Krakow

 
     

  Tilbage - Lande

 
 

PL 5401: Trail i Bieszczady bjergene
  • Turens varighed: Én uge - 6 dage på hesteryg, 7 nætter.

  • Indkvartering: Vi bor mestendels i sovesale på gårde, i skovhytter og på små pensionater i værelser. Standarden er basal og afspejler, at vi rider i naturparker. Sovepose skal medbringes. Første og sidste nat overnattes på hotel af god standard

  • Pension: Helpension. Morgenmad og aftensmad indtages på eller tæt ved vore overnatningssteder, mens frokosten enten er en picnic eller et restaurantbesøg, når der er en sådan på vores vej. Maden er lækker og rigelig, typisk for lokal regionen.

  • Heste: Vi rider på Malapolski heste, en stor varmblodshest ( min 150 cm) opdrættet i det sydøstlige Polen. Malapolskien er en fremragende og alsidig hest, den er atletisk, hurtig og smidig. Den har et godt temperament, er både rolig og villig, men også fremadgående, når det kræves. Hestene her er vel trænede og vant til ridning i bjerge. Hver hest har sin egen karakter hvilket naturligvis gør partnerskabet mellem hesten og rytteren unikt og gensidigt befordrende!

  • Rideniveau: 3-5. Let øvede og øvede ryttere, der er komfortable med og kan kontrollere de tre gangarter. Du skal være i god kondition, da vi er 5-6 timer i sadlen hver dag. Rytterne varetager selv op- og afsadling af hesten.

  • Gruppestørrelse og guide: Min 4 og max 7. Der er engelsktalende guide med på turene.

  • Tøj og udstyr: Ridestøvler eller ridesko/ vandresko med short chaps, regntøj, ride bukser eller bukser uden søm på indersiden af benet. Regntøj, varmt tøj og en sovepose medbringes. Hjelm kan lånes på stedet. Der udleveres saddeltaske, der kan rumme regntøj, en vandflaske, kamera og andre småting til turen.

  • Bagage: Transporteres i bil mellem overnatningsstederne.

  • Vejret: Koldere om vinteren og varmere om sommeren i forhold til Danmark. Der falder en del sne i vinterperioden, som bliver på jorden (fra december til april). Der falder en del regn, stort set som i Danmark. Efteråret (september til november) er pragtfuld med røde og gyldne nuancer på skoven og sædvanligvis godt vejr med behagelige temperaturer til hen i november.

  • Ankomst: Lørdag eftermiddag

  • Afrejse: Lørdag formiddag

  • Transport: Indgår ikke i prisen. Der er gode forbindelser fra København via Warszawa til Krakow og returbillet kan fås fra omkring 2.000 kr. Transfer fra lufthavnen til Sanok (startstedet) indgår i prisen.

  • Sæson: 1-8 maj, 29 maj - 5 juni, 26 juni - 3 juli, 10-17 juli, 24-31 juli,  7-14 august, 14-21 august, 28 august - 4 september, 4-11 september, 11-18 september, 25 september - 2 oktober, 9-16 oktober og 23-30 oktober.

  • Pris: 6.985 kr. Prisen er ekskl. transport til Krakow.

  • Bestil: PL 5401

Trailen finder sted i Bieszczady bjergene i det sydøstligste hjørne af Polen. Bjergene er kendte for deres græs enge afvekslende med skov. Det højeste bjerg er Tarnica, der strækker sig op i 1346 m. På grund af de mange græs enge helt op på toppen af bjergene er der ofte fantastiske udsigter og det betegnes med rette som en af de smukkeste steder i Polen. Området er samtidig øde og man møder uberørt landskab på vores trail ind i dette område. Et paradis for ryttere og vandrere!

Du vil tilbringe en lille uge i vildmarken, galoppere over bakker og gennem enge og opleve en ny følelse af frihed som du aldrig har oplevet før. På denne trail kommer vi i pagt med naturen i dens smukkeste form, oplever den rige fauna og flora, inklusive ræv, harer og dyr, ja selv spor fra både bjørne og ulve, der har gjort Bieszczady bjergene så attraktive.

Vi kommer også igennem landsbyer, der er typiske for denne region. Her finder man spor af arkitektur fra de gamle Lemk og Boik civilisationer. Om aftenen, når vi sidder rundt om lejrbålet, nyder vi stilheden og roen, hvor kun hestenes prusten, bålets knitren og vores egne stemmer lægger en behagelig stemning af ustresset samvær. Her fortæller vi historier og genoplever dagens ridt.

Program

Søndag. Ankomst til Krakow, hvor der er transfer fra lufthavnen til Sanok. Middag og overnatning på hotel.

Mandag. Du introduceres til din hest og rytter og passende hest matches baseret på rideniveau og ønsker. Derefter af sted med retning mod syd. Mens du finder dig til rette med din ganger, synker ned i sadlen og slapper af vil du nyde den friske luft og det rustikke landskab. Trailen går gennem skove og enge med nogle fantastiske udsigtspunkter undervejs. Vi gør stop for dagen i Wola Piotrowa

Tirsdag. Efter en herlig morgenmad er vi klar til dagens ridt. Vi sadler og rider mod Lipowiec, der er et sandt hesteområde. På vejen vil du passere Surownice, hor en af de mest robuste polske heste avles - Hucul ponyen. Denne race daterer sig tilbage til det 13'ende århundrede og menes at være en krydsning mellem den vilde Tarpan og Mongolske heste. I hundreder af år er Hucul'erne blevet avlet i bjergene og har levet under barske klimatiske betingelser. Isoleret fra andre heste har racen udviklet sig til en særdeles hårdfør og robust hest, der er resistent over for de fleste hestesygdomme og som kan leve ude hele året.

Onsdag. Fra Lipowiec rider vi ad en sti, der leder ned mod den polsk-slovakiske grænse. Vi kommer gennem landsbyen Jasiel, som er en gammel landsby, der nu næsten er forladt. Kun spøgelser fra fortiden huserer i byen...
Vi tilbringer natten i en tidligere skolebygning, som nu fungerer som gæstehus. Det vil sikkert være en interessant oplevelse for alle, der beskæftiger sig med uddannelse!

Torsdag. I dag skal vi ride gennem regionens skove. Vi vil aflægge besøg i Zrodliska Jasiolki natur reservatet, der er hjemsted for mange sjældne arter af både dyr og planter. Vi spiser middag om aftenen hos vore værter i Lesko, hvor vi vil overnatte i et gæstehus. Lesko ligger på bredden af floden San og kaldes Port Bieszczady - det er et must for alle, der kommer til denne smukke region at de besøger byen også. Blandt attraktionerne er rådhuset fra 1896, Kmita familiens slot, der daterer sig tilbage til 1550, synagogen fra det 16'ende århundrede og Kirkut, der er en af de ældste og største jødiske gravpladser i Polen.

Fredag. Hovedattraktionen i dag er Bezmiechowa aero club, der blev etableret i 1918. Hvis vejret er godt vil du se svævefly blive trukket i vejret og sluppet, så de kan svæve i dette smukke bjergområde. Vores frokost indtages på en lokal restaurant. Aftenen tilbringes i en speciel træhytte. Den findes kun af kendere eller af dem, der er faret vild midt i skoven! Efter et godt aftensmåltid er det tid til hygge og afslapning omkring lejrbålet.

Lørdag. Efter morgenmaden sadler vi op og haster tilbage mod Sanok. Det er sidste dag på trailen, men der er stadig gode muligheder for at opleve bjergtagende udsyn og panoramaer og masser af galopper i bakkerne.

Søndag. Efter morgenmaden er der transfer tilbage til Krakow.

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer


PL 5402: Rideferie i Pieniny bjergene
  • Turens varighed: Én uge - 6 dage på hesteryg, 7 nætter

  • Indkvartering: I et gæstehus i byen Jaworki. Gæstehuset tilbyder basal indkvartering i sovesal med fælles bad og toilet.

  • Pension: Halvpension. Morgenmad og middag indtages i gæstehusets spisestue, mens man selv sørger for frokost. Der er en restaurant i Jaworki, der serverer udmærket polsk mad. Alkoholiske drikkevarer er ikke inkluderet

  • Heste: Vi rider på Malapolski heste, en stor varmblodshest ( min 150 cm) opdrættet i det sydøstlige Polen. Malapolskien er en fremragende og alsidig hest, den er atletisk, hurtig og smidig. Den har et godt temperament, er både rolig og villig, men også fremadgående, når det kræves. Hestene her er vel trænede og vant til ridning i bjerge. Hver hest har sin egen karakter hvilket naturligvis gør partnerskabet mellem hesten og rytteren unikt og gensidigt befordrende!

  • Rideniveau: 3-5. Du skal være komfortabel med hestens tre gangarter.

  • Gruppestørrelse og guide: 3-5 deltagere. Der er kompetent guide på turene, der taler udmærket engelsk.

  • Tøj og udstyr: Ridestøvler eller ridesko/ vandresko med short chaps, regntøj, ride bukser eller bukser uden søm på indersiden af benet. Hjelm kan lånes på stedet.

  • Vejret:  Koldere om vinteren og varmere om sommeren i forhold til Danmark. Der falder en del sne i vinterperioden, som bliver på jorden (fra december til april). Der falder en del regn, stort set som i Danmark. Efteråret (september til november) er pragtfuld med røde og gyldne nuancer på skoven og sædvanligvis godt vejr med behagelige temperaturer til hen i november.

  • Ankomst: Lørdag eftermiddag

  • Afrejse: Lørdag formiddag

  • Transport: Indgår ikke i prisen. Der er gode forbindelser fra København via Warszawa til Krakow og returbillet kan fås fra omkring 2.000 kr.

  • Sæson: April til sidst i oktober. Der kan arrangeres ophold for grupper også uden for disse tider.

  • Pris: 5.665 kr. ekskl. transport til Krakow.

  • Bestil: PL 5402

Pieniny bjergéne, ca. 100 km syd for Krakow og ganske tæt på grænsen til Slovakiet, tilbyder sig med et varieret udvalg af stier og passager til endeløs vandring eller ridning. Hestene, der er øvede bjerggangere, fører dig sikkert gennem Pieniny bakkerne, smukke enge, til mange udsigtspunkter i en skøn region. Under opholdet vil du også komme på en "river raft" ned gennem Dunajev kløften. Dunajec floden slynger og snor sig frem mellem bjergskråninger, ofte op i flere 100 meters højde på begge sider af floden. Natur elskere vil synes godt om Pieninys rige flora med store nåletræs skove og uendelige enge med masser af blomster. Regionen er også kendt for sine mange små charmerende landsbyer, hvor den største er Szczawnica - et kendt kursted. Der er bade i kurvand, som siden det 16 århundrede har været kendt for dets helbredende effekter, primært omkring allergiske problemer og luftvejssygdomme.
Spændende stier, god ridning, smukke udsigter, hyggelige aftener rundt om bålet - det bliver svært at skulle sige farvel igen efter en uge i Pieniny bjergene!

Huset du skal bo i ligger i et skønt område ved Homole kløften og White Water dalen (Dolina Bialej Wody), et område der betragtes som en af de største turistattraktioner i Pieniny regionen. Lige foran huset er der en lille, smuk stald hvor dit polske eventyr med heste vil begynde. Du vil ride ud ad stier med fantastiske udsigter til de omgivende bjerge, se fåreflokke græsse fredeligt på engen, møde bønder, der passer deres marker efter århundredgamle traditioner, se masser af bakker og strømme.

 

Program

Lørdag. Ankomst til Krakow, transfer i bil/minibus til Jaworki.

Søndag. Rytterne introduceres til hestene og du vil blive matchet med en passende hest. Efter en kort tur i ride arenaen rider vi ud i omgivelserne. I alt 1½-2 timer i sadlen.

Mandag. I dag vil du deltage i Dunajec River Raft fra Sromowce Wyzne Katy til Szczawnica. Rutens længde er ca. 18 km og turen varer omkring 2 timer og 15 min. At sejle ned gennem Dunajec kløften er en af de store turist attraktioner, at følge vandets snoede vej mellem stejle høje bjergsider er en stor, stor oplevelse. Efter flodturen har du måske lyst til at besøge Szczawnica og se deres kur tilbud.

Tirsdag. Du vil tilbringe 2 timer i sadlen, mens du langsomt vænner dig til den rene luft og de vidunderlige omgivelser...

Onsdag. Igen 2 timer i sadlen, i dag med nogle rigtig gode muligheder for lange galopper. Du vil ride ad bjergstier med fin udsigt til bjergene. En snæver sti fører til Palenica bjerget, hvor du vil nyde et fantastisk udsyn til Mt. Trzy Korony (Tre Kroner bjerget).

Torsdag. Vi fortsætter vores undersøgelser af regionen fra hesteryg, igen 2 timer i sadlen ad nye stier, gennem nyt fantastisk landskab.

Fredag. I dag laver vi en heldags tur! Eventyret starter om morgenen tidlig og efter tre timer i sadlen gør vi et velfortjent stop for at spise frokost. Efter en god frokost sadler vi op igen og tilbage det går ad andre ruter, igen tre timer i sadlen.

Lørdag. Det er tid at sige farvel til værter og heste, til engene og skovene, bjergene. Du får de sidste to timer på hesteryg til at suge indtryk til mindernes bog inden det er tid med transfer tilbage til Krakow.

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

Hent Adobe reader til læsning og print af pdf filer


 
     
 

Copyright© 2006-2008. Hippo Tours. All rights reserved.