Torekov i Skåne

 
     

Tilbage - Lande

 
 

SE 5201: Torekov på Skånes vestkyst - luksus weekend  på hesteryg.
  • Turens varighed: En weekend fra fredag eftermiddag til søndag ved frokosttid.

  • Indkvartering: Luksuriøst i dobbeltværelse på Torekov Hotell ved hyggelige Torekov, den lille fiskerby længst ude vestpå på Bjärehalvøen. Hotellet er af høj klasse, ligger tæt på stranden og har både indkvartering i lækre dobbeltværelser og i hytter. Køkkenet og servicen er også i top. Du ankommer fredag til en lækker tre retters middag, indkvarteres i et indbydende dobbelt værelse eller i hytte, hvis du har valgt det. Hotellet har fine spa faciliteter med varm japansk pool (38 grader), sauna med fantastisk havudsigt, dampbad, kold dyppepool, relax afdeling og syv behandlingsrum. Her kan du forkæle din krop efter dagens strabadser på hesteryg.

  • Pension: Hotellets fine morgenmadsbuffet lørdag og søndag. Du nyder hotellets gode tre retters middag både fredag og lørdag. Under ridningen er der frokost inkluderet lørdag på restaurant ved Hovs Haller fra 15 september til 15 maj. Hvor vi rider strandtur om søndagen. I sommerperioden kan vi desværre ikke ride strandtur. Der er juice, kaffe og te til den store morgenmads buffet. Der er ikke inkluderet drikke til middagen.

  • Ridning: I sommerperioden rider vi 1½ time lørdag og 2½  timer søndag med fika (let traktement)undervejs. Fra 15 september frem til midt maj rider vi en langtur lørdag med en frokostpause midtvejs ved Hovs Haller (4-5 timer). Søndag er der en 2½ timers strandtur om formiddagen, med fika.

  • Heste: Vi rider på gode, veltrænede heste af forskellige racer, Connemara, Irish Cobb, Nordsvensk og andre. Der er både heste til den mindre erfarne rytter, der lægger vægt på moderat tempo og tryghed og til den mere erfarne rytter, der gerne vil have lidt tempo med masser af trav og gode galopper i Bjärehalvøens fantastisk smukke natur.

  • Rideniveau: 3-5 sædvanligvis. Hvis gruppens andre ryttere er indstillede på et lavere tempo kan vi også acceptere uøvede ryttere, niveau 2.

  • Gruppestørrelse og guide: Vi er min 4, max 5 ryttere og en guide.

  • Tøj og udstyr: Komfortabelt udetøj med ridebukser uden sømme på indersiden af benet. Ridesko eller vandresko, evt. med half chaps, handsker og evt. regntøj. Du kan låne hjelm på gården.

  • Ikke-rytter: Der er masser af muligheder for ledsagende ikke-rytter. Golf, vandreture, lystfiskeri og meget mere.

  • Vejret: Kan præcis som herhjemme være omskifteligt og uforudsigeligt!

  • Ankomst: Fredag eftermiddag til Torekov Hotell.

  • Afrejse: Søndag efter dagens ridetur omkring 12.30. Du kan med fordel bruge eftermiddagen på byvandring i Torekov eller et besøg ud på Hallands Väderö, et ganske enestående fuglereservat bare 20 minutters sejltid fra Torekov. Er du til golf eller tennis findes der masser af muligheder på Bjärehalvøen.

  • Transport: Det er lettest at køre bil, enten via Øresundsbroen eller via Helsingør-Helsingborg overfarten. Fra Malmö er der ca. 2 timers kørsel, fra Helsingborg ca. 1 time til Torekov. Med rejsepapirerne følger detaljeret kørselsanvisning. Vi kan hjælpe med rabatbilletter til Øresundsbroen (og Storebæltsbroen).

  • Sæson: Hele året undtagen vintermånederne januar til marts.

  • Pris: 3.225 kr. i sommertiden med i alt 4 timers ridning.
    3.965 kr. fra 15. september frem til 15 maj med tur til Hovs Haller om lørdagen (4-5 timer inkl. frokost) og 2½ timers strandtur søndag med fika. Prisen er per person og ved indkvartering i dobbeltværelse.
    Ikke ryttere kan naturligvis også deltage: 2.465 kr.
    Ønsker du indkvartering i en af hotellets hytter (min 2 personer) er priserne per person 2.865 kr. for sommerprogrammet og 3.595 kr. for efterår/forårsprogrammet. Ikke-rytter - 2.095 kr.

  • Bestil: SE 5201

Bjärehalvön skråner med grønne rullende bakker ned fra Hallandsåsen mod Laholmsbugten og Kattegat. Længst ude mod vest ligger Torekov, en gammel skipperby, der nu er et yndet udflugtsmål for lystsejlere. Byen er charmerende med en lille hyggelig havn, små havnerestauranter, hyggelige gamle huse og den har Hallands Väderö liggende kun 20 minutters sejlads borte, et fantastisk natur- og fuglereservat, der nok er et besøg værd. Der sejles hver anden time til øen forår og efterår, hver time i sommertiden. Der er en lille elsket cafe på øen, hvor man kan nyde en god kop kaffe.
Bjärehalvøen byder på varieret natur med en masse smukke udsigter. Der er gode ridestier, hvor det både går op og ned og der er også mange muligheder for både god trav og galopper.
Ud over Torekov byder Bjärehalvøen også på Båstad, et in-sted i Sverige. Båstad er kendt for sin havn, men måske nok så meget som tennismetropol i Sverige og vært for det årlige Swedish Open med deltagelse af tennisprofiler fra hele verden. Byen har meget at se på, gode restauranter og cafeer og er nok et besøg værd.

 

Programmet

Fredag: Ankomst til Torekov eftermiddag, indlogering på Torekov Hotell. Der serveres en lækker og hyggelig 3 retters middag i restauranten.

Lørdag: Stor og flot morgen buffet på hotellet. Transport til gården (sommer) eller Båstad ridcenter (forår/efterår), hvor vi rider ud kl. 10 (mødetid 20 min før). Du møder din ride guide, der med entusiasme og stor viden tager hånd om ryttere og ride programmet. Du introduceres til din hest, strigler og sadler op og er klar til at begive dig af sted. Vi skal ud på en langtur til Hovs Haller, hvor vi spiser frokost på restauranten. Derefter yderligere ca. 2 timer i sadlen inden vi er tilbage ved ridecentret. Obs: I sommerperioden kan vi ikke ride til Hovs Haller og turene er dels kortere (1½ og 2½ timer med fika), dels uden frokost og så går den op i bakkerne på Hallandsåsen. Prisen er derfor også lavere for sommerturen. Turen vil blive tilrettelagt med behørig hensyntagen til rytternes ønsker og ride niveau.
Resten af eftermiddagen er til fri disposition. Man kan gå nogle fortryllende vandreture ud fra hotellet rundt i byen og ned til havnen - eller man kan slappe af i hotellets fine relax afdeling med pools og sauna.
Dagen afsluttes med en tre retters middag i hotellets restaurant.

Søndag: Efter morgenmaden er det igen af sted til gården og i dag måske til en ny hest. Vi rider igen ud kl. 10 og tager en 2½ timers strandtur (efterår/forår) eller en tur i den smukke omegn (sommer) ad andre stier, hvor nye udfordringer og nye spændende og berigende oplevelser venter. Efter turen går det hjemad igen eller måske bliver hjemturen først efter besøg ved Hovs Haller, Hallands Väderö eller Båstad.

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 

 

 

 
     
 

Copyright© 2006-2010. Hippo Tours. All rights reserved.