Lande
Weekend ture
Familieferie

Strandridt ved Østersø kysten

 

Polen

Vores luksus hotel ligger i det nordlige Polen - i smuk og varieret natur. Guiderne og værterne taler engelsk og hestene er gode og velpassede, klar til lidt sjov i de skønne omgivelser. Efter rideturen har du måske lyst til lidt spa og massage - hotellet har et virkelig godt wellness center, som tilbyder et bredt udvalg af ydelser. Spa 1 programmet er inkluderet i prisen i vores lange weekend op hold dernede, vil du have mere kan det tilvælges for en rimelig pris.

Rideferie med spa i nordlige Polen

Syd for Krakow tilbyder vi en spændende trail over en uge ind i de smukke Bieszczady bjerge. Guiderne taler godt engelsk og hestene er fine og livlige, gode at ride trail på. Vi rider 5-6 timer hver dag, overnatter i gæstehuse på vores vej og hygger os om aftenen rundt om bålet med god mad, gode historie og lidt fællessang

Vil du hellere holde en mere afslappet rideferie kan vi tilbyde et ugeophold i Pieniny bjergene. Igen enestående natur, der er spændende at ride i. Du indkvarteres i Jaworki i et godt beliggende gæstehus, hvorfra rideturene udgår. Vi rider som regel 2 timer om dagen til nye destinationer, en dag bliver det til en heldagstur med frokost undervejs

Trail og rideferie i sydlige Polen

 

 

Spa hotel med skøn ridning. Nordlige Polen
Lang weekend med wellness:
 

Kære June, 
Vil blot fortælle at vi har haft en rigtig god tur til Polen. 
Dejligt hotel, sødt, venligt og hjælpsomt personale, skøn stald, med dejlige heste der stor trives og nogle rigtig gode rideture.
Så jeg tror ikke det er sidste gang vi ta`r afsted. 

Bedste hilsener
Charlotte -

1.juni 2009
 

 

Turridning i omgivelserne
Lang weekend med 3 timers ridning hver dag i 3 dage.
Tre nætter/tre dage med halvpension. Spa pakke inkluderet
Rideniveau: ûûû
Indkvartering: ««««
Sæson: Hele året
Pris: 2.285 kr. i lavsæson, 2.645 kr. i mellemsæson og 2.745 kr. i højsæson - i dobbeltværelse.

Har du behov for en pause fra din travle hverdag? Lidt tid til afslapning og til at forkæle dig selv. Måske en romantisk weekend med kæresten. Eller en udflugt med gode veninder.
Vi har præcis det, du søger - en lang spa- og ride weekend på 4 stjernet hotel med gode og lækre faciliteter samt en fin hestestald og godt ride terræn. Du bor godt, du spiser godt og du kan stresse af på rideture på veltrænede heste i varieret terræn - eller simpelthen slå dig ned i en liggestol med en god bog og en kølig drink inden for rækkevidde!

Læs mere
 

 

Rideferie på luksushotel:
 
Stationær turridning.
Uge ophold - 6 nætter/6 dage med halvpension. Ridning 3 timer hver dag i 5 dage.
Rideniveau: ûûû
Indkvartering: ««««
Sæson: Hele året
Pris: 3.145 kr. i lavsæson, 3.385 kr. i mellemsæson og 4.665 kr. i højsæson - i dobbeltværelse.

Hotellet ligger ved Ustronie Morskie i et pittoresk vidstrakt område, der grænser op til skoven ved Struga Malechowska og kun 3 km fra stranden ved Østersøen. Det er et nybygget hotel, smukt beliggende og omgivet af høje træer. Gode værelser med bad, telefon, minibar, satellit tv og dertil har hotellet et godt spa center med bl.a. svømmebassin (6 x 12 m), sauna, dampbad, jacuzzi, solarium og et skønhedsinstitut, hvor man kan få forskellige former for skønhedspleje (mod betaling).

Læs mere
 

Ride kursus for begyndere og let øvede ryttere: Ride kursus.
Uge eller lang weekend - 6 nætter/6 dage med halvpension eller 3 nætter/3 dage. Rideundervisning hver dag i 5 eller 3 dage.
Rideniveau: û
Indkvartering: ««««
Sæson: Hele året
Pris for lang weekend: 1.725 kr. i lavsæson, 2.085 kr. i mellemsæson og 2.185 kr. i højsæson - i dobbeltværelse.
Pris for uge: 2.665 kr. i lavsæson, 2.895 kr. i mellemsæson og 3.995 kr. i højsæson - i dobbeltværelse.

Vil du gerne lære at ride eller har du behov for at genopfriske tidligere tiders lærdom på hesteryg? Eller vil du gerne med på ferie eller weekend ophold med kæresten eller en god veninde, der allerede er god rytter? Så kan et ophold på dette 4 stjernede hotel med fin hestestald og ride faciliteter i det nordlige Polen lige være sagen. Du får en times kvalificeret undervisning af dygtig instruktør på indendørs og udendørs bane på gode og veltrænede heste hver dag. Har du lyst til mere og kan din bag holde til mere kan det også klares, så du f.eks. får 2 timers instruktion hver dag. Og er du hurtig til at lære, kan du måske hen mod slutningen ride med ud på en tur sammen med de mere vante ryttere.

Læs mere
 

Lang weekend med Hubertus jagt:

Hubertus jagt.
Lang weekend med halvpension - 3 nætter/3 dage. 2x 3 timers ridning og Hubertus jagt lørdag. Spa pakke inkluderet.
Rideniveau: ûûûû
Indkvartering: ««««
Sæson: Oktober
Pris : 2.285 kr. i dobbeltværelse.

Har du lyst til at opleve en traditionel Hubertus jagt som den praktiseres i Polen? Spændende ridning i skovene omkring hotellet afsluttende med det traditionelle barbecue party. Vi arrangerer to jagter i oktober - kom og vær med. Jagterne finder sted søndag på traditionel polsk vis og det er meget festligt og morsomt.

Læs mere
 

 

 

 

 

 

 

 


Rideferie i de sydpolske bjerge
Trail i Bieszczady bjergene: Trail.
En uge med helpension - 6 dage på hest, 4-6 timer per dag
Rideniveau: ûûû
Indkvartering: ««
Sæson: 1-8 maj, 29 maj - 5 juni, 26 juni - 3 juli, 10-17 juli, 24-31 juli,  7-14 august, 14-21 august, 28 august - 4 september, 4-11 september, 11-18 september, 25 september - 2 oktober, 9-16 oktober og 23-30 oktober.
Pris: 6.985 kr. i dobbeltværelse.

Trailen finder sted i Bieszczady bjergene i det sydøstligste hjørne af Polen. Bjergene er kendte for deres græs enge afvekslende med skov. Det højeste bjerg er Tarnica, der strækker sig op i 1346 m. På grund af de mange græs enge helt op på toppen af bjergene er der ofte fantastiske udsigter og det betegnes med rette som en af de smukkeste steder i Polen. Området er samtidig øde og man møder uberørt landskab på vores trail ind i dette område. Der er masser af muligheder for god ridning i et godt tempo med mange galopper! Et paradis for ryttere og vandrere!

Læs mere
 

Rideferie i Pieniny bjergene: Trail.
En uge med halvpension - 6 dage på hest, 2-3 timer i sadlen hver dag.
Rideniveau: ûûû
Indkvartering: ««
Sæson: April til oktober
Pris 2009/10: 5.665 kr.

Vi har udgangspunkt fra et gæstehus i Jaworki, skønt beliggende i Pieniny bjergene.
Pieniny bjergéne, ca. 100 km syd for Krakow og ganske tæt på grænsen til Slovakiet, tilbyder sig med et varieret udvalg af stier og passager til endeløs vandring eller ridning. Hestene, der er øvede bjerggangere, fører dig sikkert gennem Pieniny bakkerne, smukke enge, til mange udsigtspunkter i en skøn region. Under opholdet vil du også komme på en "river raft" ned gennem Dunajev kløften. Dunajec floden slynger og snor sig frem mellem bjergskråninger, ofte op i flere 100 meters højde på begge sider af floden. Natur elskere vil synes godt om Pieninys rige flora med store nåletræs skove og uendelige enge med masser af blomster. Regionen er også kendt for sine mange små charmerende landsbyer, hvor den største er Szczawnica - et kendt kursted. Der kan man bade i vand, som siden det 16 århundrede har været kendt for sine helbredende effekter, primært omkring allergiske problemer og luftvejssygdomme.
Spændende stier, god ridning, smukke udsigter, hyggelige aftener rundt om bålet - det bliver svært at skulle sige farvel igen efter en uge i Pieniny bjergene!

Læs mere
 

 

   
 

 

 

 

 


 

   
 

Copyright© 2006-2010. Hippo Tours. All rights reserved.