|
|
-
Turens varighed: En uge -
6 til hest,
7 nætter
-
Indkvartering:
1ste nat på hotel eller hotel, de øvrige nætter i
bivuak. Bivuakken er enten 6-7 mands telt eller,
hvis man foretrækker mere private forhold, et
tomands telt. Der er primitive badefaciliteter i
lejren.
-
Pension:
Helpension. Den lækre mad tilberedes over åben
ild af en dygtig kok
-
Heste:
Araber og araber/berber. Vi rider på gode og
velopdragne hingste. Der er heste til både
uøvede og meget øvede ryttere. Hestene er
velfodrede, meget sikre, velopdragne og har et
stabilt temperament.
-
Rideniveau:
4-5. Du skal være komfortabel med de tre
gangarter. Vi rider 4-7 timer per dag.
-
Gruppestørrelse og guide:
Min 4 og max 14 med en god lokal kendt
guide. Der er 2 guides hvis vi er mere end 10
ryttere
-
Bagage: Bagagen
transporteres per bil mellem vore
overnatningssteder. Medbring vanddunk.
-
Tøj og udstyr:
Lette, gode vandresko eller ridesko,
ridebukser eller bukser uden søm på indersiden
af benet, short chaps, regntøj og kasket
(ridehjelm kan lånes på stedet). Solcreme,
lommekniv og sovepose.
-
Vejret:
Langs kysterne er der typisk Middelhavsklima med
vinterregn og sommertørke. Landets indre har
mere kontinentalt klima - i bjergene med kolde
vintre og meget varme somre.
-
Ankomst: Lørdag eftermiddag
-
Afrejse: Lørdag formiddag
-
Transport:
Fly til Agadir eller Marrâkech. Deltagerne
afhentes ved og bringes til lufthavnen.
-
Drikkepenge: Det er
almindelig forventet, at man tipper sine guider
for den service, de leverer undervejs. Et tip på
10-20 € ved turens afslutning er almindeligt og vil
blive værdsat
-
Sæson:
23-30 januar, 20-27 februar, 27 marts - 3 april,
17-24 april, 8-15 maj, 20-27 juni
(søndag-søndag), 17-24 juli, 24-31 juli,
21-28 august, 11-18 september, 16-23 oktober,
6-13 november og 11-18 december.
NB! - er man en gruppe på 6 eller flere kan vi
arrangere turen på et tidspunkt, der netop
passer jer
-
Pris:
5.665 kr., ekskl. rejse til Agadir eller Marrâkech
-
Bestil:
MA 2101
På denne tur stifter vi
bekendtskab med groft set to typer marokkansk
landskab - først rider vi over Atlas bjergenes
udløbere nord for Agadir. Vi passerer bjergpas
og rider på stier på bjergkammene med en
enestående udsigt til dalene med deres Thuja og
Johannesbrød skove og længst nede palme-,
mandel- og oliven lunde.
På turens anden del nærmer vi os
igen Atlanterhavs kysten. De bløde bakker og
bjergskråninger er bestrøet med arganier (Argania
Spinoza) - en
sjælden træart, der især findes i Marokko og som
har store mandellignende frugter, man udvinder
en fin olie af. Vi kommer siden til store øde strande
før vi ankommer til Essaouira, en lille, meget
charmerende fiskerby. I dag er Essaouira også
hjemsted for musikere og kunstnere fra alle dele
af verden, hjemsted for myriader af håndværk og
håndværkere og den huser den årlige musik festival "Gnaoua".
Den nyder godt af passatvindene fra vest og har
et rigt sejlsportsliv med bl.a. windsurfing. En
spændende og interessant by, fuld af små
overraskelser og gode spisesteder.
Vi starter dagens ridt omkring
kl. 10 efter morgenmad og klargøring af hestene.
Vi ankommer til lejren, som er organiseret af
vore guider med sovepladser, primitive
badefaciliteter og spiseplads. Maden tilberedes
af kokken over åben ild mens man hygger sig med
te og lidt musik og trommespil fra de veloplagte
guider.
Program
Lørdag. Ankomst til
lufthavnen i Agadir eller Marrâkech, hvor man
bliver afhentet og bragt til hotellet/lejligheden. Der er en
kort orientering fra turguiden om ugens tur
efterfulgt af middag på hotellet/lejligheden.
Søndag. Imi Ouaddar til Immsker
- 5 timers ridning.
Vi starter turen nær Agadir i Imi Ouaddar. Vi
tildeles heste og sadler dem. Derefter af sted mod
langs en sti som snor sig gennem bakker, som er dækket af argania træer og kaktus
planter. I takt med vi kommer højere op får kan
du nyde et smukt panorama udsyn over
Atlanterhavet og den hvide kystlinie. Siden
rider vi mod haverne og markerne i bunden af
dalen og kommer til souken (markedsplads)
Immsker. Middag og overnatning i bivuak.
Mandag. Immsker til
Timkti - 6½ timers ridning.
Vi følger serpentiner vejen op til lansdbyen
Issi, beliggende i 1345 meters højde, på toppen
af bjergkammen. På den videre vej dykker vi ned i et
skovmiljø af thujaer og palme lunde ved Aghri,
hvis friske grønne farver står i kontrast til de
afsvedne højder. Vi fortsætter langs palmelunde
til landsbyen Askenns. Landsbyen er en slags korsvej
der leder til en anden grøn oase. Efter at have
passeret et snævert bjergpas åbenbarer dalen sig
som haverne fra "tusind og en nat".
Her etablerer vi vores bivuak på bredden af et
vandløb - det går fint at bade i floden, det
tilrådes måske ligefrem!
Tirsdag. Timkti til Barrage -
5 timers ridning.
Vi forlader det magiske Timkti for at finde
en gammel piste på siden af bjerget, i et stenet
og farverigt miljø. Udsigten over den dal vi
netop har forladt er aldeles bedårende. Efter at
have nået toppen af bjergkammen tager vi os
trinvis nedad igen mod et traditionelt og livligt
arabisk marked. Man bemærker allerede fra
højderne de første flokke af æsler og dromedarer
og de handlendes spraglede boder. Vi gør
naturligvis holdt på markedet og indsnuser den
særegne og livlige atmosfære. Senere genoptager
vi turen langs en gammel vej, der primært bruges af de
lokale beboere og som leder gennem en
ørkenagtig del af vores tur, et område som er rigt på
fossiler. Derefter en lang nedstigning mod Has
Hammou søen, hvor vi slår vores lejr op ved
bredden. Det er
muligt at bade i søen.
Onsdag. Barrage til Tamanar -
5½ timers ridning.
Vi er igen i skove af Argania træer på vej mod
en lille oase kaldet Amssene. Vi bevæger os i et
mageligt tempo frem mod middagsstoppet i et lille marked i
højderne. Herefter tager vi afsked med
Atlasbjergenes udløbere og krydser gennem
sletter med landbrugsområder. Vi kommer gennem
mange små landsbyer før vi slår lejr i en bivuak,
som er etableret på Tamanar sletten. Her
kan man også få et dejligt varmt bad.
Torsdag. Tamanar til Iftane -
6-7 timers ridning.
Vi nærmer os nu havet. Vejen er omkranset af
hvide stenmure og leder mod landsbyen
Iggui Iferkhs. Vi følger en "off-piste"
rute for at
krydse de sidste små bjergkamme som skiller os
fra stranden ved Tafadna. Vi gør holdt oven over
en fiskerby, ved siden af en gammel skovfoged
bolig. Vores bivuak er
placeret på en lille høj med skøn udsigt over
stranden ved Iftane.
Fredag. Iftane til Essaouira - 6 timers ridning.
Denne sidste etape er den længste og, da det
er langs mange strande, er den også turens
hurtigste med mange gode galopper! Vi rider
langs de lange fine strande og rundt ved foden
af klipperne. Vi
holder frokost tæt ved Sidi M'Barek, hvor
der også er tid til at bade i det forfriskende
vand fra de små vandfald. Vi slår vores lejr op
ved landsbyen Diabat.
Lørdag. Transfer retur til Agadir
eller Marrâkech
Obs! Ændringer i programmet kan
forekomme, hvis vejr eller andre forhold
tilsiger det.

|



Printvenlig version - klik på ikonet

 |

-
Turens varighed: En uge -
6 dage på hest,
7 nætter
-
Indkvartering:
1ste og sidste nat på hotel, de øvrige nætter i
bivuak.
-
Pension:
Helpension. Den lækre mad tilberedes over åben
ild af en dygtig kok.
-
Heste:
Araber/berber. Vi rider på gode og
velopdragne hingste. Der er heste både til den
uøvede og den meget erfarne rytter. Hestene er
velfodrede, meget sikre, velopdragne og har
stabilt temperament.
-
Rideniveau:
min
3. Du skal være komfortabel med de tre
gangarter. Vi rider 5-6 timer per dag, ca. 30 km.
-
Gruppestørrelse og guide:
Min 4 og max 14 med en god lokal kendt
guide. Der er to guider, når vi er mere end 10
ryttere.
-
Bagage: Bagagen
transporteres per bil mellem vore
overnatningssteder. Medbring vanddunk.
-
Tøj og udstyr:
Lette, gode vandresko eller ridesko,
ridebukser eller bukser uden søm på indersiden
af benet, short chaps, regntøj og kasket
(ridehjelm kan lånes på stedet). Solcreme,
lommekniv og sovepose.
-
Vejret:
Omkring Essaouira er der typisk Middelhavsklima med
vinterregn og sommertørke.
-
Ankomst: Lørdag eftermiddag
-
Afrejse: Lørdag formiddag
-
Transport:
Fly til Agadir eller Marrâkech. Deltagerne
afhentes ved og bringes til lufthavnen.
-
Drikkepenge: Det er
almindelig forventet, at man tipper sine guider
for den service, de leverer undervejs. Et tip på
10-20 € ved turens afslutning er almindeligt og vil
blive værdsat
-
Sæson:
16-23 januar, 20-27 marts, 3-10 april, 1-8 maj,
22-29 maj, 5-12 juni, 12-19 juni, 10-17 juli, 31
juli - 7 august, 7-14 august, 14-21 august, 28
august - 4 september, 18-25 september, 2-9
oktober, 23-30 oktober, 13-20 november og 4-11
december.
-
Pris:
5.285 kr., ekskl. rejse til Agadir eller Marrâkech.
-
Bestil:
MA 2102
Trailen rundt om Essaouira byder
på en stor variation i landskaber,
alternerende skovklædte bakker (skove af arganier og thujaer), overrislede dale, klitter
og øde sandstrande. det giver samtidig
muligheder for varieret ridning og mange gode
galopper på de villige hingste.
Essaouira er en enestående
gammel fiskerby med en særpræget arkitektur af
sin havn og sine befæstningsværker men måske
især på grund af den specielle atmosfære, som
man finder i byen. Tidligere regerede piraterne,
men nu om dage er det kunstnere, malere og
musikere fra hele verden, og alskens
håndværkere, der skaber byens puls. Det er især
mosaikarbejde og smykkefabrikation, som
håndværkerne ekselerer i. Det kan anbefales at
forlænge turen lidt for at virkelig opleve
stemningen i byen, måske gøre nogle fordelagtige
indkøb og prøve nogle af de mange fine (og
billige) lokale madsteder og restauranter.
Program
Lørdag. Ankomst til
Agadir eller Marrâkech, afhentning i
lufthavn og transport til hotel i eller ved
Essaouira. Efter en kort orientering om den
kommende uges program er der middag og
overnatning på hotellet.
Søndag. Diabat - Ida ou
Gourd
Vores tur begynder ved udløbet af Qsob, en
lille flod, hvorfra vi rider ind blandt klitter, der er farvet rødgult
af okkersand og hist og her beklædt med enebær.
Før vi når markedet i Ida ou Gourd kommer
vi også gennem et landbrugsområde med dyrkede
marker. Første dags tur byder på mulighederne
for at lære sin hest og sit udstyr at kende, få
foretaget de tilpasninger, som behøves og vi har
muligheder for både trav og galop på sikre
stier. Vi overnatter i bivuak ved foden af en
bakke.
Mandag. Ida ou Gourd - Aït
Ouadil
Vi følger foden af en lille bakke for at nå
Aït Ameur dalen. Stien følger den
kløft, som er udgravet af Qsob floden.
Tilstedeværelsen af vand betyder olivenlunde og
mange andre planter, dog især nerium. Vi finder
en seguia - et kanalsystem, som givetvis daterer
sig tilbage til portugisernes tilstedeværelse på
egnen og som førte vand til de sukkerrørsmarker,
som var udbredte i den periode. Qsob signalerer
således sukkerrør på arabisk. Vi finder også spor
af de systemer, der blev brugt til at knuse
sukkerrørene og ekstrahere sukkeret fra dem. Det
daterer sig tilbage til omkring 1620. Længere
fremme finder vi de varme og mineralholdige
kilder, der blev brugt til at lutre folk med
nyreproblemer. Den videre vej krydser igen
gennem små marker og vi kommer til Aït
Ouadil
dalen, hvor vi sætter vores camp.
Tirsdag. Aït Ouadil -
Immin'tlit.
Egnen vi i dag skal krydse hedder Aït Zelten
og er en af de smukkeste på turen. Vi passerer
tæt på gamle landsby fæstningsværker (kasbahs) midt
i et miljø af store flotte argania træer og vi
gør holdt ved foden af kasgahen Aït Zelten.
Siden varieret terræn med bakker, små marker og
småskove til vi kommer til markedet i Immin'tlit.
Vi spiser middag og overnatter i bivuak.
Onsdag. Immin'tlit - Aït
Tizril
Vi skal igen lidt op i højden før vi starter
nedstigningen mod Neknafa dalen. Stien går nedad hele
formiddagen og vi ser mange små, meget gamle
landsbyer bygget af sten, den dominerende er Zaouïa Sidi M'hend ou Slimane. Vi
kommer igennem nye snævre kløfter og vi ser
mange grotter, hvoraf nogle har været anvendt
til beboelse i tidligere tider. Den vigtigste er Lalla Taqendout, hjemsted for religiøs
tilbedelse. Vi gør holdt ved udgangen fra
kløfterne hvor vi meget heldigt finder et lille
vand reservoir, der er velegnet at bade i. Efter
et styrkende bad finder vi lidt senere ruinerne
af en gammelt, imponerende hus - Dar Caïd -
tidligere tilholdssted for modstandsbevægelsen mod
den franske okkupation. Vi stiger herefter
nedad og ender ved landsbyen Aït Tizril, hvor vi
overnatter.
Torsdag. Aït Tizril - Sidi
Kaouki
Så tager vi retning mod havet. Vi rider i en
dal mod øst blandt argania træer og flokke af
geder og rider siden over på en vej,
der er omkranset af hvide stenmure som binder de sidste
landsbyer sammen før vi når kysten. Turen
slutter ved en af de store, øde strande, hvor hestene
kan få et tiltrængt hvil. Vi slår lejr på
stranden.
Fredag. Sidi Kaouki -
Essaouira
Den sidste dag er helt dedikeret til strand-
og kystridt. Vi ser stribevis af klitter, små
fiskerbyer og enkelte klinter og næs, som vi må
ride rundt om. Mange strandfugle følger os, men
også flokke af køer og dromedarer! Tempoet er
højt og vi slutter med at genfinde vores
udgangspunkt: udløbet af Qsob vandløbet ved
indgangen til Essaouira. Overnatning på hotel.
Lørdag. Hjemrejse efter
morgenmaden - transfer til Agadir eller
Marrâkech

|



Printvenlig version - klik på ikonet


|

-
Turens varighed: Uge -
6 dage til hest, 7 nætter
-
Indkvartering:
1ste og sidste nat på hotel, de øvrige nætter i
Tuareg telt.
-
Pension:
Helpension. Den lækre mad tilberedes over åben
ild af en dygtig kok.
-
Heste:
Araber/berber. Vi rider på gode og
velopdragne hingste. Der er heste både til den
uøvede og den meget erfarne rytter. Hestene er
velfodrede, meget sikre, velopdragne og har et
stabilt temperament.
-
Rideniveau:
min
4. Du skal være komfortabel med de tre
gangarter. Vi rider 5-6 timer per dag, ca. 30 km.
-
Gruppestørrelse og guide:
Min 4 og max 14 med en god lokal kendt
guide. Der er to guider, når vi er mere end 10
ryttere.
-
Bagage: Bagagen
transporteres per bil mellem vore
overnatningssteder. Medbring vanddunk.
-
Tøj og udstyr:
Lette, gode vandresko eller ridesko,
ridebukser eller bukser uden søm på indersiden
af benet, short chaps, regntøj og kasket
(ridehjelm kan lånes på stedet). Solcreme,
lommekniv og sovepose.
-
Vejret:
Ørkenklima med varme dage og kolde nætter.
-
Ankomst: Lørdag eftermiddag
-
Afrejse: Lørdag formiddag
-
Transport:
Fly til Ourzazate. Deltagerne
afhentes ved og bringes til lufthavnen.
-
Drikkepenge: Det er
almindelig forventet, at man tipper sine guider
for den service, de leverer undervejs. Et tip på
10-20 € ved turens afslutning er almindeligt og vil
blive værdsat
-
Sæson:
2-9 januar, 9-16 januar, 6-13 februar, 13-20
februar, 13-20 marts, 30 oktober - 6 november,
18-25 december og 26 december - 1 januar
2011
NB! - er man en gruppe på 6 eller flere kan vi
arrangere turen på et tidspunkt, der netop
passer jer
-
Pris:
6.045 kr., ekskl. rejse til Ourzazate.
-
Bestil:
MA 2103
For alle amatørryttere åbner der sig en
exceptionel mulighed for ikke blot at opdage
tuaregernes måde at leve på, men også at blive
som en af dem i nogle uforglemmelige dage.
Ørkenturen er en meget smuk tur på hest, som
deler sig i to storslåede etaper.
Første etape begynder i
landsbyen Zagora, der ligger sydøst for
lufthavnen i Ouarzazate og i den allerøstligste
del af Marokko. Vores rute bringer os til
landsbyen Ouled Driss , gennem det store "Palmeri" ved Drâa
floden
og vi ser de små, smukke haver der pryder de
antikke slotte i Marokko. Det er en del af
Marokko's historie, som man genser på denne
rute.
Den anden del af turen
bringer os til milerne , klitterne og klipperne
i ørkenen. Den rumlige ramme ændres, men
betagelsen forbliver intakt! Her er der højt til
loftet og langt til civilisationen, en oplevelse
helt ud over det sædvanlige. Vi er på kanten af
den store Sahara ørken, snart omgivet af
sandmiler, snart af klippepartier og med hele
ørkenens egenartede natur tæt på alle sanser.
Program
Lørdag. Ankomst til
lufthavnen i Ourzazate, hvor vi bliver hentet og
bragt til vores logi for natten ved Zagora i
Hotel la Palmeraie.
Vi får en kort introduktion til turen af vores
guide, spiser middag og overnatter på hotellet.
Søndag. Zagora - Djebel Bani
Vi starter fra vores udgangspunkt i Zagora i
syd vestlig retning. Vi krydser Feïja regionen,
som allerede her giver os den første fornemmelse
for de store åbne vidder i ørkenen. Vi nærmer os
langsomt de sidste bjerg kamme, som skiller os
fra Sahara: Djebel Bani. Vi bliver nødt til at
krydse det af en smal sti og på toppen åbenbarer
der sig et enestående panorama - vi ser Feïja
plateauet og landskabet bag helt op til Djebel
Saghro. Stien fortsætter og leder os gennem en
snæver kløft til bunden, hvor vi kommer til en
lille oase, som ofte bliver besøgt af nomader.
Her slår vi vores første bivuak op.
Mandag. Djebel Bani - Oued
Naam.
Vi fortsætter ind på et ørken plateau, hvor
kun nogle få "akacia parasoller" synes at
overleve tørken og vo nærmer os de første ørken
klitter. Størrelsen på klitterne forøges
gradvist efterhånden som vi bevæger os mod syd.
Vi kan ikke længere se grænserne for landskabet,
der strækker sig ud foran os. Denne zone er ved
at blive beboet igen af gazeller og struds. Vi
slår vores bivouk nær Oued Naam (som betyder
struds på arabisk).
Tirsdag. Oued Naam - Ouled
Driss
I dag rider vi gennem storslåede landskaber
med masser af klitter. Måske ser vi en
nomade lejr med deres telte lavet af kheïmas,
uld fra deres dromedarer og geder.Vi bevæger os
mod enden af Drâa dalen og møder på vejen nogle
huse i en palmeplantage ved Bounou. Denne ksar,
landsby, er en af de smukkeste i dalen. Vi
fortsætter mod landsbyen Ouled Driss, hvor vi
skal tilbringe natten på en lejrplads i kheïma
telt. Vi besøger museet og landsbyen - og vi får
et varmt bad!
Onsdag. Ouled Driss - Nesrate
På vejen bort fra Drâa dalen passerer vi
nogle store klitter og derefter et plateau i et
roligt tempo. Vi passerer igen kløften ved
Djebel Selmane og igen nogle klitter før vi gør
et stop. Derefter rider vi mod en palme plantage
ved Tagounit og på vejen passerer vi marker og
små ksours, landsbyer, der er indhegnede af
dekorerede mure. Vi ender ved en gammel
palmeplantage tæt ved landsbyen Nesrate - vi
slår vores lejr op midt mellem klitterne.
Torsdag. Nesrate - Oued Drâa
I dag skal vi studere livet i dalens
landsbyer lidt nærmere - ksour'erne og
haverne i midten af palmeplantagerne, der giver
svalende skygge. Palme plantagen slutter når
Drâa floden passerer mellem Djebel Bani og
Djebel Tadrart. Vi gør stop og nyder en
storslået udsigt. Vi følger igen vejen og kommer
tilbage til plantagen. Vi slår vores lejr op i
en oase.
Fredag. Oued Drâa - Zagora
Vi bevæger os nu nordpå ad stier, der snor
sig mellem de små ksours og de kultiverede
marker med palme træer. Vi kommer til landsbyen
Tinfou, hvor imponerende store sandmiler truer
med at opsluge husene og markerne. Der er gjort
forskellige tiltag for at stabilisere milen, men
tilsyneladende med kun ringe effekt. Vi krydser
det sidste plateau før vi når vores destination
ved Zagora.
Lørdag. Hjemrejse
Transfer til Ourzazate og afrejse.
Obs! Ændringer i programmet kan
forekomme, hvis vejr eller andre forhold
nødvendiggør det.
 |




Printvenlig version - klik på ikonet

 |

-
Turens varighed: 6 dage,
5 nætter. Du rider 4 dage, ca. 5 timer hver dag.
-
Indkvartering:
Første nat på hotel eller i lejlighed i Essaouira.
På trailen i berber telt.
-
Pension:
Helpension. Den lækre mad tilberedes over åben
ild af en dygtig kok.
-
Heste:
Araber/berber. Vi rider på gode og
velopdragne hingste. Der er heste både til den
uøvede og den meget erfarne rytter
-
Rideniveau:
min 3. Du skal være komfortabel med de tre
gangarter.
-
Gruppestørrelse og guide:
Min 4 og max 14 med en god lokal kendt
guide. Der er to guider, når vi er mere end 10
ryttere.
-
Tøj og udstyr:
Lette, gode vandresko eller ridesko,
ridebukser eller bukser uden søm på indersiden
af benet, short chaps, regntøj og kasket
(ridehjelm kan lånes på stedet). Solcreme og
evt.
lommekniv.
-
Vejret: Langs kysten
og i Essaouira er der typisk Middelhavsklima med
vinterregn og sommertørke.
-
Ankomst: Lørdag
-
Afrejse: Torsdag
-
Transport:
Fly til Agadir eller Marrâkech og videre til
Essaouira. Deltagerne
afhentes ved og bringes til lufthavnen i
Essaouira.
-
Drikkepenge: Det er
almindelig forventet, at man tipper sine guider
for den service, de leverer undervejs. Et tip på
10-20 € ved opholdets afslutning er almindeligt og vil
blive værdsat
-
Sæson: 30
januar - 4 februar, 27 februar - 4 marts, 29 maj - 3 juni, 26
juni - 1 juli, 25-30
september og 27 november - 2 december.
-
Pris:
3.400 kr. ekskl. rejse
-
Bestil:
MA 2104
Du rider rundt i den smukke og
varierede natur omkring Essaouira med
udgangspunkt i landsbyen Diabat. Du rider
naturligvis en hel del langs kysten, gennem
skove af Argan og Mimose træer, små charmerende
landsbyer og fiskerbyer, og undervejs opdager du
en hel masse om det rigtige berber liv.
Essaouira er en enestående
gammel fiskerby med en særpræget arkitektur af
sin havn og sine befæstningsværker men måske
især på grund af den specielle atmosfære, som
man finder i byen. Tidligere regerede piraterne,
men nu om dage er det kunstnere, malere og
musikere fra hele verden, og alskens
håndværkere, der skaber byens puls. Det er især
mosaikarbejde og smykkefabrikation, som
håndværkerne ekselerer i og du kan sikkert gøre
nogle fordelagtige indkøb og prøve nogle af de
mange fine (og billige) lokale madsteder og
restauranter.
Program
Lørdag. Ankomst til
Essaouira via Agadir eller Marrâkech, afhentning i
lufthavn og transport til hotel eller lejlighed.
Søndag .
Fra gården til Larbaa. Du bliver
afhentet på hotellet eller lejligheden af din
guide efter morgenmaden og kørt ud til
hestegården. Du pakker sadeltasken med din
picnic og vi starter ud gennem skove af Argan og
mimose træer på vejen mod landsbyen Larbaa. Vi
får middag og overnatter i en teltlejr.
Mandag .
Larbaa til Aite Joujgle. En
ridetur på omkring 5 timer, hvor du passerer
floder, dyrkede marker og varieret landskab. Du
ankommer til Aite Joujgle, hvor lejren er slået
op og kokken i gang med middagen.
Tirsdag.
Aite joujgle til Sidi Kaouky. Nu går det i
retning mod havet, hvor du kan stoppe og bade i
det skønne Atlanterhav. Lejren er nu slået op på
stranden, hvor du kan nyde en fredfyldt middag
og aften til lyden af bølgernes skvulp.
Onsdag.
Sidi Kaouky til Diabat. Vi rider på stranden og
i klitterne tilbage mod hestegården. Der skulle
nok blive muligheder for en god galop eller
flere! Vi ankommer til gården ud på
eftermiddagen, hvor vi modtages med te og lidt
sødt. Vi overnatter en sidste nat i lejren.
Torsdag.
Efter morgenmaden er der transfer til lufthavnen
i Essaouira.

|



Printvenlig version - klik på ikonet

|

|
|
|
|