Andalusien

 
     

Tilbage - Lande

 
 

ES 3101: Sydlige Andalusien - fra Zahara til Jimena
  • Turens varighed: 8 dage, heraf 5 på hest - 7 nætter. Vi rider 5-6 timer hver dag. En dag besøger vi Jerez og den berømte Kongelige Spanske Rideskole.

  • Indkvartering: 2 nætter på hotel i Zahara og 3 på hotel i Alcala. Første og sidste bor du i lækkert værelse på ranchen

  • Pension: Helpension. Morgenmad og middag på hotellerne, picnic bringes ud på trailen af ledsagebilen. Frokost onsdag er ikke inkluderet i prisen.

  • Heste: P.R.E (Pura Raza Espagñola) og Cruzados. PRE hestene stammer fra Den Kongelige Rideskole i Jerez og er under streng kontrol. Ranchen har sit eget avlsprogram og avler stort set alle sine trail heste. Der er i alt ca. 250 heste på ranchen - de får lov at gå frit i store flokke til de er omkring 4 år gamle, hvorefter de langsomt tages ind og trænes op til ranchens forskellige rideprogrammer. Det sikrer stærke og robuste heste med et godt og stabilt temperament - og så er der mange at vælge mellem!

  • Rideniveau: min 3. Du skal have nogen erfaring med at ride i naturen, kunne hjælpe hesten på op- og nedstigninger og styre hesten i galop. Vi rider den spanske Vaquero stil, en afslappet form for western ridning (spansk western stil) og vi rider enten skridt eller galop - ingen trav. Du må max veje 90 kg.

  • Gruppestørrelse og guide: Grupperne er sædvanligvis på 8-10 ryttere med en god og kompetent guide

  • Bagage: Bagagen transporteres med bil mellem de forskellige overnatningssteder

  • Tøj og udstyr: Ridebukser,hjelm, ridesko med hæl og evt.med chaps, regntøj og varmt tøj. Husk solcreme, selv om vinteren kan solen være hård.

  • Vejret: Middelhavsklima med vinterregn og milde temperaturer. Det kommer sjældent under 15 grader om vinteren. Tørt og varmt om sommeren, men vindene fra Atlanten og Middelhavet gør, at varmen ikke føles ubehagelig.

  • Ankomst: Lørdag

  • Afrejse: Lørdag

  • Transport: Malaga er nærmeste lufthavn, kun en ½ times kørsel fra Ranchen. Flere selskaber flyver direkte til Malaga fra København alle ugens dage. Returbillet koster fra omkring 1.600 kr. per person. Der er transfer fra lufthavnen til ranchen hver dag kl. 12.30 og 19.30 og retur kl. 12.00 og 19.00 til lufthavnen. 

  • Pris og datoer: Kr. per person i dobbeltværelse, ekskl. rejse til Malaga

    2010
     
    26 dec 2009-2 jan 7.165

    6-13 marts

    7.165

    20-27 marts

    7.545 

    10-17 april

    7.545

    22-29 maj

    7.545

    6-13 juni 7.545

    19-26 juni

    7,545

    17-24 juli 7.545

    14-21 august

    7.545

    11-18 september 7.545
    9-16 oktober 7.545
    23-30 oktober 7.545
    13-20 november 7.165

    2011

    5-12 marts 7.165

    19-26 marts

    7.545

    9-16 april

    7.545 

    30 april - 7 maj

    7.545

    21-28 maj

    7.545

    4-11 juni 7.545

    18-25 juni

    7.545

    2-9 juli 7.545
    16-23 juli 7.545
    30 juli - 6 august 7.545

    13-20 august

    7.545

    27 august - 3 september 7.545
    1-8 oktober 7.545
    22-29 oktober 7.545
    12-19 november 7.165

    Tillæg for enkeltværelse: 1135 kr.
    Pris for ledsagende ikke-rytter: 3.765 kr.
    Gratis dag: Er du førstegangskunde på ranchen får du en ekstra dag forud for trailen gratis. Det giver dig chancen for at lære lidt om hestene og  måden de rides på (vaguero style).

  • Bestil: ES 3101

Trekanten mellem Ronda, Middelhavet og Atlanterhavet tilbyder et meget varieret og spektakulært sceneri. Og så er det horse country!

Turen starter ved strandene ud til Atlanterhavet, helt sydpå i Spanien. Her er der gode muligheder for hurtigt at lære hesten at kende i både skridt og galop - der rides stort set ikke trav på turen. Vi vender siden næsen indad og rider gennem kystnære fyrreskove og tværs over store enge med hjorde af vildkvæg. Så går det op i bjergene og igennem naturreservatet Alcoronocales med dens mange kløfter og skove af korkeg.
Vi besøger også Jerez de la Frontera i bil og ser noget af træningsprogrammet på den Kongelige Spanske Rideskole og bruger lidt tid i denne charmerende by, der også er kendt for sine mange gode sherry bodegaer.

Program

Lørdag: Ankomst til Malaga. Middag og overnatning på ranchen.

Søndag: Efter en god morgenmad er der transfer til Zahara de los Atunes - ca. 2½ timers kørsel langs kysten. Velankommet til Zahara tager vi ud på det første strandridt til Barbate. Straks efter vi har forladt byen er stranden øde og kun brugt af de lokale fiskere. På denne strækning er stranden under opsyn af militæret, der er ikke bygget hoteller og det faste sand giver muligheder for at vænne sig til hesten i både skridt og galop. I fyrreskoven bag ved Barbate venter forsyningsbilen med vores frokost. Efter en siesta rider vi igen på stranden og op gennem fyrreskoven oven for den stejle kyststrækning ved Cap Trafalgar. På dette historiske sted med dets gamle fyrtårn kan man se helt til Marokko. Hestene overnatter i Caños de Meca mens rytterne køres tilbage til hotel på kysten i Zahara. Måske skulle du benytte lejligheden, før eller efter middagen, til at tage en svømmetur i Atlanterhavet eller i hotellets svømmepøl.

Mandag: Vi rider tilbage til stranden ad sandstier og nyder givetvis nogle gode galopper på stranden. Først hen mod slutningen af formiddagen kommer du til lidt mere travle områder af kysten. Vi gør stop ved en strand bar og får lidt forfriskninger. Vi rider derefter lidt ind i landet, krydser et meget frugtbar område, hvor man dyrker sukkerroer, bomuld og bønner for siden at  komme til de første vidtstrakte enge i Andalusien. Her venter forsyningsvognen med vores picnic og forfriskninger. Efter siesta fortsætter vi vores ridt gennem de smukke enge. Hestene overnatter i en lille landsby Los Naveros, mens rytterne kører tilbage til hotellet.

Tirsdag: Af sted fra Los Naveros mod Paterna langs gamle kvægdriver stier, "veréras", som stadig findes alle steder i Spanien, og tværs over enge med køer og kæmpende tyre. Vi gør stop for frokost i en "venta". Der er ingen asfalt veje mellem engene og markerne og det giver gode muligheder for utallige galopper til glæde og morskab for både hest og rytter. Nyd udsigten ud over det åbne landskab - og mens vi holder respektfuld afstand rider vi rundt om hjorde af vilde tyre og køer. Hestene overnatter i Paterna, rytterne kører til Alcala de los Gazules. Det centrale torv i byen er stedet, hvor folk mødes - især sent om aftenen efter den sene spanske middag. Torvet er omgivet af en halv snes pubber og er i sikker afstand fra kirken - og byens beboere passerer stedet mindst en gang om dagen. Alcala er en af de få typiske Andalusiske landsbyer, der er tilbage. Der er endog en sadelmager i byen, som nok er et besøg værd.

Onsdag: Indtil nu har du oplevet de andalusiske heste mens de arbejder i landskabet. I dag skal du se dem i fornem dressur! Vi kører til Jerez de la Frontera, den spanske heste hovedstad med en ædel bestand af PRE avlshingste, med den største hestefestival i Spanien (Feria de Jerez) og så naturligvis den Kongelige Rideskole, hvor man kan overvære morgentræningen. Få et kig bag scenen og se, hvordan de træner de unge heste til gode show heste og de unge ryttere til gode instruktører. Efter træningen har du tid til et besøg i den gamle del af byen eller en guided tur i en af byens berømte sherry bodegaer. Prøv nogle af de typiske tapas i en af de mange små restauranter (frokost er denne dag ikke inkluderet i prisen). Om eftermiddagen kører vi tilbage til Alcala.

Torsdag: Fra Paterna krydser vi det åbne land og kommer forbi store flokke af "retintas" - den store røde Andalusiske ko. I dette område er folk meget fascineret af jagt med "Galgos" - på marken med spanske jagt hunde og heste. Vi spiser frokost nær Santuario de Nuestra Señora de los Santos - en lille kirke, hvor alle Alcala byens indbyggere kommer til festival. Hestene overnatter i Patrite og vi køres tilbage til Alcala.

Fredag: Indtil i dag er du sikkert behørigt imponeret over hvor god og udholdende din hest er i galop. Nu får du mulighed for også at beundre dens evner til sikkert at klatre i bjerge, da vi skal op i nationalparken Alcornocales. Vi har speciel tilladelse til at ride ind i dette beskyttede område, der engang var ejet af Andalusiske adelsmænd. Bjergene er dækket med kork eg og andre løvtræer og som holder på vandet året rundt, selv under den tørre sommer. Sjældne planter som orkideer vokser i skyggen af træerne. Selv om bjergkæden kun er 1600 fod høj er der en betagende udsigt over både Atlanterhavet og Middelhavet. Efter en picnic kommer vi til et stort reservoir. hvorfra du og hestene bliver hentet og kørt tilbage til ranchen

Lørdag: Efter morgenmad er der transfer tilbage til lufthavnen i Malaga.

En trail, hvor du ser alle sider af Andalusien, hvide sandstrande, store åbne marker, løvtræsskove og bjerge og en dag uden ridning til besøg på den Kongelige Rideskole i Jerez.

 

 

 

 

 

Klik på kortet for detaljer om ruten

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 

 

 


ES 3102: Ronda til Zahara - trail for den meget øvede rytter
  • Turens varighed: 8 dage, heraf 6 på hest - 7 nætter. Du rider op til 8 timer hver dag.

  • Indkvartering: 1 nat på hotel i Ronda, 1 nat i gæstehus, 2 på hotel i Alcala og 3 nætter på strandhotel i Zahara. Første og sidste kan blive skiftet ud med overnatning i lækkert værelse på ranchen.

  • Pension: Helpension. Morgenmad og middag på hotellerne, picnic bringes ud på trailen af ledsagebilen.

  • Heste: P.R.E (Pura Raza Espagñola) og Cruzados. PRE hestene stammer fra Den Kongelige Rideskole i Jerez og er under streng kontrol. Ranchen har sit eget avlsprogram og avler stort set alle sine trail heste. Der er i alt ca. 250 heste på ranchen - de får lov at gå frit i store flokke til de er omkring 4 år gamle, hvorefter de langsomt tages ind og trænes op til ranchens forskellige rideprogrammer. Det sikrer stærke og robuste heste med et godt og stabilt temperament - og så er der mange at vælge mellem!

  • Rideniveau: 5.  Du skal være øvet rytter og have en god kondition. Vi rider op til 8 timer hver dag og en del af ruten er ganske krævende bjergridt, mens den sidste del er ganske tempofyldt. Vi rider den spanske Vaquero stil, en afslappet form for western ridning (spansk western stil) og vi rider enten skridt eller galop - ingen trav. Du må max veje 90 kg.

  • Gruppestørrelse og guide: Grupperne er sædvanligvis på 8-10 ryttere med en god og kompetent guide

  • Bagage: Bagagen transporteres med bil mellem de forskellige overnatningssteder

  • Tøj og udstyr: Ridebukser, hjelm, ridesko med hæl og evt. med chaps, regntøj og varmt tøj. Husk solcreme, selv om vinteren kan solen være hård.

  • Vejret: Middelhavsklima med vinterregn og milde temperaturer. Det kommer sjældent under 15 grader om vinteren. Tørt og varmt om sommeren, men vindene fra Atlanten og Middelhavet gør, at varmen ikke føles ubehagelig.

  • Ankomst: Søndag

  • Afrejse: Søndag

  • Transport: Malaga er nærmeste lufthavn, kun en ½ times kørsel fra Ranchen. Flere selskaber flyver direkte til Malaga fra København alle ugens dage. Returbillet koster fra omkring 1.600 kr. per person. Der er transfer fra lufthavnen til ranchen hver dag kl. 12.30 og 19.30 og retur kl. 12.00 og 19.00 til lufthavnen. 

  • Pris og tider: Kr. per person i dobbeltværelse, ekskl. rejse til Malaga
    2010

    28 februar - 7 marts

    7.165

    14-21 marts 7.545

    28 marts - 4 april

    7.545

    4-11 april 7.545

    18-25 april

    7.545

    25 april - 2 maj 7.545

    9-16 maj

    7.545

    16-23 maj 7.545

    30 maj - 6 juni

    7.545

    13-20 juni

    7.545

    4-11 juli

    7.545

    1-8 august

    7.545

    29 august - 5 september

    7.545

    19-26 september

    7.545

    26 september- 3 oktober

    7.545

    3-10 oktober 7.545

    31 oktober-7 november

    7.165

    7-14 november

    7.165

    26 december - 2 januar

    7.165



    2011

    27 februar - 6 marts

    7.165

    13-20 marts 7.545

    27 marts - 3 april

    7.545

    3-10 april 7.545

    17-24 april

    7.545

    24 april - 1 maj 7.545
    15-22 maj 7.545

    29 maj - 5 juni

    7.545

    12-19 juni

    7.545

    11-18 september

    7.545

    18-25 september

    7.545

    25 september- 2 oktober

    7.545

    9-16 oktober 7.545
    16-23 oktober 7.545

    30 oktober-6 november

    7.165

    6-13 november

    7.165

Tillæg for enkeltværelse: 1135 kr.
Pris for ledsagende ikke-rytter: 3.765 kr.
Gratis dag: Er du førstegangskunde på ranchen får du en ekstra dag gratis forud for trailen, når du booker denne trail. Det giver dig chancen for at lære lidt om hestene og  måden de rides på (vaguero style).

Dette er en meget smuk trail. Turen starter i den gamle by Ronda, der ligger på en højslette i bjergene og er velkendt for sin gamle romerske viadukt og Spaniens ældste tyrefægter arena. Turen går videre til Atlanterhavskysten gennem varierede landskaber. Du rider gennem 3 nationalparker, tværs over Sierra de Aljibe og vidtstrakte enge med hjorde af kvæg før du kommer til de endeløse sandstrande ved Atlanterhavskysten. Turen er for øvede ryttere, da turen gennem bjergene er udfordrende og på de fladere strækninger er tempoet oftest ganske rask. Endelig er vi op til 8 timer i sadlen hver dag.

 

Program

Turen starter i den smukke by Ronda, der ligger på et plateau i 2250 fods højde. Den er kendt for sin viadukt, der forbinder de to dele af byen over en dyb kløft. Byens pittoreske alleer og den ældste tyrefægter arena i Spanien har inspireret utallige forfattere, heriblandt Hemmingway.

Søndag: Ankomst til lufthavnen i Malaga og transfer til Ronda, hvor du indkvarteres i hotel (alternativt: indkvartering i gode værelser på Ranchen og transfer til Ronda mandag morgen).

Mandag: På turens første dag rider du gennem dybe kløfter, der kun er fremkommelige via æsel stier, som stadig bruges af smuglere. Cortes de la Frontera er en af de typiske hvide landsbyer, som har givet hele regionen sit tilnavn "Pueblos Blancos" - hvide landsbyer. Tiden synes at stå stille, når du rider ind i denne by om aftenen. Denne del af Andalusien er også en historisk region - du bør besøge hulemalerierne i grotterne ved Cuevas de la Pileta før middagen. Vi overnatter i gæstehus.

Tirsdag: Efter nedturen i slugterne til de hvide byer kommer du til naturparken Cortes de la Frontera. Bløde, fjedrende skovstier skifter med kvæg og æsel stier. Skrænterne er dækket af fyrretræer og kork eg, som du langsomt bevæger dig igennem ned mod sletten. Ved Diego Duro, grænsen mellem provinserne Malaga og Cadiz, overnatter hestene mens du køres i bil til Alcala de los Gazules. Det centrale torv i byen er stedet, hvor folk mødes - især sent om aftenen efter den sene spanske middag. Torvet er omgivet af en halv snes pubber og er i sikker afstand fra kirken - og byens beboere passerer stedet mindst én gang om dagen. Alcala er en af de få typiske Andalusiske landsbyer, der er tilbage. Der er endog en sadelmager i byen, som nok er et besøg værd.

Onsdag: Sidste del af turen gennem bjergene. Du har formentlig allerede beundret den sikkerhed, hvormed din ganger har klaret udfordringerne i de lidt uvejsomme bjerge. Nu rider du gennem naturparkerne Aljibe og Alcornocales, som er meget rige på vildt og som er etableret for at pleje spaniolernes passion for jagt. Biler er ikke tilladte i parkerne og du medbringer derfor dagens picnic i saddeltaskerne. Om eftermiddagen rider du over bløde bakker på stier, der er kranset af levende hegn af kaktus, over store enge og marker med solsikker. Hestene fodres og overnatter i Patrite tæt ved Alcala, du køres til hotellet i byen.

Torsdag: Kvæg- og hesteavlernes kæmpestore farme ligger i en trekant mellem Alcala, Jerez og kysten. Du rider tværs over store enge med græssende "fighting bulls" og køer med deres kalve. Især foråret er betagende i denne region, da engene er dækket med et farvesprudlende tæppe af vilde blomster på en saftiggrøn baggrund. Senere hen under sommeren tegner det hele et mere afsvedet billede, når den stærke sol og manglende regn har gjort sig gældende. Du vil sikkert på turen møde "Vaqueros", de spanske cowboys, der tilbringer dagen på hesteryg med at holde styr på de store hjorde af kvæg. Vi spiser frokost i en "Venta", en typisk land restaurant, lige neden for det gamle mauriske fort Medina-Sidona. Vi rider videre på brede sand stier og ad kvæg stien "Paquiri", opkaldt efter en berømt matador, mod Los Naveros, hvor hestene vil overnatte. Du køres til Zahara de los Atunes ved Atlanterhavs kysten. De følgende nætter vil blive tilbragt i et hotel, der ligger lige ned til vandet - du kan tage dig et bad i havet eller i hotellets svømmepøl.

Fredag: Efter morgenmaden rider du gennem enge og marker med sukkerroer, bønner, bomuld og de smukke gule solsikker. Ledsagevognen venter som sædvanlig med dagens picnic og i dag er der behov for lidt styrkende før eftermiddagens hurtige strandridt. Du vil hurtigt opdage, at du er ankommet til strandene ved Conil: Hestene begynder at trippe i forventning om nogle herlige galopper på denne ganske øde sandstrand. Du vil opleve nogle rigtig gode galopper hen over det hvide sand og ud i det skønne blå bølger fra Atlanterhavet. Du rider langs stranden og gennem fyrreskove, forbi Cap Trafalgar, hvor lord Nelson kæmpede sit sidste søslag, til Caños de Meca. Du køres tilbage til hotellet i Zahara. Ved stranden kan du se de små fiskerbåde, som hver dag forsyner hotellerne med frisk fisk. Nyd nogle af disse delikatesser til din middag!

Lørdag: Endnu en dag ved stranden venter. Først rider du ad sand stier gennem de kystnære fyrreskove og rundt om fiskerbyen Barbate. Derefter inviterer en 10 km lang hvid sandstrand til gode galopper! Dette område er under militærets herredømme og det betyder, at der ikke må bygges hoteller og at du sjældent møder andet end nogle få lokale fiskere. Med en sidste hurtig galop ankommer du til Zahara, hvorefter ugens vidunderlige rideferie er slut. Der er farvel middag på hotellet og du overnatter der (eller transporteres tilbage til ranchen i bil, hvor du overnatter i lækkert værelse).

Søndag: Efter morgenmaden er der transfer tilbage til lufthavnen i Malaga, ca. 2½ timer i bil.

 

 

 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 

 

 


ES 3103: Starter trail ride
  • Turens varighed: 8 dage, heraf 6 på hest - 7 nætter, . Du rider omkring 5 timer hver dag

  • Indkvartering: På ranchen i gode dobbeltværelser med bad og toilet.

  • Pension: Helpension. Morgenmad og middag på ranchen, picnic bringes ud på trailen af ledsagebilen. Sidste dags frokost er på en strandrestaurant og er ikke inkluderet i prisen.

  • Heste: P.R.E (Pura Raza Espagñola) og Cruzados. PRE hestene stammer fra Den Kongelige Rideskole i Jerez og er under streng kontrol. Ranchen har sit eget avlsprogram og avler stort set alle sine trail heste. Der er i alt ca. 250 heste på ranchen - de får lov at gå frit i store flokke til de er omkring 4 år gamle, hvorefter de langsomt tages ind og trænes op til ranchens forskellige rideprogrammer. Det sikrer stærke og robuste heste med et godt og stabilt temperament - og så er der mange at vælge mellem!

  • Rideniveau: min 3.  Du er ikke vant til trail rides og vil gerne lære det i spændende og varierende omgivelser og blive komfortabel med det. Du har redet og føler dig sikker i både skridt og galop (vi rider stort set ikke trav). Du må max veje 90 kg. Der rides omkring 5 timer hver dag.

  • Gruppestørrelse og guide: Grupperne er sædvanligvis på 8-10 ryttere med en god og kompetent guide

  • Tøj og udstyr: Ridebukser, hjelm, ridesko med hæl og evt. med chaps, regntøj og varmt tøj. Husk solcreme, selv om vinteren kan solen være hård.

  • Vejret: Middelhavsklima med vinterregn og milde temperaturer. Det kommer sjældent under 15 grader om vinteren. Tørt og varmt om sommeren, men vindene fra Atlanten og Middelhavet gør, at varmen ikke føles ubehagelig.

  • Ankomst: Søndag

  • Afrejse: Søndag

  • Transport: Malaga er nærmeste lufthavn, kun en ½ times kørsel fra Ranchen. Flere selskaber flyver direkte til Malaga fra København alle ugens dage. Returbillet koster fra omkring 1.600 kr. per person. Der er transfer fra lufthavnen til ranchen hver dag kl. 12.30 og 19.30 og retur til lufthavnen kl. 12.00 og 19.00.

  • Sæson: Hver uge hele året

  • Priser 2010-2011:
    1 januar-12 marts og 31 oktober-31 december: 5.395 kr.
    13 marts-30 oktober: 5.825 kr.
    Tillæg for enkeltværelse: 800 kr.
    Medfølgende ikke-rytter: 3.175 kr. i lavsæson og 3.545 kr. i højsæson

  • Bestil: ES 3103

På denne starter trail begynder du med ture rundt om ranchen, efterfulgt af en firedages trail gennem bjerg landsbyer fra Middelhavet til bjergene. På den sidste dag tager vi en tur til stranden ved Atlanterhavs kysten. Turen er specielt skræddersyet til folk, der vil opleve trail ride for første gang og som ønsker komforten ved at bo samme sted hver nat. Før vi går ud på fire dages turen bruger vi en dag på at lære hesten at kende og at ride i det smukke landskab omkring ranchen. Derefter vil resten af turen fra landsby til landsby op i bjergene blive gennemført i komfortabelt tempo. Hestene overnatter på ruten, mens du køres tilbage til Ranchen og dens glimrende indkvartering.

Program

Søndag: Ankomst til Malaga og transfer til ranchen, ½ times kørsel.

Mandag: Efter en god morgenmad er der introduktion til hestene og forklaring af den spanske ridestil, Vaquera. Derefter vil der være en morgen og en eftermiddags tur, hver på 2-2½ times ridning. Der er frokost og middag på ranchen.

Tirsdag: I dag er første dag af din 4 dages trail ride. Efter morgenmad begynder trailen - vi rider i skyggen af fyrreskoven op over bjergene Sierra de Mijas til Alhaurin El Grande. Herfra er der en enestående udsigt over det travle Costa del Sol og Malaga med sin havn og med indlandet med bjerge og spredte landsbyer som en særegen kontrast. På turen er der picnic. Ved afslutningen af dagen overnatter hestene ved Alhaurin, mens vi kører tilbage til ranchen til middag.

Onsdag: Kun ganske få km fra den turistede og tæt bebyggede kystlinje mod Middelhavet synes tiden at stå stille. Vi rider forbi små gårde, hvor æsler og muldyr stadig bruges som dagligt transportmiddel. Vi ser også endeløse appelsin og citron plantager og om foråret kan du beundre de flot blomstrende mandeltræer. Frokosten indtages i en "Venta", en lille, regions typisk restaurant nær byen Coin og derefter rider du mod Rio Grande, den store flod, der, modsat så mange andre floder, ikke tørrer ud om sommeren. Hestene bliver her, mens du vender tilbage til Fincaen.

Torsdag: Indlandet i Andalusien er både romantisk og fredfyldt, en præcis kontrast til kysten. Det andalusiske folk er gæstfrie og overalt bliver vi varmt modtaget. Vi rider langs gamle stier, hvor man tidligere drev kvæg, indtil vi møder ledsage bilen, der medbringer vores picnic. Efter siesta kommer vi til en af egnens typiske hvide landsbyer - Casarabonela - hvor hestene overnatter. Du køres tilbage til ranchen.

Fredag: I dag bliver bakkerne til bjerge! Gennem fyrreskove krydser vi Sierra de Alcaparan og Sierra de las Aguas på bløde, snoede skovstier og ind imellem kan vi nyde skønne udsigter over grønne dale og endeløse bjergkæder med nogle få spredte landsbyer. Før vi kommer til Puerto de Carmen gør vi et stop for at spise frokost. Derefter lastes hestene i trailer og vi køres alle tilbage til ranchen.

Lørdag: Dagens ridt går til kysten. Brede sandstrande, der er flere km lange og hvor du kun møder nogle få fiskere er typisk for denne del af Atlanterhavskysten. Straks efter morgenmaden sættes hestene i traileren og vi kører alle af sted. På vejen passerer vi Costa del Sol, Marbella, Gibraltar og Tarifa og får sandsynligvis udsigt til Afrika på den anden side af sundet. Tæt ved Facinas rider vi ud tværs over marker med de berømte tyre, der bruges i tyrefægter arenaerne. Vi rider tæt på Zahara, hvor vi møder Atlanterhavet og de uendelige hvide sandstrande. Der er frokost på en strand restaurant (ikke inkluderet i prisen). Derefter er stranden din! Præcis som du venter hesten blot på ordren til en galop - og af sted det går. Stranden inviterer til lange frydefulde galopper, og ind imellem kan du skridte hesten ud i vandet til behagelig afkøling. Efter knap 10 km, tæt ved Barbate, læsses hestene igen på traileren og køres tilbage til ranchen.

Søndag: Efter morgenmad er der transfer tilbage til lufthavnen i Malaga 

 

 

 

 

Klik på billedet for detaljer om ruten

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 

 


ES 3104: El Rocio og  Doñana - naturreservat og brede, hvide sandstrande
  • Turens varighed: 8 dage, heraf 5 på hest - 7 nætter, . Ca. 5 timer i sadlen hver dag.

  • Indkvartering: Første nat i Hotel i Sevilla (eller direkte til huset i Rocio), de næste 6 nætter i hus i Rocia, som deles med resten af gruppen.

  • Pension: Helpension. Vi spiser frokost og middag forskellige spændende steder.

  • Heste: P.R.E (Pura Raza Espagñola) og Cruzados. PRE hestene stammer fra Den Kongelige Rideskole i Jerez og er under streng kontrol. Ranchen har sit eget avlsprogram og avler stort set alle sine trail heste. Der er i alt ca. 250 heste på ranchen - de får lov at gå frit i store flokke til de er omkring 4 år gamle, hvorefter de langsomt tages ind og trænes op til ranchens forskellige rideprogrammer. Det sikrer stærke og robuste heste med et godt og stabilt temperament - og så er der mange at vælge mellem!

  • Rideniveau: min 3. Du skal have nogen erfaring med at ride i naturen, kunne styre hesten i galop. Vi rider den spanske Vaquero stil, en afslappet form for western ridning (spansk western stil) og vi rider enten skridt eller galop - ingen trav. Du må max veje 90 kg.

  • Gruppestørrelse og guide: Grupperne er sædvanligvis på 8-10 ryttere med en god og kompetent guide

  • Tøj og udstyr: Ridebukser,hjelm, ridesko med hæl og evt. med chaps, regntøj og varmt tøj. Husk solcreme, selv om vinteren kan solen være hård.

  • Vejret: Middelhavsklima med vinterregn og milde temperaturer. Det kommer sjældent under 15 grader om vinteren. Tørt og varmt om sommeren, men vindene fra Atlanten og Middelhavet gør, at varmen ikke føles ubehagelig.

  • Ankomst: Søndag

  • Afrejse: Søndag

  • Transport: Sevilla er nærmeste lufthavn. Iberia flyver til Sevilla med et stop undervejs i Madrid. Returbillet koster fra omkring 2.000 kr. per person.

  • Sæson: 4-11 april, 9-16 maj og 19-26 september

  • Sæson 2011: 3-10 april

  • Pris: 8.195 kr. ekskl. rejse til Sevilla.
    Ledsagende ikke-rytter: 3.765 kr.
    Gratis dag: Er du førstegangskunde på ranchen får du en ekstra dag forud for trailen gratis, når du booker denne trail. Det giver dig chancen for at lære lidt om hestene og  måden de rides på (vaguero style).

  • Bestil: ES 3104

En skøn trail ride sydvest for Sevilla langs de tidligere pilgrimsveje til El Rocio, kendt som verdens største pilgrimssted med tusinder af heste i juni. Doñana national parken byder på fyrre- og kork skove, klitter, marskland og jagtmarker. Mange tusinde trækfugle tilbringer vinteren netop her.
Trailen er i modsætning til de andre trails i relativt fladt terræn, der er ingen klatren i bjerge. Vi rider mest ad sandstier

Program

Søndag: Ankomst til Sevilla og transfer til hotel eller direkte til dit hus i Rocio. Vi spiser middag sammen og diskuterer de kommende dages tur.

Mandag: Afgang efter morgenmaden til "Pueblo del Rio", hvor hestene venter. Herfra vil du følge i sporet på "Hermandad de Sevilla", der årligt tager på pilgrimsrejse til Rocio ved Pentecost. I skyggerne af fyrretræerne kommer du til Villamanrique. En sen frokost vil sparke ny energi i dig, før du kører til din indkvartering for de næste 6 dage i Rocio. "El Rocio" er en bitte lille landsby, delvis omgivet af fyrreskove, delvis af vådområder. Det første indtryk er af en by uden asfalterede veje og hvor hvert hus synes at have en bom til at binde heste ved. Du skal bo i et af disse huse hele ugen - det er store huse, hvor man plejer at invitere en masse venner og familien til festival og husene er alle med stalde på bagsiden til hestene.

Tirsdag: Fra Villamanrique rider vi på brede sandede stier, der inviterer til gode galopper i skyggen af store fyrretræer hele vejen til "Palacio del Rey". Om eftermiddagen tager vi retning mod Rocio og rider forbi den store kirke fra "Paloma Blanca - la Virgen del Rocio". Og et godt forslag: Besøg vådlandet uden for byen ved daggry eller solnedgang og se de mange sjældne fugle, der holder til her.

Onsdag: El Rocio er omgivet af den største og mest interessante national park i Europa: Parque Doñana. De vandrende klitter, skovene, vådlandet, "tør"landet" og de sjældne dyrearter er alle fredede. Dagen byder på en opdagelses rejse i Landrover ind i den spændende park. Om aftenen bliver du budt på fiskemiddag på Atlanterhavs kysten.

Torsdag: I dag vender vi hestemulen mod "Cabezudos", en ruin af en lille landsby, hvor der i dag kun lever en enkelt vagt. I århundreder, selv lang tid før Doñana blev erklæret for national park, har der levet vilde heste i dette område. Især nær Marismas, hvor de kunne finde vand og føde hele året . De fleste af hestene tilhører nu farmerne i området, men nogle af hestene blev givet til helgenerne som gaver.

Fredag: Sommer i Andalusien associeres sædvanligvis med meget varme og støv, men her i skoven i skyggerne fra de brede pinjetræer er der grønt alle steder. Brede sandede og bløde stier tilbyder sig med muligheder for gode, hurtige og lange galopper. I en typisk lille "Venta" spiser du en lækker frokost med lokale specialiteter før du rider af sted i havbrisen mod Mazagon. Nu er du ikke langt fra den portugisiske grænse. Hestene bliver opstaldet ikke langt fra kysten og du tager af sted til middag på stranden.

Lørdag: Du vil sikkert aldrig glemme, hvad der venter for dig og din hest i dag! Den skønneste strand fra Mazagon til Matalascanas - en op til 200 m bred hvid sandstrand med Atlanterhavets bølger på højre hånd og høje klippepartier af forskellige former på venstre hånd. Ikke alene du, men også din hest, er ivrige efter at komme af sted - i galop hen langs stranden, lidt ud i bølgerne, med de andre ryttere på siden, yihaa hvor det går. Ind imellem kan I friske lidt op ude i bølgerne - der er 36 km bred fantastisk strand, der skal tilbagelægges!

Søndag: Efter morgenmad er der transfer tilbage til lufthavnen i Sevilla.

 

 

 

Klik på billede for at se ruten

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 

 


ES 3105: Feria del Caballo i Jerez - besøg den traditionsrige spanske hestefestival på hesteryg
  • Turens varighed: 8 dage, heraf 5 på hest - 7 nætter. Du rider 5-6 timer hver dag.

  • Indkvartering: Tre nætter på hotel i Zahara helt ned til Atlanterhavskysten og 4 nætter på relativt simpelt hotel midt i Jerez, som vil give dig optimale muligheder for at deltage i festivalen. Det er svært at finde hotel midt i Jerez under festivalen - vi har sikret os et centralt beliggende hotel, så at alle aktiviteter er inden for gå afstand!

  • Pension: Helpension. Vi spiser oftest picnic under rideturen og middag på forskellige spændende restauranter.

  • Heste: P.R.E (Pura Raza Espagñola) og Cruzados. PRE hestene stammer fra Den Kongelige Rideskole i Jerez og er under streng kontrol. Ranchen har sit eget avlsprogram og avler stort set alle sine trail heste. Der er i alt ca. 250 heste på ranchen - de får lov at gå frit i store flokke til de er omkring 4 år gamle, hvorefter de langsomt tages ind og trænes op til ranchens forskellige rideprogrammer. Det sikrer stærke og robuste heste med et godt og stabilt temperament - og så er der mange at vælge mellem!

  • Rideniveau: min 4. Du skal have nogen erfaring med at ride i naturen, kunne styre hesten i galop. Vi rider den spanske Vaquero stil, en afslappet form for western ridning (spansk western stil) og vi rider enten skridt eller galop - ingen trav. Du må max veje 90 kg.

  • Gruppestørrelse og guide: Grupperne er sædvanligvis på 8-10 ryttere med en god og kompetent guide

  • Tøj og udstyr: Ridebukser,hjelm, ridesko med hæl og evt. med chaps, regntøj og varmt tøj. Husk solcreme, selv om vinteren kan solen være hård. Til paraden i byen skal man være iført traditionel "traje". Du låner jakke og bukser fra dine værter, men du skal selv medbringe en hvid bluse eller skjorte og et rødt eller farvet sjal, en typisk sombrero (kan købes på stedet) og spanske ridestøvler. Guiderne er behjælpelige med at finde det, som behøves for at deltage i paraden.

  • Vejret: Middelhavsklima med vinterregn og milde temperaturer. Det kommer sjældent under 15 grader om vinteren. Tørt og varmt om sommeren, men vindene fra Atlanten og Middelhavet gør, at varmen ikke føles ubehagelig.

  • Andre aktiviteter: Det er en god ide at besøge den "Kongelige Andalusiske Rideskole" midt i Jerez og se deres imponerende gallashow. Husk at bestille billetter ved bookningen.

  • Transport: Iberia flyver til Jerez med et stop undervejs i Madrid. Returbillet koster fra omkring 2.000 kr. per person. Deltager du i gratis dag (se nedenfor under pris) flyver du til Malaga og har den første dag på hestegården. Du kan også returnere fra Malaga.

  • Sæson 2011: Feria festivalen er i maj. Vi arrangerer to ture omkring Feria festivalen - 6-13 maj og 8-15 maj

  • Pris 2011: 10.495 kr. ekskl. rejse til Jerez (eller Malaga).
    Tillæg for enkeltværelse: 1.475 kr.
    Ledsagende ikke-rytter: 5.995 kr.
    Gratis dag: Er du førstegangskunde på ranchen får du en ekstra dag forud for trailen gratis, når du booker denne trail. Det giver dig chancen for at lære lidt om hestene og  måden de rides på (vaguero style).

  • Bestil: ES 3105

Jerez de la Frontera - velkendt for heste og Sherry - er Spaniens hovedstad for hesteavl og et "pilgrimssted" for hesteelskere fra hele verden, som mødes her hvert år på "Feria del Caballo" (hestefestival). Det hele startede i 1284 som et kreaturmarked og har siden udviklet sig hen mod en fremvisning af de bedste og smukkeste heste i Spanien og opvisning af deres evner. På ejendommen for det statsejede "stallion depot" afløser det ene show det andet fra tidlig morgen til sen aften. Der fremvises noblesse på både 2 og fire ben!
Rideturen starter Ved Atlanterhavskysten i Zahara de los Atunes og går gennem typisk andalusisk landskab, hvor enge og olivenlunde omgiver dig. Via Paterna og Mojo ankommer du til Jerez for at deltage i Feria.
Om lørdagen vil du nusse og pudse din hest og dig selv for siden at deltage i paraden. Stop her og der og drik et gals Sherry med de lokale. På hesteryg er du mere end en simpel turist, du er en del af den andalusiske verden af heste og alle døre er åbne for dig! Nyd de forskellige hesteshows og der er også tid til at besøge den Kongelige Spanske Rideskole og se deres fantastiske galla show.

Program

Dag 1: Ankomst til Jerez (eller Malaga, hvis du deltager i gratisdag) og transfer til Zahara de los Atunes på Atlanterhavskysten, ca. 1½ times kørsel. Her får du middag og overnatter i et hotel, der ligger ved strandkanten.

Dag 2: Efter morgenmad er det af sted på det første strandridt til Barbate. Straks efter at vi har forladt byen er stranden ret øde og bliver kun brugt af nogle lokale fiskere. Stranden er under kontrol af militæret og der er derfor ingen hoteller og det fine, faste sand giver dig gode muligheder for at lære hesten at kende i både skridt og galop (vi rider stort set aldrig i trav). I fyrreskoven bag ved Barbate venter ledsagebilen med vores picnic. Efter en god siesta rider vi langs stranden og gennem fyrreskoven oven for den stejle kystlinje ved Cap Trafalgar. På dette historiske sted med dets gamle fyrtårn kan du se så langt som til Marokko. Hestene opstaldes i Caños de Meca mens rytterne køres tilbage til hotellet i Zahara. Før eller efter middagen har du måske lyst til et bad i havet eller i hotellets pool.

Dag 3: Langs sandede stier rider du tilbage til stranden, hvor der venter flere galopper. Først hen sidst på formiddagen kommer du til mere travle områder af stranden. Vi gør holdt ved en strand bar og får lidt forfriskninger. Herefter vender du næsen (eller mulen) indland krydser en ret frodig egn med sukkerroer, bomuld og bønnemarker før vi kommer til de første enge i Andalusien. Ledsagebilen møder os med frisk picnic og lidt forfriskninger. Efter frokost rider vi videre over vidtstrakte enge. Hestene overnatter i landsbyen Los Naveros mens vi kører tilbage til endnu en nat i Zahara.

Dag 4. Vi rider fra Los Naveras til Paterna ad de gamle kvægstier, "veréras", som stadig løber på kryds og tværs i hele Spanien. Vi krydser også enge med græssende køer og "fighting bulls". Vi gør ophold til frokost ved en Venta. Der er ingen asfaltveje mellem engene og markerne og der er gode muligheder for nogle skønne galopper undervejs. Nyd udsigterne undervejs over et vidt åbent landskab. Vi rider også - i respektfuld afstand - forbi flokke af vilde køer og tyre. Hestene opstaldes i Paterna mens rytterne kører til hotellet i Jerez.
Smukke kvinder i farvestrålende flamenco kjoler og statelige mænd i de typiske "traje corto" kan ses overalt. Hele byen fejrer og fester, og feriaen finder sted på en festivalplads, der er opbygget specielt til denne begivenhed med bodegaer og huse, der er delvis privatejede og delvis sponsorerede af store firmaer. Du kan tilbringe aftenen på feriaen hvis du ønsker.

Dag 5: I dag vil du efterlade hestene i Mojo kort før du når Jerez. Du vil inden da krydse gennem åbent land, hvor de berømte avlere af de sorte tyre - Bravos - har deres fincas (ranche). En af de mest kendte, som vi møder på vejen - Fermin Bohorques - er ikke blot kendt avler men også berømt tyrefægter, rejoneador. Efter dagens ridt kommer du tilbage til Jerez, hvor du kan tilbringe aftenen på feriaen.

Dag 6: I dag vil du nyde Feria uden din hest. Du kan se showene med de gode heste fra berømte avlere, de gør alt de kan for at fremvise det bedste af det bedste. Du kan vandre rundt på festival pladsen, nyde lidt tapas eller gæste en "rejoneo" hvis du har lyst til det. Der er masser af konkurrencer og udstillinger rundt på festivalen og alt drejer sig om de spanske heste.

Dag 7: Efter at du har gjort hesten fin og flot og klædt dig selv i den typiske traje er det tid at ride parade! Gør det på samme måde som de lokale og gør et stop hist og her foran en bodega for at drikke en sherry. Det kan endda være du bliver inviteret! Om eftermiddagen vil hestene blive lastet på trailer og kørt tilbage til ranchen, mens du fortsat kan nyde festivalen med de forskellige heste shows. Du har endda muligheden for at besøge den Kongelige Andalusiske Rideskole og se deres spektakulære gallashow (husk at bestille billetter ved bookningen). Vi overnatter i Jerez.

Dag 8: Tidlig transfer til lufthavnen i Jerez de la Frontera (eller Malaga)

  

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 

 


ES 3106: Ronda og de hvide landsbyer
  • Turens varighed: 8 dage, heraf 6 på hest - 7 nætter. Omkring 7 timer i sadlen hver dag.

  • Indkvartering: 2 nætter på ranchen i gode værelser, de øvrige nætter i hoteller og gode gæstehuse på trailen.

  • Pension: Helpension. Morgenmad og middag på hotellerne, picnic bringes ud på trailen af ledsagebilen. 2 dage kan ledsagebilen ikke følge med og du medbringer frokosten i saddeltasken.

  • Heste: P.R.E (Pura Raza Espagñola) og Cruzados. PRE hestene stammer fra Den Kongelige Rideskole i Jerez og er under streng kontrol. Ranchen har sit eget avlsprogram og avler stort set alle sine trail heste. Der er i alt ca. 250 heste på ranchen - de får lov at gå frit i store flokke til de er omkring 4 år gamle, hvorefter de langsomt tages ind og trænes op til ranchens forskellige rideprogrammer. Det sikrer stærke og robuste heste med et godt og stabilt temperament - og så er der mange at vælge mellem!

  • Rideniveau: min 4.  Du skal være øvet rytter og have en god kondition. Vi rider ca. 7 timer hver dag og en del af ruten er ganske krævende bjergridt, og der er nogle gode lange galopper undervejs. Vi rider den spanske Vaquero stil, en afslappet form for western ridning (spansk western stil) og vi rider enten skridt eller galop - ingen trav. Du må max veje 90 kg.

  • Gruppestørrelse og guide: Grupperne er sædvanligvis på 8-10 ryttere med en god og kompetent guide

  • Bagage: Bagagen transporteres med bil mellem de forskellige overnatningssteder

  • Tøj og udstyr: Ridebukser, hjelm, ridesko med hæl og evt. med chaps, regntøj og varmt tøj. Husk solcreme, selv om vinteren kan solen være hård.

  • Vejret: Middelhavsklima med vinterregn og milde temperaturer. Det kommer sjældent under 15 grader om vinteren. Tørt og varmt om sommeren, men vindene fra Atlanten og Middelhavet gør, at varmen ikke føles ubehagelig.

  • Ankomst: Lørdag

  • Afrejse: Lørdag

  • Transport: Malaga er nærmeste lufthavn, kun en ½ times kørsel fra Ranchen. Flere selskaber flyver direkte til Malaga fra København alle ugens dage. Returbillet koster fra omkring 1.600 kr. per person. Der er transfer fra lufthavnen til ranchen hver dag på flg. tidspunkter: 12.30 og 19.30. Returtransfer 12.00 og 19.00.

  • Sæson: 26 september - 3 oktober

  • Sæson 2011: 16-23 april

  • Pris: 8.195 kr. per person i dobbeltværelse, ekskl. rejse til Malaga. Tillæg for enkeltværelse: 1.150 kr.
    Gratis dag:
    Er du førstegangskunde på ranchen får du en ekstra dag forud for trailen gratis, når du booker denne trail. Det giver dig chancen for at lære lidt om hestene og  måden de rides på (vaguero style).

  • Bestil: ES 3106

Hvis du tror, du kender alle ridemuligheder i Andalusien, har vi lidt af en overraskelse til dig. Et enestående bjergsceneri med stejle bjergkæder der overflyves af store ørne afløst af ubeboede dale. På stenede stier vil du udforske Ronda plateauet for derefter at stige ned på den vestlige side af Serrania de Ronda mod den dyrkede slette mellem Arcos de la Frontera og Villamartin.

Vi rider gennem naturreservatet El Grazalema, der er verdenskendt for sine 200 forskellige fuglearter og du kan nyde det panoramiske kig ud over El Gastor's reservoir. Vi kan svømme i det krystalklare vand fra Jimena søen og overraskes over Andalusier hestens ydeevne.

Trailen er for veltrænede ryttere, der har erfaring for ridning i terræn, kan hjælpe hesten under klatring i bjerge og som har fuld kontrol i galop. Du rider ca. 7 timer hver dag.
 

Program

Lørdag: Ankomst til lufthavnen i Malaga og transfer til Ranchen, hvor du får middag og indkvarteres i gode værelser.

Søndag: Transfer (ca. 1 time) og start på trailen fra Casarabonela til El Burgo. Vi rider ad forskellige stier, delvis på kvægruter der snor sig gennem fyrreskovene mellem Sierra de Alcaparan og Sierra de las Aguas. Du vil opleve et forunderligt udsyn ud over grønne dale, vidtstrakte bjergkæder og spredte landsbyer, som kan ses bag Malaga op til Sierra Nevada. Efter picnic ved vores ledsagebil fortsætter vi mod den pittoreske bjerg landsby El Burgo. Vi spiser middag og overnatter i Ronda.

Mandag: Fra El Burgo til Ronda. Den direkte vej fører ud i et øde og affolket landskab, hvor du formentlig blot vil møde nogle få vandrere, som for det meste er fårehyrder. Ledsagebilen kan ikke følge med op i bjergene og vi spiser derfor en snack fra saddeltaskerne omgivet af enge, mimoser og kastanjetræer. Vi fortsætter mod Ronda, som vi ankommer til tidligt om eftermiddagen. Efter at have cirklet rundt på Ronda plateauet ankommer vi til staldene, hvor vi kan nyde et sidste kig ud over byen og dens imponerende bro. Mindre en 20 meter fra den berømte gamle tyrefægter arena, som er en af de ældste i Spanien, ligger vores lille hyggelige hotel.

Tirsdag: Fra Ronda, en af de bedst kendte byer i hjertet af Andalusien, rider vi videre mod relativt ukendte områder af det andalusiske landskab. Din bjergvante andalusier bærer dig sikkert gennem et landskab, der konstant skifter mellem stejle klipper, olivenlunde og grønne sletter. I naturreservatet Grazalema rider vi langs bjergkamme, hvor der er gode muligheder for galopper, mod den hvide bjerg landsby Grazalema. Her overnatter du på et komfortabelt gæstehus og vi spiser middag på en hyggelig restaurant.

Onsdag: Vi kredser rundt om landsbyen og får et godt udsyn ud over Tajo Canyon. Vi rider derefter mod nordvest på gedestier langs små bække og over bjerg enge og spiser vores picnic, som ledsagebilen har bragt frem, i dette enestående landskab. Snoede stier fører os til Zahara de las Sierras, en lille by på kanten af et kæmpestort vand reservoir. På vejen derhen nyder vi timelange panoramiske udsyn før vi får øje på byen. Vi har stadig masser af tid til en god svømmetur i en lille krystalklar sø, der ligger ved stalden. Før middagen kan vi anbefale en spadseretur gennem byen, der er særpræget med original arabisk arkitektur. Middag og indkvartering på hotel i Zahara.

Torsdag: Af sted fra Zahara mod naturreservatet Benamahona. Stien bugter sig i lange serpentiner nedad gennem skove af korkege. Ikke kun vildtet er fredet i dette område, de tætte og gamle ege skove nyder også beskyttelse og giver behagelig skygge på varme sommerdage. Det er forbudt at køre ind i området i bil, så du medbringer selv din frokost i saddeltasken. Du indkvarteres på hotel i El Bosque.

Fredag: Vi er nu på sletten ved El Bosque og følger de gamle kvægdriver stier, der findes overalt i Spanien, og kommer undervejs forbi mange små hytter. Nu er der masser af muligheder for gode, lange galopper. Vi kommer forbi `Fincas´ med deres typiske røde kvæg. Da heste er en del af landsby livet er det ganske normalt at lade dem drikke fra kilderne. Villamartín er en by, som ligger i et frugtbart område, der forsyner store dele af Andalusien med fødevarer. Den forsyner også de vandtørstende område med vand fra sine store reservoirer. Afhængig af sæson ser vi blomsterdækkede enge og majsmarker i spiring om foråret eller glimtende søer i efteråret. Vi returnerer til ranchen, hvor vi skal have et godt måltid mad og overnatte.

Lørdag: Efter morgenmaden er der transfer tilbage til lufthavnen i Malaga, ca. ½ time i bil.

 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 

 

 


 
     
 

Copyright© 2006-2010. Hippo Tours. All rights reserved.