
Rideniveau

 

Marokko
 

"Paradiset på jorden er på ryggen af en hest"... Dette gamle arabiske ordsprog illustrerer bedre end mange ord den filosofi, der gennemsyrer vores partnere og vores ture i Marokko. Med gode Araber og Araber/Berber hingste tilbyder vi oplevelser for den øvede rytter, som det kun er få forundt. Der er trails, der viser fascinerende sider af Marokko - trails op i Atlas bjergene med smukke udsigter til sneklædte tinder og grønne dale med spredte landsbyer. Eller trails der runder de milevide sandstrande ud mod Atlanterhavet, hvor man kan nyde en rask galop og bagefter sammen med hesten tage et forfriskende bad i de salte bølger. På turene kommer du tæt på den lokale kultur, på lokalbefolkningen og deres levevis og du vil opdage, at de er både gæstfrie, nysgerrige og flinke. Du bor i de traditionsrige beduintelte, der er rigt udstyret med små borde og tæpper på gulvet - du kan også sove i mere sædvanligt to mands telt, hvis du foretrækker det. Og så er du langt væk fra de sædvanlige turiststeder...

Vi rider på rigtig gode og veltrænede araber og araber/berber hingste, som traditionen dernede byder. Med på turen er en eller to gode lokale guides, der taler engelsk. Der er også et hold af hjælpere og en kok, der sørger for at lejrene bliver rejst, at bagagen transporteres mellem de forskellige lejrpladser og kokken sørger for spændende og veltillavet mad - alt sammen så du kan koncentrere dig om at nyde at ride og indsnuse den smukke og fremmedartede natur og kultur, paradis på jorden!

 

 Marokko til hest - oplev et andet Marokko
Trail i Atlasbjergene og ved Atlanterhavskysten:
  • Trail
  • Ugetur med helpension - 6 dage til hest, 7 nætter
  • Rideniveau: ûûûû
  • Indkvartering: «/ ««
  • Sæson 2012: 11-18 februar € 7-14 april € 5-12 maj €  8-15 september € 13-20 oktober
  • Pris: 5.700 kr. ekskl. rejse.

På denne tur stifter vi bekendtskab med groft set to typer marokkansk landskab - først rider vi over Atlas bjergenes udløbere nord for Agadir. Vi passerer bjergpas og rider på stier på bjergkammene med en enestående udsigt til dalene med deres Thuja og Johannesbrød skove og længst nede palme-, mandel- og oliven lunde.

På turens anden del nærmer vi os igen Atlanterhavs kysten. De bløde bakker og bjergskråninger er bestrøet med arganier (Argania Spinoza) - en sjælden træart, der især findes i Marokko og som har store mandellignende frugter, man udvinder en fin olie af. Vi kommer siden til store øde strande før vi ankommer til Essaouira, en lille, meget charmerende fiskerby.


 

Arganier trailen:
  • Trail
  • Ugetur med helpension - 6 dage til hest, 7 nætter
  • Rideniveau: ûûû
  • Indkvartering: «/ ««
  • Sæson 2012: 14-21 januar € 17-24 marts € 14-21 april € 28 april - 5 maj € 26 maj - 2 juni € 15-22 september € 6-13 oktober € 20-27 oktober
  • Pris: 5.350 kr., ekskl. rejse til Agadir eller Marrâkech.

Trailen rundt om Essaouira byder på en stor variation i landskaber, alternerende skovklædte bakker (skove af arganier og thujaer), overrislede dale, klitter og øde sandstrande. det giver samtidig muligheder for varieret ridning og mange gode galopper på de villige hingste.

Essaouira er en enestående gammel fiskerby med en særpræget arkitektur af sin havn og sine befæstningsværker men måske især på grund af den specielle atmosfære, som man finder i byen. Tidligere regerede piraterne, men nu om dage er det kunstnere, malere og musikere fra hele verden, og alskens håndværkere, der skaber byens puls. Det er især mosaikarbejde og smykkefabrikation, som håndværkerne ekselerer i. Det kan anbefales at forlænge turen lidt for at virkelig opleve stemningen i byen, måske gøre nogle fordelagtige indkøb og prøve nogle af de mange fine (og billige) lokale madsteder og restauranter.


 

Ørkentrailen:
 
Fantastisk tur! Udover dejlige, sunde heste var jeg specielt overrasket over guidernes store ansvarsfuldhed og organisation af turen. Jeg har anbefalet jer og Marokko vidt og bredt og det er ikke sidste gang jeg tager af sted på rideferie. Det er eminent når man på grund af arbejdspresset ikke længere kan tage på lange uafhængige rejser! 

Mette Madsen, januar 2011
 

 

  • Trail
  • Uge med helpension - 6 dage til hest, 7 nætter
  • Rideniveau: ûûûû
  • Indkvartering: «/ ««
  • Sæson 2012: 31 december - 7 januar € 7-14 januar € 4-11 februar € 18-25 februar € 3-10 marts € 3-10 november € 17-24 november € 1-8 december € 15-22 december € 29 december - 5 januar 2013.
  • Pris: 6.100 kr., ekskl. rejse til Ourzazate.

Ørken turen er en meget smuk tur på hest, som deler sig i to storslåede etaper.
Første etape begynder i landsbyen Zagora, der ligger sydøst for lufthavnen i Ouarzazate og i den allerøstligste del af Marokko. Vores rute bringer os til landsbyen Ouled Driss , gennem det store "Palmeri" ved Drâa floden og vi ser de små, smukke haver der pryder de antikke slotte i Marokko. Det er en del af Marokkos historie, som man genser på denne rute.
Den anden del af turen bringer os til milerne , klitterne og klipperne i ørkenen. Den rumlige  ramme ændres, men betagelsen forbliver intakt! Her er der højt til loftet og langt til civilisationen, en oplevelse helt ud over det sædvanlige. Vi er på kanten af den store Sahara ørken, snart omgivet af sandmiler, snart af klippepartier og med hele ørkenens egenartede natur tæt på alle sanser.


 

Trail rundt om Essaouira:
  • Trail
  • Fem dage med helpension - du rider 4 dage med omkring 5 timers ridning hver dag
  • Rideniveau: ûûû
  • Indkvartering: «/ ««
  • Sæson 2012: 28 januar - 2 februar € 25 februar - 1 marts € 12-17 maj € 22-27 september
  • Pris: 3.450 kr. ekskl. rejse

Du rider rundt i den smukke og varierede natur omkring Essaouira med udgangspunkt i landsbyen Diabat. Du rider naturligvis en hel del langs kysten, gennem skove af Arganier og Mimose træer, små charmerende landsbyer og fiskerbyer, og undervejs opdager du en hel masse om det rigtige berber liv.


 

Kyst trail med herlige strandgalopper:
  • Trail
  • En uge med helpension - du rider 6 dage med omkring 5-6 timers ridning hver dag
  • Rideniveau: ûûû
  • Indkvartering: «/ ««
  • Sæson 2012: 21-28 januar € 24-31 marts € 21-28 april € 19-26 maj € hver uge i juni, juli og august € 1-8 september € 29 september - 6 oktober € 27 oktober - 3 november € 10-17 november € 24 november - 1 december € 8-15 december € 22-29 december.
  • Pris: 5.700 kr. ekskl. rejse

En herlig trail ned langs kysten fra Essaouira til Imessouane. Da vi rider ganske tæt på Atlanterhavet med de svale briser er turen ganske behagelig selv om det er højsommer - og der er masser af muligheder for at bade i Atlanterhavet undervejs.

Du vil opleve skønne strandridt ad ganske øde, men meget fine sandstrande, men du kommer også lidt ind i landet, lidt op i klinterne og gennem mange små typiske berber landsbyer.

Du overnatter i berber telte eller to-mandstelt. Det er aldeles behageligt, svalende og aldeles sikkert. Maden tilberedes af vores kok over åben ild, og det er faktisk imponerende, hvad han kan fremtrylle af lækre egnsretter.


 


 

 

 

 

 

Klik på kortet for flere detaljer


 

   
 

Copyright© 2006-2012. Hippo Tours. All rights reserved.