Mexico

 
     

 Tilbage - Lande

 
 

ME 2701: Luksus trail i højlandet.
  • Turens varighed: 8 dage, 7 nætter - der er 7 dage på hest. Du rider 4-7 timer per dag.

  • Indkvartering: I luksus hacienda med store lækre dobbeltværelser med bad og toilet. Der er flere verandaer omkring haciendaen med hængekøjer, hvor gæsterne kan nyde den fredfyldte atmosfære. Der er en stor flot have med en swimming pool. Haciendaen ligger i gå afstand fra bycenteret i Valle de Bravo - en meget malerisk og smuk gammel bjergby med storslået udsigt til sø og omliggende træklædte bjerge.

  • Pension: Helpension - du skal nyde det gode og autentiske mexicanske landkøkken. Der er rød- eller hvidvin til middagen (max. 3 genstande per dag).

  • Heste: Trakehner, Quarter, Appendix og Mexicansk Criollo

  • Rideniveau: 4-5. Du skal være en god rytter og i god kondition, da du skal være mange timer i sadlen hver dag. Tempoet er moderat med noget trav og mange galopper. Du skal være min 12 år (børn skal ledsages af voksne) og må max veje 100 kg.

  • Sadler: Der er et godt udvalg af engelske sadler, western, mexicansk charro og tursadler med et fåreskind for rytterens komfort. På førstedagen udvælges din hest og saddel på basis af dit niveau som rytter og dine præferencer - de bytter indtil I er et tilfredsstillende match!

  • Gruppestørrelse og guide: Vi er min 2 og max 12 ryttere med tosproget guide og en eller to "wranglers", der hjælper jer med hest og grej undervejs. De sørger også hver dag for op- og afsadling af hestene - du må naturligvis gerne selv hjælpe, hvis du vil. Et muldyr følger med med ekstraudstyr og dagens frokost.

  • Bagage: Der er saddeltasker på sadlerne med en let regnjakke. Her kan du opbevare vandflaske, kamera og andet personligt udstyr.

  • Tøj og udstyr: Sædvanligt rideudstyr, ride- eller vandresko (du kommer til at vandre lidt), half chaps anbefales, badetøj, kamera, læbepomade, solcreme og solblocker, langærmet skjorte eller t-shirt, bredskygget solhat der bliver på hovedet, en let jakke, varmt tøj til kølige morgener og aftener og evt. en lommekniv. Det anbefales at ride med ridehjelm, men er ikke noget krav.

  • Vejret: Subtropisk bjergklima. Vi bor i ca. 2000 m højde og vejret er næsten altid smukt og behageligt med masser af sol og temperaturer i 20érne. Der kan komme en regnbyge om eftermiddagen, men i perioden maj til november ses det meget sjældent. Se vejret her

  • Ankomst: Lørdag til Mexico City i løbet af dagen. Du bliver afhentet kl. 10.30 på Hotel Mariott Reforma eller kl. 11.30 på Hotel Courtyard Marriott, Toluca Airport.  Du kan booke værelse til rabatpris på Hotel Mariott Reforma gennem os.

  • Afrejse: Lørdag efter morgenmaden. Du bliver sat af på Hotel Mariott Reforma kl. 10.30

  • Transport: Fly til Mexico City. Der er mange muligheder fra København til Mexico City og prisen er fra ca. 5000 kr. Transfer fra Mexico City er inkluderet i prisen.

  • Visum: Der kræves ikke visum til Mexico, hvis man besøger landet som turist og ikke vil blive mere end 180 dage. Man skal dog helst have et pas, der er gyldigt min 6 mdr. efter hjemrejsedatoen.

  • Vaccination: Provinsen Mexico er et relativt sikkert område og vores partner holder en høj hygiejnisk standard. Du bør imidlertid undersøge, om du skal have en eller flere vaccinationer eller malariapiller før du begiver dig af sted - kontakt din læge eller Statens Seruminstitut for seneste information.

  • Rejsevejledning: Se Udenrigsministeriets rejsevejledning til Mexico her

  • Rejseforsikring: Du skal have en rejseforsikring, der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport. Det gule sygesikringsbevis dækker ikke i Mexico. 

  • Drikkepenge: Det er almindeligt at give tips i Mexico og det fremmer bestemt en god service. Det normale er ca. 10% for de fleste services, undtagen i taxier. Det vil også blive vel modtaget og forventet med en ca. 10% tip til turens og opholdets værter til fordeling mellem det personale, som har hjulpet med til at gøre opholdet til en fornøjelse.

  • Sæson 2012: 8-15 januar ¤ 22-29 januar ¤ 5-12 februar ¤ 19-26 februar ¤ 4-11 marts ¤ 18-25 marts ¤ 8-15 april ¤ 22-29 april ¤ 6-13 maj ¤ 20-27 maj ¤ 21-28 oktober ¤ 4-11 november ¤ 18-25 november ¤ 2-9 december.

  • Pris: 13.995 kr. per pers. i delt dobbeltværelse. I lavsæson er prisen 12.795 kr. Ønsker du enkeltværelse er merprisen 2.000 kr.

  • Ikke inkluderet i prisen: Rejsen til Mexico City, afskedsmiddag på restaurant, drikkepenge

  • Bestil: ME 2701

Regionen omkring Valle de Bravo hører til Mexicos mest hesterige områder. Det hænger sammen med områdets fine natur, gode klima og spændende topografi, der giver mange muligheder for varieret terræn at ride i. Der er masser af "trails", grusveje og gamle "caminos reales" (nedlagte jernbaner) overalt i regionen, som giver rytter og hest udfordringer og i tillæg betagende udsigter. Vejret er som regel godt med masser af sol, der er gamle byer, søer, evigtgrønne skove og forskellige mikroklimaer alt efter hvor højt, man befinder sig i bjergene.

Rideruten fører os gennem bjergene, der omkranser en skøn blå sø - hver dag en ny rute til et nyt sted, og i løbet af ugen når man hele vejen rundt om søen. Undervejs møder vi mange sider af Mexicos natur med skønne skove af fyrre eller egetræer, lunde, enge, dale, floder og mindre vandløb. Vi ser også opdyrket land omkring de landsbyer, vi passerer og hvor vi kommer tæt på lokalbefolkningens hverdag. Vi rider i bjergterræn og nyder hver dag udsynet til bjergkæder og imponerende store klippeformationer. Vi gør ophold ved specielt storslåede udsigter, hvor vi også nyder dagens frokost i det fri under den blå himmel. Efter dagens ridt bliver vi kørt (eller sejlet) tilbage til haciendaen i tide til at nyde solnedgangen med en Margarita i hånden, mens man lytter til typisk mexicansk musik - "mariachi".

Efter middagen, når man sidder komfortabelt nær pejsen, fortælles historier om den gamle kolonitidsby og om Mexicos historie hvis man ønsker at høre mere om regionen, landet og dets traditioner.

Haciendaen, hvor vi bor, ligger i udkanten af Valle de Bravo, en meget smuk by fra kolonitiden og en kort spadseretur bringer dig ind til byens centrum og torv. Byen og regionen er samtidig sikkert og fri for den kriminalitet, som man desværre finder andre steder i Mexico - det er således ganske trygt at gå en aftentur til byen og kigge lidt på det lokale liv.

Program

Lørdag: Det anbefales at du ankommer til Mexico City i løbet af lørdagen således du er klar til afhentning på et af de to hoteller søndag formiddag.

Søndag: Du afhentes på et af  2 hoteller, som vi arrangerer afhentning fra ( kl. 10.30 på Hotel Mariott Reforma i Mexico City eller kl. 11.30 på  Hotel Courtyard Mariott Toluca Airport). Turen til haciendaen tager ca. 2½ time. Efter registrering bliver du indkvarteret i haciendaen og når det er vel overstået, skal du møde din hest. Du afprøver hest og saddel på ridebane og de justerer til I er et godt match. Derefter en lækker frokost ved svømme pølen før vi begiver os ud på en to timers tur til Monte Alto så du lærer din hest lidt bedre at kende - I skal være sammen mange timer den næste uges tid! Tilbage ved haciendaen nyder vi solnedgangen med en Margarita lavet efter en gammel familieopskrift. Middag kl. 19.30 med chilenske røde eller hvide vine.

Mandag: Efter en god mexicansk morgenmad tidligt om morgenen rider vi ud på en tre timers formiddags tur, der går gennem marker i dalen og skove med orkideer. Frokost er en picnic på "trailen", som er medbragt på et af vore pakæsler. Efter frokost en kort siesta, før vi rider videre opad til ca. 3000 m's højde, hvor landsbyen Los Saucos efter ca. en time dukker frem bag træerne. Her vil hestene overnatte, mens en bil bringer rytterne tilbage til haciendaen. Eftermiddagen er fri til lidt afslapning ved svømmepølen eller en gåtur ind til byen. Middagen laves på haciendaen og byder på såvel retter fra det mexicanske køkken som mere international mad. Efter middagen kan du lytte til den fascinerende historie om Monark sommerfuglen, der hvert år emigrerer fra Nordamerika ned til denne region for at overvintre - en god optakt til næste dags ridt, hvor du besøger sommerfugle reservatet.

Tirsdag: Efter morgenmaden transporteres du i bil tilbage til Los Saucos og din hest. Efter en times ridt når vi Monark sommerfuglenes reservat - og hvis det er på rette tid af året (Nov. -marts), du er der, går vi resten af vejen uden hest til reservatet og bruger lidt tid på at studere disse mystiske og vidunderlige sommerfugle i fyrre skoven. Vi vandrer tilbage til hestene og fortsætter ridtet til frokost - en picnic igen tilberedt over åben ild. Efter frokost skal vi ride i 2 timer gennem grønne enge og dale, langs floder med bl.a. dambrug og smukke bregner indtil vi når Rancho la Compañia. Ranchen er en af de ældste i området, hvor man avler noget så forskelligt som kamphaner og Quarter heste. Vi bruger lidt tid på at beundre gårdens fine "patio" og have inden vi kører tilbage til haciendaen og en forfriskende Margarita ved pølen

Onsdag: Efter at have hentet hesten ved Rancho la Compañia skal vi besøge et zoo og rider forbi et par søer, der hører til ranchen. Vi fortsætter op til toppen af La Sierra de Jean Luis hvorfra du har en enestående smuk udsigt til hele egnen ca. 1000 m længere nede. Heroppe føler du et skift i temperaturen, da du rider ved siden af en bjergryg, hvor den varme vind fra Tierra Caliente opvarmer denne del af bjerget. På vejen ser du bromelia og orkide dekorere gigantiske egetræer. Picnic med udsigt til El Peñon, en kæmpemæssig klippeformation, der står alene ved siden af bjergkæden. Efter frokost rider vi videre til en stor flad klippeformation - El Coloso - hvorfra vi kan se de andre steder vi har besøgt i løbet af dagen og dele af den tur, vi skal gøre torsdag og naturligvis også det betagende syn af Los Tres Reyes. Vi rider gennem El Manzano, en lille opdyrket dal, før vi ender dagens tur i Cerro Gordo. I bil tilbage til 4 retters middag.

Torsdag: Når du ankommer tilbage til Cerro Gordo vil hesten stå opsadlet og vente på dig, ivrig efter at starte dagens ridt. Vi rider blandt spændende klippeformationer med betagende udsigter højt over byen Zacazonapan, der ligger i Tierra Caliente. Frokosten indtages på et skønt udsigtspunkt, som hedder El Divisadero, der betyder "stedet, hvorfra du kan se". Oplev hvad de første europæiske indvandrere må have oplevet, da de opdagede dette forunderlige bjergrige land. Efter frokosten kommer du til et nyt udsigtspunkt, hvorfra du kan udpege de fleste af de steder, du har besøgt de seneste dage - og se de steder, du skal besøge de kommende. Derefter en vidunderlig nedstigning fra bjerget til hestenes overnatningssted med udsigter, der tager vejret fra dig, bl.a. flot udsigt til søen. Ved landsbyen Atezcapan skal hestene bo på en ranch - du kører i lastbil, tiljublet af ranchens mange påfugle, til søbredden, hvor en lokal båd vil fragte gruppen tværs over søen til Valle de Bravo. En afslappende tur, nyd udsigten og tag et par billeder til mindebogen. Fra båden kan du se La Peña - en klippeformation, hvor aztekerne kom for at ofre mennesker til guderne og som nu er omgivet af flotte sommerhuse.

Fredag: Efter morgenmaden skal vi tilbage over søen i båd og møde din hest på ranchen. I dag rider du langs søbredden indtil du kommer til en dæmning, som du krydser og rider derefter i Tierra Caliente - det landskab, som Mexico generelt er kendt for: ingen skov, ingen skygge, blot en stor åben dal med marker, som pløjes og tilplantes som i gamle dage, med okser, heste eller æsler. Bonden styrer ploven og trækdyret og konen eller datteren går bagefter og planter majs, kartofler, jordbær,  blomster eller andet. Netop som du begynder at længes efter skygge for solen, dukker de første træer op og snart er vi i skoven. Friske vinde vil svale dig og du rider i skyggen af fyrre og egetræer og snart kommer vi til en gruppe klipper, der danner basis for et bål til frokosten. Efter frokost rider vi endnu tre timer gennem forskellige typer skove, hvor der hænger masser af spansk mos fra træerne. Hvis floden ikke er for højvandet og med for stærk strøm vil vi krydse den store flod - en sjov og speciel oplevelse. Vi ankommer til Gabriel Ixtla, en lille landsby, hvor hestene vil overnatte. I bil tilbage til haciendaen.

Lørdag: I dag rider vi kun en halv dag og vi ankommer tilbage til haciendaen lige før frokost, som vi indtager på en af terrasserne. Vi rider gennem hovedgaden i San Francisco Mihualtepec, som er en autentisk mexicansk by, hvor du kan se en masse spændende ting. Se hvordan de lokale lever og bor i deres huse, se kvinderne passe og pleje de mange potter med blomster på verandaerne, se hvordan slagteren arbejder, se hvordan traditionel barbacoa eller carnitas bliver tilberedt - det er traditionelle måltider, som kun tilberedes af mænd, kvinderne er dog inviteret til at spise med. En rigtig macho-mand opgave! Efter byen kommer vi til egnens største ranch - Rancho Santa Rosa - med velplejede skove, hestefolde og flotte mexicanske huse. Hvis du er heldig vil du se hvordan de træner deres heste til konkurrence i spring. Efter frokosten er eftermiddagen fri til et måske længere besøg i byen og lidt shopping - eller måske blot lidt afslapning ved svømmepølen eller i haven. Kl. 19.30 tager værter og gæster til byen, hvor vi holder en farvel middag i en smuk restaurant, der har til huse i en af de ældste koloniale bygninger i byen. Obs.: Denne middag er ikke inkluderet i pakkeprisen og restauranten tager ikke kreditkort - du kan betale i peso, USD og Euro.

Søndag: Morgenmad kl. 7:00 før transport kl. 8:00 tilbage til Mexico City. Forventet ankomst kl. 10:30 til Hotel Mariott Reforma (ankomst Toluca kl. 9).

Udsigt fra bakketop

 

Rideferie i Mexico - ryttere krydser flod

 

Højt i Mexicos bjerge

 

Gammel akvadukt

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer

 

 


 ME 2702: Afslappet rideferie i smuk natur
  • Turens varighed: 8 dage, 7 nætter - der er 6 dage på hest. Du rider 3-4 timer per dag.

  • Indkvartering: I luksus hacienda med store lækre dobbeltværelser med bad og toilet. Der er flere verandaer omkring haciendaen med hængekøjer, hvor gæsterne kan nyde den fredfyldte atmosfære. Der er en skøn patio og en stor flot have med en swimming pool. Haciendaen ligger i gå afstand fra bycenteret i Valle de Bravo - en meget malerisk og smuk gammel bjergby med storslået udsigt til sø og omliggende træklædte bjerge.

  • Pension: Helpension - du skal nyde det gode og autentiske mexicanske landkøkken. Der er rød- eller hvidvin til middagen (max. 3 genstande per dag)

  • Heste: Trakehner, Quarter, Appendix og Mexicansk Criollo

  • Rideniveau: 2-5. Programmet er både for den uøvede rytter, der måske ikke er i så god form og for den erfarne rytter, der gerne vil tage det lidt afslappet. Tempoet er moderat med noget trav og enkelte galopper. Du skal være min 12 år (børn skal ledsages af voksne) og må max veje 100 kg.

  • Sadler: Der er et godt udvalg af engelske sadler, western, mexicansk charro og tursadler med et fåreskind for rytterens komfort. På førstedagen udvælges din hest og saddel på basis af dit niveau som rytter og dine præferencer - de bytter indtil du og hesten er et tilfredsstillende match!

  • Gruppestørrelse og guide: Vi er min 2 og max 12 ryttere med tosproget guide og en eller to "wranglers", der hjælper med hest og grej undervejs. De sørger også hver dag for op- og afsadling af hestene - du må naturligvis gerne selv hjælpe, hvis du vil. Et muldyr følger med med ekstraudstyr og dagens frokost.

  • Bagage: Der er saddeltasker på sadlerne med en let regnjakke. Her kan du opbevare vandflaske, kamera og andet personligt udstyr.

  • Tøj og udstyr: Sædvanligt rideudstyr, ride- eller vandresko (du kommer til at vandre lidt), half chaps anbefales, badetøj, kamera, læbepomade, solcreme og solblocker, langærmet skjorte eller t-shirt, bredskygget solhat der bliver på hovedet, en let jakke, varmt tøj til kølige morgener og aftener og evt. en lommekniv.

  • Vejret: Subtropisk bjergklima. Vi bor i ca. 2000 m højde og vejret er næsten altid smukt og behageligt med masser af sol og temperaturer i 20érne. Der kan komme en regnbyge om eftermiddagen, men i perioden maj til november ses det meget sjældent. Se vejret her

  • Andre aktiviteter: Der er billard og swimming pool med jacuzzi på haciendaen. Der er også et lille "gym" hvis man ikke har fået motion nok af rideturen. I byen er der et væld af aktivitets muligheder, bl.a. golf, tennis, vand ski, mountain bikes, fugleture eller måske du vil lære at danse salsa!

  • Ankomst: Lørdag til Mexico City i løbet af dagen. Du bliver afhentet søndag formiddag kl. 10.30 på Hotel Mariott Reforma eller kl. 11.30 på Hotel Courtyard Marriott, Toluca Airport.  Du kan booke værelse til rabatpris på Hotel Mariott Reforma gennem os.

  • Afrejse: Lørdag efter morgenmaden. Du bliver sat af på hotel Mariott Reforma kl. 10.30

  • Transport: Fly til Mexico City. Der er mange muligheder fra København til Mexico City og prisen er fra ca. 5.000 kr. Transfer fra Mexico City er inkluderet i prisen.

  • Visum: Der kræves ikke visum til Mexico, hvis man besøger landet som turist og ikke vil blive mere end 180 dage. Man skal dog helst have et pas, der er gyldigt min 6 mdr. efter hjemrejsedatoen.

  • Vaccination: Provinsen Mexico er et relativt sikkert område og vores partner holder en høj hygiejnisk standard. Du bør imidlertid undersøge, om du skal have en eller flere vaccinationer eller malariapiller før du begiver dig af sted - kontakt din læge eller Statens Seruminstitut for seneste information.

  • Rejsevejledning: Se Udenrigsministeriets rejsevejledning til Mexico her

  • Rejseforsikring: Vi anbefaler den udvidede afbestillingsforsikring, der også beskytter dig i tilfælde af sygdom og uheld, der medfører du ikke kan ride. Derudover skal du have en sygeforsikring, der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport. Det gule sygesikringsbevis dækker ikke i Mexico.

  • Drikkepenge: Det er almindeligt at give tips i Mexico og det fremmer bestemt en god service. Det normale er ca. 10% for de fleste services, undtagen i taxier. Det vil også blive vel modtaget med en 10% tip til turens og opholdets værter til fordeling mellem det personale, som har hjulpet med til at gøre opholdet til en fornøjelse. 

  • Sæson 2012: Hver uge frem til udgangen af juni 2012.

  • Pris: 12.495 kr. per pers. i delt dobbeltværelse. I perioden april, maj og juni er prisen 11.295 kr. Ønsker du enkeltværelse er merprisen 2.000 kr.

  • Ikke inkluderet i prisen: Rejsen til Mexico City, afskedsmiddag på restaurant, drikkepenge

  • Bestil: ME 2702

 

Denne rideferie er designet for ryttere, som måske ikke er så erfarne eller rider så ofte og for de gode ryttere, der ikke har lyst til at tilbringe mere en 2-3 timer i sadlen hver dag. Programmet kombinerer trail rides fra morgenstunden i den spændende og varierede natur i regionen med eftermiddage, der er fri til andre aktiviteter.

Regionen omkring Valle de Bravo hører til Mexicos mest hesterige områder. Det hænger sammen med områdets fine natur, gode klima og spændende topografi, der giver mange muligheder for varieret terræn at ride i. Der er masser af "trails", grusveje og gamle "caminos reales" (nedlagte jernbaner) overalt i regionen, som giver rytter og hest udfordringer og i tillæg betagende udsigter. Vejret er som regel godt med masser af sol, der er gamle byer, søer, evigt grønne skove og forskellige mikroklimaer alt efter hvor højt, man befinder sig i bjergene.

Eftermiddagene kan man bruge på haciendaen og nyde stedets faciliteter, som indbefatter en udendørs opvarmet swimming pool med jacuzzi, billard bord og et lille ”gym”. Man kan også udnytte det store udbud af aktiviteter, der er i Valle de Brav, så som golf, tennis, vandski, flyve med delta plan, mounting biking, fugleture eller måske du vil lære at danse salsa. Der er også kulturelle aktiviteter i byen, bl.a. et museum med moderne kunst.

Haciendaen, hvor vi bor, ligger i udkanten af Valle de Bravo, en meget smuk by fra kolonitiden og en kort spadseretur bringer dig ind til byens centrum og torv med de mange aktiviteter.

Program

Lørdag: Det anbefales at du ankommer til Mexico City i løbet af lørdagen således du er klar til afhentning på et af de to hoteller søndag formiddag.

Søndag: Du afhentes på et af  2 hoteller, som vi arrangerer afhentning fra ( kl. 10.30 på Hotel Mariott Reforma i Mexico City eller kl. 11.30 på  Hotel Courtyard Mariott Toluca Airport). Turen til haciendaen tager ca. 2½ time. Efter registrering bliver du indkvarteret i haciendaen i et godt værelse, får en lækker middag og en kort briefing om ugens program.

Mandag: En god mexicansk morgenmad bliver serveret tidlig om morgenen og derefter skal du møde din hest og vælge saddel. Du prøverider hesten på bane og evt. uhensigtsmæssigheder rettes så du føler dig komfortabel med hesten og med sadlen. Når alle ryttere har fået hest og saddel er vi klar til en skøn tre timers ridning. Ruten går gennem skove og dale med landbrugsarealer. Vi kommer tilbage til frokost kl. 13.30 på haciendaen, som indtages på en af de dejlige terrasser.
Om eftermiddagen kan du slappe af og nyde stedets faciliteter. Hvis du fortrækker kan du tage en 2 timers aften tur på hesten eller du er måske mere til salsa danselektioner i byen. Middagen tilberedes på haciendaen og består af flere lækre retter fra både det mexicanske og internationale køkken. Til middagen serveres god hvid og rødvin.

Tirsdag: I dag skal du ride på en af de smukkeste og største ranch ejendomme i området: Rancho Santa Rosa. Du vil se folde med flotte hopper og føl og hvis du er heldig vil du også se træning af hestene til spring. Tilbage til haciendaen til endnu en delikat frokost. Om eftermiddagen kan du fortsætte med 2 timers ridning eller slappe af med andre aktiviteter.

Onsdag: Nu burde alle ryttere være i rimelig form og have opbygget en god portion selvtillid - dagens tre timers ridt går gennem fyrre- og egeskove, fredfyldte enge og langs klare vandløb - alt dækket af et smukt tæppe af farvestrålende blomster. Tilbage igen til frokost og en ridefri eftermiddag.

Torsdag: Hesten venter dig efter morgenmaden og er klar til endnu behagelig ridetur i det skønne landskab. Efter frokosten er der arrangeret en bådtur rundt på regionens store sø. Fra båden kan du se La Peña - en historisk klippe, hvor aztekerne ofrede mennesker til guderne!

Fredag: Dagens ridt byder på spektakulære udsigter til byen og søen. Frokost vil blive serveret på terrasserne i Fincaen. Hvis du har lyst og tør -  hvorfor ikke prøve en tandem flyvning i hanglider!

Lørdag: Efter morgenmaden venter hestene igen klar til endnu en fornøjelig tur. Som altid frokost på terrasserne. Om eftermiddagen kan du nyde at hvile lidt i de dejlige omgivelser eller besøge butikkerne i byen. Da dette er vores sidste aften i Valle de Bravo, bliver der  serveret en hyggelig afskedsmiddag i byens pæneste restaurant, som er beliggende i et af de ældste bygninger i området (Obs.: middagen er ikke inkluderet i prisen og restauranten tager desværre ikke kreditkort. Du kan betale i Peso, USD eller Euro).

Søndag: Morgenmad lidt tidligere end sædvanligt (kl. 7) og transfer retur til Mexico City kl. 8:00. Du ankommer kl. 10:30 til Hotel Mariott Reforma

Bemærk: Fra november til marts er der arrangeret et besøg til reservatet for Monark sommerfuglen en af eftermiddagene. Rytterne bliver transporteret til reservatet i bil, hvor autoriserede guider vil ledsage dem på deres egne heste rundt for at se de millioner af sommerfugle på fyrretræerne. (Monarksommerfuglen tager hvert år den lange tur fra Nordamerika, så langt borte som Canada, ned til dette område i Mexico, hvor de overvintrer inden det igen går nordpå.)

Galop i søkanten

 

Stemningsbillede fra rast

 

Rideferie i Mexicos højland

 

Soveværelse i haciendaen

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer

 

 

 


 ME 2703: Nytår på hesteryg i Mexico
  • Turens varighed: 8 dage, 7 nætter - der er 7 dage på hest. Du rider 4-7 timer per dag.

  • Indkvartering: I luksus hacienda med store lækre dobbeltværelser med bad og toilet. Der er flere verandaer omkring haciendaen med hængekøjer, hvor gæsterne kan nyde den fredfyldte atmosfære. Der er en stor flot have med en swimming pool. Haciendaen ligger i gå afstand fra bycenteret i Valle de Bravo - en meget malerisk og smuk gammel bjergby med storslået udsigt til sø og omliggende træklædte bjerge.

  • Pension: Helpension - du skal nyde det gode og autentiske mexicanske landkøkken. Der er rød- eller hvidvin til middagen (max. 3 genstande per dag).

  • Nytårsaften: Der er arrangeret middag på en af byens bedste restauranter. Der er to alternativer: kl. 21 - 23 eller kl. 23 - 01 - du vælger selv hvilken du vil på. Obs: middagen er ikke inkluderet i prisen

  • Heste: Trakehner, Quarter, Appendix og Mexicansk Criollo

  • Rideniveau: 4-5. Du skal være en god rytter og i god kondition, da du skal være mange timer i sadlen hver dag. Tempoet er moderat med noget trav og mange galopper. Du skal være min 12 år (børn skal ledsages af voksne) og må max veje 100 kg.

  • Sadler: Der er et godt udvalg af engelske sadler, western, mexicansk charro og tursadler med et fåreskind for rytterens komfort. På førstedagen udvælges din hest og saddel på basis af dit niveau som rytter og dine præferencer - de bytter indtil I er et tilfredsstillende match!

  • Gruppestørrelse og guide: Vi er min 2 og max 12 ryttere med tosproget guide og en eller to "wranglers", der hjælper med dig hest og grej undervejs. De sørger også hver dag for op- og afsadling af hestene - du må naturligvis gerne selv hjælpe, hvis du vil. Et muldyr følger med med ekstraudstyr og dagens frokost.

  • Bagage: Der er saddeltasker på sadlerne med en let regnjakke. Her kan du opbevare vandflaske, kamera og andet personligt udstyr.

  • Tøj og udstyr: Sædvanligt rideudstyr, ride- eller vandresko (du kommer til at vandre lidt), half chaps anbefales, badetøj, kamera, læbepomade, solcreme og solblocker, langærmet skjorte eller t-shirt, bredskygget solhat der bliver på hovedet, en let jakke, varmt tøj til kølige morgener og aftener og evt. en lommekniv.

  • Vejret: Subtropisk bjergklima. Vi bor i ca. 2000 m højde og vejret er næsten altid smukt og behageligt med masser af sol og temperaturer i 20érne. Der kan komme en regnbyge om eftermiddagen, men i perioden maj til november ses det meget sjældent. Se vejret her

  • Ankomst 2011: Tirsdag 27/12 til Mexico City i løbet af dagen. Du bliver afhentet mandag kl. 10:30 på Hotel Mariott Reforma i City. Du kan booke værelse til rabatpris på hotel Mariott Reforma gennem os.

  • Afrejse: Onsdag 4/1 efter morgenmaden. Du bliver sat af på Mariott Reforma kl. 10:30

  • Transport: Fly til Mexico City. Der er mange muligheder fra København til Mexico City og prisen er fra ca. 5000 kr. Flyrejsen er ikke inkluderet i prisen. Transfer fra Mexico City er inkluderet i prisen.

  • Visum: Der kræves ikke visum til Mexico, hvis man besøger landet som turist og ikke vil blive mere end 180 dage. Man skal dog helst have et pas, der er gyldigt min 6 mdr. efter hjemrejsedatoen.

  • Vaccination: Provinsen Mexico er et relativt sikkert område og vores partner holder en høj hygiejnisk standard. Du bør imidlertid undersøge, om du skal have en eller flere vaccinationer eller malariapiller før du begiver dig af sted - kontakt din læge eller Statens Seruminstitut for seneste information.

  • Rejsevejledning: Se Udenrigsministeriets rejsevejledning til Mexico her

  • Rejseforsikring: Vi anbefaler den udvidede afbestillingsforsikring, der også beskytter dig i tilfælde af sygdom og uheld, der medfører du ikke kan ride. Derudover skal du have en sygeforsikring, der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport. Det gule sygesikringsbevis dækker ikke i Mexico.

  • Drikkepenge: Det er almindeligt at give tips i Mexico og det fremmer bestemt en god service. Det normale er ca. 10 % for de fleste services, undtagen i taxier. Det vil også blive vel modtaget med en 10 % tip til turens og opholdets værter til fordeling mellem det personale, som har hjulpet med til at gøre opholdet til en fornøjelse. 

  • Sæson: 28/12 - 4/1 hvert år   

  • Pris: 14.995 kr. per pers. i delt dobbeltværelse.  Ønsker du enkeltværelse er merprisen 2.000 kr.

  • Ikke inkluderet i prisen: Rejse til Mexico City, nytårsmiddagen på restaurant, drikkepenge

  • Bestil: ME 2703

Turen og programmet er det samme som vores ME 2701.Trail ride i højlandet med følgende undtagelser:

1. Turen starter altid og hvert år 28 december uafhængig af hvilken dag i ugen det er. ME 2701 turens dagsprogrammer vil følgelig blive justeret til at følge den ny begyndelsesdag.

2. Afskedsmiddagen i programmet bliver konverteret til en nytårsmiddag på en af byens bedste restauranter. Der er to alternativer, som du frit kan vælge mellem: kl. 21 - 23 eller kl. 23 - 01. Obs. Middagen er ikke inkluderet i prisen, og restauranten tager ikke kredit kort. Du kan betale i peso, USD og Euro.

3. Nytårsdag laver vi lidt småændringer i ME 2701's torsdags program, først og fremmest for at gøre det lidt kortere. Vi begynder - sikkert til de flestes lettelse - 1½ time senere end normalt. Det betyder at morgenmad serveres kl. 9:00 (præcis) og dagens ridt vil vare ca. 4 timer. Frokost serveres undervejs efter ca. tre timer i sadlen. Efter frokosten er programmet uændret.

Her er et link til programmet for ME 2701: Trail ride i Mexico

Ryttere på bjergtop

 

Spændende og varieret ridning

 

Fra haciendaen

 

Hygge pause i bjergene

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer

 


 
     
 

Copyright© 2006-2012. Hippo Tours. All rights reserved.