|
|
-
Turens varighed: 8 dage,
7 nætter - 6 dage på hest
-
Indkvartering:
I dobbeltværelser på hotel i Alter do Chao ( 2 nætter - 4 stjernet),
Torres Novas (1 nat - 3 stjernet) og Nazaré ved
kysten (2 nætter - 3 stjernet) og
gæstehuse (2 nætter) med bad og toilet
-
Pension:
Helpension - morgenmad på hotellet, picnic
på trailen og en tre retters middag med bordvin.
God portugisisk mad lavet af lokale råvarer.
-
Heste:
Lusitano og "cruzados", krydsninger af Lusitano
og Arabere og af Andalusiere og Arabere. Der
er knap 20 heste til trail ridning med
stangmål mellem 1,50m og 1,65m. De er alle
veltrænede og har forskelligt temperament, så
der vil også være en, der passer til dig.
Der rides på typiske Iberiske sadler, en
blanding mellem portugisiske og spanske sadler
med engelske stigbøjler. Meget behagelige
tursadler. De er udstyret de med alpha-gel
underlag, der gør dem rigtig komfortable. Der rides med hackamore. Man rider en
tillempet form af Vaquero ridning, den spanske
western stil.
-
Rideniveau:
min 3. Du skal beherske de 3 gangarter og være
vant til at ride i terræn. Du skal også være i
god kondition, da vi rider 3-7 timer
per dag i ganske krævende terræn og vi vandrer
med hestene over kortere strækninger. Da vi rider
lange stræk hver dag er der af hensyn til hesten
en vægtgrænse på ca. 90 kg.
-
Gruppestørrelse og guide:
Vi er min 4 og max. 10 ryttere i gruppen med en erfaren
guide
-
Tøj og udstyr:
Lette, gode vandresko eller ridesko,
ridebukser eller bukser uden søm på indersiden
af benet, short chaps, regntøj og kasket/ridehjelm. Husk solcremen,
solen kan være meget skarp i det sydlige
Portugal. Du får vandflaske til turen udleveret
dernede.
-
Bagage: Transporteres per
bil mellem overnatningsstederne. Du skal kun
medbringe dagens fornødenheder på trailen.
-
Vejret:
Middelhavsklima med vinterregn og milde
temperaturer. Det kommer sjældent under 15
grader om vinteren. Tørt og varmt om sommeren.
Se vejret
her
-
Ankomst: Lørdag - ankomst så du senest er klar til gruppe
transfer kl. 17.00.
-
Afrejse: Lørdag - du er i lufthavnen så du tidligst kan
tage et fly kl. 11.30.
-
Transport:
Fly til Lissabon. Fra København
er der afgange alle ugens dage med 1 stop
undervejs, samlet rejsetid godt 5 timer. Priser
fra lige knap 2.000 kr. afhængig af sæson. Der
er arrangeret transfer
kl. 17 ( dvs. man mødes kl. 16.30) fra lufthavnen i
Lissabon, som er inkluderet i prisen.
-
Sæson 2012: 17-24 marts ¤ 14-21
april ¤ 12-19 maj ¤ 26 maj - 2 juni ¤ 1-8
september ¤ 29 september - 6 oktober ¤
28 oktober - 4 november (obs: søndag til søndag)
-
Pris:
8.535 kr. ekskl. rejse. Tillæg for enkeltværelse
- 1.200 kr. Rejser du alene er det ofte muligt
at dele værelse med en anden person af samme køn
(og undgå enkeltværelsestillæg) - men vi kan
ikke garantere, det kan lade sig gøre. Prisen er ekskl. rejse til Lissabon
-
Bestil:
PT 3901
Fra den spanske grænse til de
portugisiske strande ved Atlanterhavet på 6 ride
dage. Ridning i smukt, oprindeligt landskab, der
er helt uspoleret af turisme. Du vil få indsigt
i portugisernes traditionelle levevis og deres
meget hjertelige gæstfrihed.
Vi skal ride ca. 200 km på 6 dage og er i sadlen
3 til 7 timer hver dag.
Program
Lørdag: Ankomst til Lissabon og
transfer kl. 17.00 til den lille spanske landsby
La Codosera ved den spansk/portugisiske grænse
(ca. 3 timer),
hvor trailen tager sit udgangspunkt. Du møder de
andre ryttere, spiser middag sammen og får en
kort orientering om turen af værterne.
Overnatning i et gæstehus i landsbyen La
Codosera.
Søndag: Morgenmad og derefter af
sted til fincaen, hvor du skal møde din hest.
Turen starter i La Codosera og om formiddagen
krydser vi områder, der er dækket med korkeg og
steneg, inden vi krydser grænsen til Portugal. Vi
rider videre mod vest gennem varieret landskab
og holder picnic nær Urra. Videre mod Portalegre, hvor vi efterlader
hestene på en gård for natten. Vi returnerer selv til La Codosera
og gæstehuset til en god middag.
Mandag: Vi krydser åbne
græsningsarealer og skove af korkeg. Brede og jævne
stier giver os gode muligheder for nogle lange
galopper. Vi holder picnic nær ved Crato i
skyggerne af morbærfigen træerne i en smuk allé.
Efter frokost følger vi en gammel romersk rute,
krydser en historisk bro og passerer nogle
imponerende granitklipper før vi når den lille
landsby Aldeia da Mata. Hestene slippes på folde
hos en Lusitano avler og vi køres i bil til vores hotel i
Alter do Chao, der skal være vores logi de næste
to nætter.
Tirsdag: Vi rider igennem store
eukalyptus skove og tobaksmarker (afhængig af
sæsonen) på vores vej til Longomel. Picnic
bliver nær Torre das Vargens. Efter picnic
fortsætter vi kursen mod Longomel. Hestene
opstaldes og vi transporteres tilbage til Alter
do Chao.
Onsdag: Landskabet varierer nu
mellem eukalyptus skove og skove af kork- og
steneg på vejen mod Bemposta. Frokosten nyder vi
på et idyllisk sted undervejs. Hestene bliver
afhentet i trailer for at blive kørt til næste
morgens udgangspunkt, mens vi selv kører i bil
til Torres Novas. Om eftermiddagen har vi lidt
fritid, hvor det er muligt at besøge det gamle
slot i byen.
Torsdag: Vi krydser de knudrede,
romantiske bjerge i naturparken "Serra de Aire e
Candeeiros" og hestene vil få lejlighed til at
bevise, at de er sikre på foden! Efter frokost
har vi en udfordrende stejl nedgang foran os,
der fører os fra højderne i naturparken til det
meget lavere og fladere kystnære område. Du kan
allerede lugte og smage de salte vinde fra
Atlanterhavet. Efter en spændende og måske
anstrengende
dag når vi Juncal, hvor vi efterlader hestene.
Vi vil selv køre i bil til Nazaré og tilbringe
vores første nat ved Atlanterhavs kysten.
Fredag: Tilbage til Juncal og
hestene. Vi skal krydse en kæmpe fyrreskov på
vores vej mod den uspolerede "Praia do Norte",
en sandstrand der strækker sig over adskillige
kilometer og hvor vi skal nyde vores sidste
ridning. Vi spiser picnic tæt ved stranden. Vi når Nazaré efter frokost, en
tidligere fisker landsby men nu om dage et
strand "resort", der ligger smukt på
Atlanterhavs kysten. Her er det tid at sige
farvel til vore heste. Der vil være tid til et
forfriskende havbad eller en shopping tur før vi
mødes til afskeds middag og lidt nostalgisk
tilbageblik på en spændende uge. Vi overnatter i
Nazaré.
Lørdag: Morgenmad og derefter
afgang til lufthavnen i Lissabon - ca. 1½-2
timer.
 |






Printvenlig version - klik på ikonet

|

-
Turens varighed: 8 dage,
7 nætter - 6 dage på hest
-
Indkvartering:
I dobbeltværelser på hotel i Alter do Chao ( 3
nætter - 4
stjernet) og Torres Novas (2 nætter - 3
stjernet) og
gæstehuse (2 nætter - 3 stjernet) med bad og toilet
-
Pension: Helpension - morgenmad på hotellet, picnic
på trailen og en tre retters middag med bordvin.
God portugisisk mad lavet af lokale råvarer.
-
Heste:
Lusitano og "cruzados", krydsninger af Lusitano
og Arabere og af Andalusiere og Arabere. Der
er knap 20 heste til trail ridning med
stangmål mellem 1,50m og 1,65m. De er alle
veltrænede og har forskelligt temperament, så
der vil også være en, der passer til dig.
Man rider en tillempet form af Vaquero ridning,
den spanske western stil. Der rides på typiske Iberiske sadler, en
blanding mellem portugisiske og spanske sadler
med engelske stigbøjler. Det er meget behagelige
turridnings sadler. De er udstyret de med alpha-gel underlag, der gør dem rigtig
komfortable. Der rides med hackamore.
-
Rideniveau:
min 3. Du skal beherske de 3 gangarter og
være vant til at ride i terræn. Du skal også
være i god kondition, da vi rider 3-6½ timer
per dag og vi vandrer over kortere strækninger. Da vi rider
lange stræk hver dag er der af hensyn til hesten
en vægtgrænse på ca. 90 kg.
-
Gruppestørrelse og guide: Vi er
min 4 og max 10 ryttere i gruppen med en erfaren
guide.
-
Tøj og udstyr:
Lette, gode vandresko eller ridesko,
ridebukser eller bukser uden søm på indersiden
af benet, short chaps, regntøj og kasket/
ridehjelm. Husk solcremen,
solen kan være meget skarp i det sydlige
Portugal. Du får vandflaske til turen udleveret
dernede.
-
Bagage: Transporteres per
bil mellem overnatningsstederne. Du skal kun
medbringe dagens fornødenheder på trailen.
-
Vejret: Middelhavsklima med vinterregn og milde
temperaturer. Det kommer sjældent under 15
grader om vinteren. Tørt og varmt om sommeren.
Se vejret
her
-
Ankomst: Søndag - ankomst så du senest er klar til gruppe
transfer kl. 17.00
-
Afrejse: Søndag - du er i lufthavnen så du tidligst kan
tage et fly kl. 11.30
-
Transport:
Fly til Lissabon. Fra København
er der afgange alle ugens dage med 1 stop
undervejs, samlet rejsetid godt 5 timer. Priser
fra lige knap 2.000 kr. afhængig af sæson. Der arrangeres transfer
kl. 17 ( dvs. man mødes kl. 16.30) fra lufthavnen i
Lissabon, som er inkluderet i prisen.
-
Sæson 2012: 4-11 november
-
Priser:
9.395
kr. ekskl. rejse. Tillæg for
enkeltværelse er 1.350 kr. Rejser du alene er
det ofte muligt at dele værelse med en anden
person af samme køn (og undgå
enkeltværelsestillæg) - men vi kan ikke
garantere, det kan lade sig gøre. Prisen er ekskl. rejse til
Lissabon.
-
Bestil:
PT 3902
Hvert år i november mødes heste og hesteelskere
i Golegã, centret for Lusitano avl i Portugal.
Her mødes de mest succesfulde Lucitano avlere
i Portugal for at fremvise deres heste til kåring. Der er
konkurrencer i klassisk ridning, i dressur og i
kørsel med vogn. Det er en helt speciel
begivenhed, som nok er et besøg værd.
Vi rider 3-6½ timer hver dag i 6 dage, i alt
omkring 180 km.
Program
Søndag: Ankomst til Lissabon og transfer kl. 17.00 til den lille spanske landsby
La Codosera ved den spansk/portugisiske grænse,
hvor trailen tager sit udgangspunkt (ca. 3
timer). Du møder de
andre ryttere, spiser middag sammen og får en
kort orientering om turen af værterne.
Overnatning i et gæstehus.
Mandag: Morgenmad og derefter af sted til fincaen, hvor du skal møde din hest.
Turen starter i La Codosera og om formiddagen
krydser vi egne, der er dækket med kork og
steneg inden vi krydser grænsen til Portugal. Vi
rider videre mod vest gennem varieret landskab
og gør holdt nær Urra, hvor vi efterlader
hestene for natten hos en meget kendt Lusitano avler. Vi returnerer selv til La Codosera
og gæstehuset til en god middag.
Tirsdag: Vi krydser åbne græsningsarealer
og skove af korkeg. Brede og jævne
stier giver os gode muligheder for nogle lange
galopper. Vi holder picnic nær ved Portalegre. I
løbet af eftermiddagen kommer vi i nærheden af
den lille by Crato, hvor vi efterlader hestene
for natten. Vi kører i bil til vores hotel i
Alter do Chao, et 4 stjernet hotel, hvor vi skal overnatte de næste
tre nætter.
Onsdag: På vejen tilbage til hestene vil vi gøre
et stop ved Portugals Nationale Stutteri i Alter
do Chao med dets mere end 750 år gamle
bygninger. Stutteriet avler de fremragende heste
til den portugisiske rideskole i Queluz. Derefter til Crato, hvor hestene
venter længselsfuldt på dig. På den videre færd
vil vi passere nogle imponerende klippeformationer
og siden ankomme til landsbyen Aldeia da Mata.
Før vi kommer til byen vil vi møde vognen med
dagens picnic. Hestene opstaldes hos en kendt
Lusitano avler og vi køres tilbage til Alter do
Chao.
Torsdag: Den længste dag i sadlen. Om
morgenen møder vi stadig klippeformationer før vi rider
gennem kultiverede marker med bl.a. ris og tobak og
eukalyptus skove. Picnic nær ved Torre das
Vargens. Om eftermiddagen fortsætter vi mod Longomel.
Transfer tilbage til hotellet i Alter do Chao.
Fredag: Landskabet varierer mellem eukalyptus
skove og skove af kork og steneg på vores vej
mod Bemposta. Vi vil nyde vores picnic før
hestene fragtes med
trailer til Golegã. Der vil være tid til at
besøge festivalen i Golegã, før vi køres
til vort hotel for de sidste to nætter i Torres
Novas og får en god middag.
Lørdag: Om morgenen vil vi strigle hestene så de
er klar til festival og derefter tager vi dem
til Feria. Efter showet returnerer vi hestene
til deres indhegning og vi spiser frokost.
Derefter er det afsked med hestene og tid til
endnu et besøg på festivalen inden vi kører
tilbage til hotellet i Torres Novas. 2-3 timer
på festivalen
Søndag: Morgenmad og transfer til lufthavnen i
Lissabon.
 |




Printvenlig version - klik
på ikonet

|

-
Turens varighed: 8 dage,
7 nætter - 6 dage på hest
-
Indkvartering:
I dobbeltværelser på
gæstehus (casa rural La Jara i La Codosera) med bad og toilet
-
Pension: Helpension - morgenmad på hotellet, picnic
på trailen og en tre retters middag med bordvin.
God portugisisk mad lavet af lokale råvarer.
-
Heste:
Lusitano og "cruzados", krydsninger af Lusitano
og Arabere og af Andalusiere og Arabere. Der
er knap 20 heste til trail ridning med
stangmål mellem 1,50m og 1,65m. De er alle
veltrænede og har forskelligt temperament, så
der vil også være en, der passer til dig.
Man rider en tillempet form af Vaquero ridning,
den spanske western stil. Der rides på typiske Iberiske sadler, en
blanding mellem portugisiske og spanske sadler
med engelske stigbøjler. Det er meget behagelige
turridnings sadler. De er udstyret de med alpha-gel underlag, der gør dem rigtig
komfortable. Der rides med hackamore.
-
Rideniveau:
min 3. Du skal beherske de 3 gangarter og
være vant til at ride i terræn. Du skal også
være i god kondition, da vi rider 4-5 timer
hver dag. Da vi rider
lange stræk hver dag er der af hensyn til hesten
en vægtgrænse på ca. 90 kg.
-
Gruppestørrelse og guide: Vi er
max 10 ryttere i gruppen med en erfaren
guide.
-
Tøj og udstyr:
Lette, gode vandresko eller ridesko,
ridebukser eller bukser uden søm på indersiden
af benet, short chaps, regntøj og kasket/
ridehjelm. Husk solcremen,
solen kan være meget skarp i det sydlige
Portugal. Du får vandflaske til turen udleveret
dernede.
-
Vejret: Middelhavsklima med vinterregn og milde
temperaturer. Det kommer sjældent under 15
grader om vinteren. Tørt og varmt om sommeren.
Se vejret
her
-
Ankomst: Lørdag - ankomst så du senest er klar til gruppe
transfer kl. 17.00
-
Afrejse: Lørdag - du er i lufthavnen så du tidligst kan
tage et fly kl. 11.30
-
Transport:
Fly til Lissabon. Fra København
er der afgange alle ugens dage med 1 stop
undervejs, samlet rejsetid godt 5 timer. Priser
fra lige knap 2.000 kr. afhængig af sæson. Der arrangeres transfer
kl. 17 ( dvs. man mødes kl. 16.30) fra lufthavnen i
Lissabon, som er inkluderet i prisen.
-
Sæson 2012: 3-10 marts ¤
31 marts - 7 april ¤ 28 april - 5 maj ¤ 16-23
juni ¤ 14-21 juli ¤ 11-18 august ¤ 15-22 september
¤ 13-20 oktober ¤ 17-24 november
-
Priser:
5.945 kr. ekskl. rejse. Tillæg for enkeltværelse
er 900 kr. Rejser du alene er det ofte muligt at
dele værelse med en anden person af samme køn
(og undgå enkeltværelsestillæg) - men vi kan
ikke garantere, det kan lade sig gøre. Prisen er ekskl. rejse til Lissabon
-
Bestil:
PT 3903
En trail rundt i den spanske del af Extramadura
(3 dage) og siden rundt i den portugisiske del
(3 dage). Ridning i smukt, oprindeligt landskab,
der er helt uspoleret af turisme. Du vil få
indsigt i spaniolernes og portugisernes
traditionelle levevis og deres meget hjertelige
gæstfrihed.
Program
Lørdag: Ankomst til Lissabon og transfer kl. 17.00 til den lille spanske landsby
La Codosera ved den spansk/portugisiske grænse,
hvor trailen tager sit udgangspunkt (ca. 3
timer). Du møder de
andre ryttere, spiser middag sammen og får en
kort orientering om turen af værterne.
Overnatning i et gæstehus.
Søndag: Morgenmad og derefter af sted til fincaen, hvor du skal møde din hest.
Hest og rytter matches og vi forbereder hestene
til turen. Der gives en kort instruktion på
farmen i rundellen inden vi begiver os af sted
med retning mod Lamparona bjerget, der er det
højeste punkt i regionen. Vi rider gennem ege og
pinje skove. Til frokost gør vi stop ved en
naturlig "swimming pool" ved floden Rio Gevora
(det er muligt at svømme). Om eftermiddagen
passerer vi en stor ejendom, La Calera. Vi rider
over en bakke og kommer til Mayadil, hvor
hestene bliver opstaldet for natten, mens vi
køres tilbage til La Codosera (20 min). Vi rider
ca. 4,5 time, 27 km.
Mandag: Vi rider gennem pinje skove og i
et temmelig bjergrigt terræn mens vi følger en
gammel smugler sti gennem en flodseng, som til
slut leder ud til åbne marker. Efter frokost
passerer vi enge med kvæg og får. Vi
krydser igen Rio Gevora og får os en god galop
hen mod slutpunktet for dagens tur. Hestene
opstaldes ved det tidligere kloster Carrion - vi
kan besøge klostret, hvis vi vil. Der er 15
minutters bilkørsel tilbage til La Codosera. Ca.
4,5 timer, 30 km.
Tirsdag: På vores vej til grænsen til
Portugal passerer vi gennem områder med steneg.
Vi kan spotte den typiske spanske sorte gris. Om
eftermiddagen bliver landskabet lidt bakket. Før
vi ankommer til en farm med malke geder og kvæg
er der tid og plads til en god galop gennem en
lund af store oliventræer. Opstaldning af hestne
og 30 mon tilbage til vores gæstehus. 4
timers ridning, 25 km.
Onsdag: I dag skal vi runde et
vandreservoir på Portugal siden. Vi spiser vores
picnic på en ejendom tilhørende en heste
opdrætter. Vi er i et fuglereservat og med lidt
held ser vi gribbe, storke og ørne. Hestene
efterlades på markerne hos en kamp tyre
opdrætter, og vi kan bruge lidt tid på at nyde
disse prægtige dyr. Transfer tilbage, 20 min.
4,5 timer, 30 km.
Torsdag: Vi rider igen i Portugal gennem
typisk landskab med græsmarker, sten- og korkeg,
kvæg, får og heste. Fra vores picnic rasteplads
er der kun kort til hestenes opstaldnings plads
for natten, hos en Lusitano avler. Vi kan nyde
de flotte dyr, han avler. Om eftermiddagen
besøger vi det nærliggende fort, Marvao, der
ligger i næsten 1000m højde i Serra do Sao
Marmede. Bilturen tilbage til La Codosera er ca.
1 time. Vi rider ca. 25 km på 4 timer.
Fredag: På vores sidste ridedag kommer vi
gennem naturreservatet Serra do Sao Marmede på
vores vej tilbage til fincaen. Først rider vi
igen gennem græsmarker inden landskabet bliver
mere klippefyldt. Vi holder picnic nær landsbyen
La Tojera, stadig på den Portugisiske side af
grænsen. Efter frokosten passerer vi grænsen og
ankommer til fincaen ud på eftermiddagen. Tid at
tage afsked med din hest. Vi rider ca. 32 km på
5 timer
Lørdag: Morgenmad og transfer til lufthavnen i
Lissabon.
 |




Printvenlig version - klik
på ikonet

|

|
|
|
|