Kappadokien

 
     

Tilbage - Lande

 
 

TR 6001. Trail i Kappadokien
  • Turens varighed: En uge med 6 dage på hest, 7 nætter.

  • Indkvartering: I gæstgiverier i landsbyer langs ruten. Komfortabel indkvartering i pæne dobbeltværelser. Gæstehusene er som regel familieejede og ligger pittoresk i gamle landsbyer. Indkvartering i gæstehus giver dig muligheder for at se mere af landsbyerne, opleve deres store gæstfrihed og indsnuse den anatolske måde at leve livet på.

  • Pension: Alle måltider. Morgenmad og aftensmad serveres på gæstgiveriet. Frokost indtages på nogle af de restauranter vi passerer og enkelte dage i form af picnic.

  • Ikke inkluderet i prisen: Alkoholiske drikke og softdrinks, valgfrie ture (flyvning i varmluftballon, friluftsmuseum og tyrkisk bad (hamam))

  • Heste: Du rider på tyrkiske heste, der er mindre end europæiske heste. De er robuste og sikre, lette at ride. Men størrelsen og strabadserne gør, at der på denne trail er en vægtgrænse på 90 kg (iklædt ridetøj), som bliver nøje overholdt og kontrolleret. Klarer man ikke vægtgrænsen, kan man ikke deltage i turen. I stedet vil man blive tilbudt en vandretur i Kappadokien mod en merpris.

  • Rideniveau: min 3. Du skal være sikker rytter og kunne klare at være i sadlen 5-6 timer hver dag. Du skal være i rimelig god form, da vi dels skal være mange timer i sadlen hver dag, dels skal igennem en del passager, hvor du skal stige af hesten og lede den til fods.

  • Gruppestørrelse og guide: Vi er min 2 og max 8 ryttere med en engelsk talende guide. Grupperne er som regel internationale.

  • Bagage: Der er sadeltasker, som du kan lægge dine daglige fornødenheder i. Bagagen transporteres mellem de forskellige overnatningssteder.

  • Tøj og udstyr: Vandflasker (2x1 liter - du får mineralvandet på turen, men ikke flaskerne!), vandresko eller støvler med gummisåler (ikke ridestøvler), ridehjelm, en regnjakke, varmt og vindtæt tøj forår og efterår, gode solbriller, solcreme, toiletsager og din evt. medicin. Bagagen pakkes bedst i bløde tasker af hensyn til transporten mellem lejrene.

  • Vejret: Marts er som oftest kølig, men solen og varmen kommer tilbage i april, hvor naturen også vågner op efter vinteren. Maj er som regel solrig, men kan også være blæsende. Juni og juli er de bedste måneder, hvor solen skinner, det er behageligt varmt og naturen og hestene er i topform. September og oktober er fine sensommer/efterårsmåneder. Se vejret her

  • Transport: Fly til Istanbul og videre indenrigs til Kayseri. Booker du Turkish Airlines flight TK 2018 fra Istanbul afgang 18.25, der ankommer til Kayseri 19.40 er der gratis transfer til ranchen. Tilsvarende hvis du booker TK 2011, der afgår fra Kayseri 09.30 den følgende søndag til Istanbul (tjek selv tiderne, da de kan ændres uden varsel). Passer disse tider dig ikke kan der arrangeres transfer også på andre tider mod en merpris på 10 € per person for hver vej (8-22). Transferen betales på stedet.

  • Rejseinformation om Tyrkiet: Du kan finde information om Tyrkiet som rejsemål her

  • Rejseforsikring: Det er et krav, at du har tegnet rejseforsikring, der dækker dig i tilfælde af sygdom og behov for hjemtransport. Vi er gerne behjælpelig med at tegne forsikringen.

  • Sæson 2012: 22-29 april ¤ 13-20 maj ¤ 20-27 maj ¤ 3-10 juni ¤ 13-23 september ¤ 30 september - 7 oktober ¤ 7-14 oktober ¤ 21-28 oktober

  • Pris: 8.985 kr. ekskl. rejse. Enkeltværelsestillæg er 25€ per nat, som betales på stedet.

  • Bestil: TR 6001

Ridecentret ligger mellem Ortahisar og Ürgüp, og byder på en enestående trail på omkring 120 km over 6 ridedage rundt i Kappadokien, en geologisk perle dannet gennem millioner af år. Den vulkanske bjergart tuf har gennem årene været udsat for vind og vand erosion og har dannet de mest fantastiske formationer - det ligner en eventyrverden. Oplev det fra ryggen af en god, stærk hest - det fås ikke bedre!

Fra bøndernes Kappadokien i syd til de smukkeste dale i nord, en ubrudt række af fantastiske klippeformationer, frodigt grønne slugter, høje plateauer, steppe lignende landskaber, vingårde, frugthaver og utallige vidnesbyrd om en gammel og spændende kultur i området.

Det er muligt at inkludere en tur i varmluftballon ud over Kappadokiens surrealistiske landskab - en fantastisk måde at opleve den særegne natur på.
 

Program

Søndag. Ankomst til Kayseri airport kl. 19:40 med Turkish Airlines (flight TK 2018). Du mødes af chaufføren i ankomsthallen og køres til dit logi i centrale Kappadokien (ca. 50 min kørsel). Her spiser du middag med din guide for de kommende dage.

Mandag. Efter en tidlig morgenmad kører vi ud til ranchen, hvor du skal møde hestene, vælge din hest til turen og afprøve sadel, sadletasker, hovedtøj og andet udstyr. Trailen begynder med en tur op ad Avlak bjerget med vidunderlige udsigter ud over Kappadokien undervejs. De særprægede klipper ville kunne danne en perfekt baggrund til en western film! Vi stopper for a nyde en picnic i en skyggefuld bjergkløft og om eftermiddagen forsætter vi turen gennem de vidtstrakte nøgne bakker, der omgiver Damsa søen. Herfra følger vi i trav og galop bløde, røde lerstier til den gamle landsby Mustafapaşa. Vi rider ind i landsbyen fra bakkesiden for at komme til vores logi, der ligger i et gammelt græsk palæ. Hestene slippes løs i en nærliggende have. Om aftenen vil du måske nyde en spadseretur langs Mustafapasa's gamle stenhuse, se deres ottomanske madrasa og malede kirke.

Tirsdag. Vi forlader gæstehuset på hesteryg og rider op gennem St. Nicholas dalen mod den sydlige ende af Kappadokien. De letfodede heste bringer os sikkert videre, væk fra de gængse veje til sceniske stier gennem klippeformationer, langs vingårde og frugthaver, omgivet af taffelbjerge. Vi rider ind i landsbyen Ayvali gennem en skjult kløft og holder frokost pause på en restaurant, der er bygget ind i klippen. Om eftermiddagen kan du nyde et varieret sceneri af smalle stier, snævre kløfter, dyrkede marker og de åbne Bahceli sletter, hvor hyrder passer deres fåreflokke. Vi sniger os videre langs en frodig, snæver kløft, Sorkumlu, før vi galopperer på brede sandede stier. Om aftenen ankommer du til dit logi i Mustafapasa.

Onsdag. I dag er der 3½ times ridning om formiddagen mens eftermiddagen er fri i Kappadokiens mest pittoreske landsbyer: Uchisar og Göreme, hvor du kan besøge et friluftsmuseum (entre ikke inkluderet i prisen). 
Vi rider i trav og galop gennem vinmarker, frugthaver og over bølgende bakker af hvid tuf til vi når Ibrahimoasa. Fra denne pittoreske landsby starter vi en tur op ad Kappadokiens tvillingebakker til vi når et udsigtspunkt, hvor der er panoramisk udsigt ud over det nordlige Kappadokien og til det majestætiske bjergfort, Uchisar. På din vej hen mod landsbyen vil du se de mangefarvede klippeformationer i den berømte duernes dal og Uchisar's pittoreske skorstens klippeformationer (fairy chimneys). Vi kommer til gæstehuset og nyder en sen frokost på terrassen. Du kan bruge resten af dagen til at udforske Uchisar eller køre til Göremes "Open Air Museum" gennem duedalen.

Torsdag. Her har du chancen for at prøve varmluftsballon i de tidlige morgentimer - rejs med vinden over Kappadokiens magiske landskab i solopgangen! Turen er valgfri og ikke inkluderet i prisen.
Vi rider ud gennem klippetunneller, klippebuer og små skove i den spektakulære 4 km lange dal, der kaldes den Grønne Dal. Vi laver en lille afstikker gennem den berømte Love Valley med dens gigantiske falliske klippeformationer, så videre  til Sværd dalen og den Røde Dal. Med dens citadeller af røde, pink og okkerfarvede klipper og dens smukke hule kirker huser denne dal en af Kappadokiens mest spakttakulære  geologiske formationer. En hule cafe beliggende i et gammelt kloster byder velkommen med frokost. Om eftermiddagen fortsætter vi med at udforske den Røde og den Rosa Dal inden vi rider ud på marker, der er omgivet af klippebakkerne i det nordlige Kappadokien. De snoede stier i Hyrdernes Dal bringer os tilbage til logiet i Uchisar i tide til at beundre det smukke sceneri i solnedgangen

Fredag. Igen har du mulighed for at prøve varmluftsballon i de tidlige morgentimer - rejs med vinden over Kappadokiens magiske landskab i solopgangen (ikke inkluderet i prisen).
Vi rider ud i endnu en smuk dal, den Hvide Dal opkaldt efter farven på sine klippeformationer. Vi rider gennem stenlabyrinter og gennem frodig vegetation og passerer imponerende fairy chimneys i endnu en Love Valley. Derefter krydser vi den smukke landsby çavuşin, følger en scenisk rute skåret ud i de røde klipper til de berømte formationer ved Paşabaği og siden videre til Zelve, der er en gammel hulebebyggelse, som du kan kigge nærmere på efter frokosten på en familie restaurant. Om eftermiddagen galoperer vi tværs over Avanos sletten mod en bakketop med udsigt ud over Devrent dalen og dens mærkeligt formede fairy chimneys. Herefter mere trav og galop gennem labyrinter af træklædte, sandede stier i Urgup dalen før vi når Ortahisar. Gæstehuset ligger i byens gamle kvarter, som ligger oven over en kløft, hvor hestene skal tilbringe natten.

Lørdag. Vi rider gennem Pancarlik dalen og dens mangefarvede klippeformationer, haver og plantager, så gennem frodig grøn vegetation og langs et vandløb i Uzengi kløften. Lokale folk tilbereder en god frokost over åben ild ved foden af nogle knudrede klipper, hvor duerne har bygget huler. Om eftermiddagen rider vi videre mellem de fantastiske fairy chimneys i Gümüslü dalen, får en god galop på de brede stier på vejen til Taslik. Vi  får mere sjov ridning gennem de snævre korridorer og klippebuer i Tahtali dalen. Siden rider vi opad til en bjergkam og følger en spektakulær smal sti langs en klippe med udsigt ud over kløfterne. Vi returnerer til farmen sidst på eftermiddagen. Før middag kan du tage til hamamen i Ürgüp, hvor du kan få et afslappende Tyrkisk Bad (ikke inkluderet i prisen). Der er fri transfer med minibus. Du skal overnatte i gæstehuset i Ortahisar, hvor der også er farvel middag.

Søndag. Efter morgenmaden er der afgang til Kayseri lufthavnen kl. 07:30 i tide for 09:40 flyet til Istanbul.

 

 

 

 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 


TR 6002. Sommertrail med indkvartering i bivuak.
  • Turens varighed: En uge med 6 dage på hest, 7 nætter.

  • Indkvartering: I bivuak. Fire nætter sover du i 2-mands telte med liggeunderlag på de lejrpladser, hvor hestene overnatter. De tre øvrige nætter (første og sidste nat samt onsdag nat) sover du i gæstehuse i 2 eller tre mands værelser. Der er badetelt på lejrpladserne. Maden indtages på tyrkisk vis, dvs. siddende på gulvet/jorden på et tæppe rundt om bålet eller et rundt, lavt bord i fællesteltet. Der skal være mindst 4 deltagere for at man kan overnatte i bivuak.

  • Pension: Alle måltider. Maden laves over bål. Frokost tilbereder du selv og medbringer på turen i sadeltasker.

  • Ikke inkluderet i prisen: Alkoholiske drikke og softdrinks, valgfrie ture (flyvning i varmluftballon, friluftsmuseum og tyrkisk bad (hamam))

  • Heste: Du rider på tyrkiske heste, der er mindre end europæiske heste. De er robuste og sikre, lette at ride. Men størrelsen og strabadserne gør, at der på denne trail er en vægtgrænse på 90 kg (iklædt ridetøj), som bliver nøje overholdt og kontrolleret. Klarer man ikke vægtgrænsen, kan man ikke deltage i turen. I stedet vil man blive tilbudt en vandretur i Kappadokien mod en merpris.

  • Rideniveau: min 4. Du skal være sikker rytter og kunne klare at være i sadlen 5-6 timer hver dag. Du skal være i rimelig god form, da vi dels skal være mange timer i sadlen hver dag, dels skal igennem en del passager, hvor du skal stige af hesten og lede den til fods.

  • Gruppestørrelse og guide: Vi er min 4 og max 10 ryttere med en engelsk talende guide.

  • Bagage: Der er sadeltasker, som du kan lægge dine daglige fornødenheder og picnicen i. Bagagen transporteres mellem de forskellige lejrpladser/overnatningssteder.

  • Tøj og udstyr: Vandflasker (2x1 liter - du får mineralvandet på turen, men ikke flaskerne!), vandresko eller støvler med gummisåler (ikke ridestøvler), ridehjelm, en regnjakke, varmt og vindtæt tøj forår og efterår, gode solbriller, solcreme, toiletsager og din evt. medicin. Bagagen pakkes bedst i bløde tasker af hensyn til transporten mellem lejrene.

  • Vejret: Juni og juli er de bedste måneder, hvor solen skinner, det er behageligt varmt og naturen og hestene er i topform. August er meget solrig og varm, og det er nødvendigt at holde siesta midt på dagen, hvor det er for varmt at ride. September er en fin sensommermåned, som regel med godt vejr. Se vejret her

  • Transport: Fly til Istanbul og videre indenrigs til Kayseri. Booker du Turkish Airlines flight TK 2018 fra Istanbul afgang 18.25, der ankommer til Kayseri 19.40 er der gratis transfer til ranchen. Tilsvarende hvis du booker TK 2011, der afgår fra Kayseri 09.30 den følgende søndag til Istanbul (tjek selv tiderne, da de kan ændres uden varsel). Passer disse tider dig ikke kan der arrangeres transfer også på andre tider mod en merpris på 10 € per person for hver vej (8-22). Transferen betales på stedet.

  • Rejseinformation om Tyrkiet: Du kan finde information om Tyrkiet som rejsemål her

  • Rejseforsikring: Det er et krav fra vores ride center, at du har tegnet rejseforsikring, der dækker dig i tilfælde af sygdom og behov for hjemtransport. Vi er gerne behjælpelig med at tegne forsikringen.

  • Sæson 2012: 17-24 juni ¤ 1-8 juli ¤ 2-9 september

  • Pris: 8.285 kr. ekskl. rejse. Enkeltværelse (eget telt) koster 25 € per nat, som betales på stedet.

  • Bestil: TR 6002

Ridecentret ligger mellem Ortahisar og Ürgüp, og byder på en enestående trail på omkring 120 km over 6 ridedage rundt i Kappadokien, en geologisk perle dannet gennem millioner af år. Den vulkanske bjergart tuf har gennem årene været udsat for vind og vand erosion og har dannet de mest fantastiske formationer - det ligner en eventyrverden. Oplev det fra ryggen af en god, stærk hest - det får ikke bedre!

Fra bøndernes Kappadokien i syd til de smukkeste dale i nord, en ubrudt række af fantastiske klippeformationer, frodigt grønne slugter, høje plateauer, steppe lignende landskaber, vingårde, frugthaver og utallige vidnesbyrd om en gammel og spændende kultur i området.

Det er muligt at inkludere en tur i varmluftballon ud over Kappadokiens surrealistiske landskab - en fantastisk måde at opleve den særegne natur på.
 

Program

Søndag. Ankomst til Kayseri airport kl. 19:40 med Turkish Airlines (flight TK 2018). Du mødes af chaufføren i ankomsthallen og køres til dit logi i centrale Kappadokien (ca. 50 min kørsel). Her spiser du middag med din guide for de kommende dage.

Mandag. Efter en tidlig morgenmad kører vi ud til ranchen, hvor du skal møde hestene, vælge din hest til turen og afprøve sadel, sadletasker, hovedtøj og andet udstyr. Vi starter ud gennem den frodigt grønne Uzengi Canyon, hvor de stejle klippevægge giver ly til  huleboeragtige citadeller af dueslag. Efter din første galop på de sandede stier gør vi holdt for at spise picnic i den naturlige kreds af klipper kaldet Taslik. Herfra følger vi en sti, anlagt af muldyr drivere og skåret ind i klipperne, til den gamle landsby Mustafapaşa. Om eftermiddagen rider vi gennem de store steppe lignende egne, der omkranser Damsa søen. Om aftenen kommer vi til lejren i den skyggefulde skov i Cemece dalen.

Tirsdag. Vi stiger ned fra Avlak plateauet med en fremragende udsigt over Kappadokien undervejs. I baggrunden ser vi den majestætiske vulkan Erciyes. Efter en rolig galop på en af plateauets større stier stopper vi for en rast med picnic på en klippe, hvorfra der er udsigt ud over Karlik dalen. Efter flere trav og galop passager på plateauet rider vi ned i Cemil dalen. Mens solen langsomt går ned passerer vi gennem frugthaver og vinmarker på vejen hen mod lejren, der ligger ved det oldgamle huleboeragtige kloster kaldet Keşlik, ikke langt fra den afsidesliggende landsby Cemilkoy.

Onsdag. I dag er der 3½ times ridning om formiddagen mens eftermiddagen er fri i Kappadokiens mest pittoreske landsbyer: Uchisar og Göreme, hvor du kan besøge et friluftsmuseum (entre ikke inkluderet i prisen). 

Om formiddagen følger vi en sti, der er anlagt af muldyr driverne i siden af bjerget, og når op på et stort klippeplateau med udsigt over det sydlige Kappadokien. Fra toppen af klippen er udsigten bare vidunderlig. Vi stiger ned igen gennem en frodigtgrøn dal med skov, hvor vi gør et stop. Derefter rider vi gennem det grønne landskab, krydser smalle vandløb, snor os rundt mellem haver og frugtplantager. Senere bliver landskabet mere åbent med græsgange, hvor hyrderne passer deres får med hjælp fra de imponerende Kangal hunde. Efter en sidste galop over steppen ankommer vi til lejren, hvor frokosten tilberedes over åben ild.
Tidlig eftermiddag er der transfer til gæstehuset i det centrale Kappadokien og herfra er der fri minibus transfer til Göreme og friluftsmuseet.

Torsdag. Her har du chancen for at prøve varmluftsballon i de tidlige morgentimer - rejs med vinden over Kappadokiens magiske landskab i solopgangen! Turen er valgfri og ikke inkluderet i prisen.
Dagens ridt starter ud fra Sorkumlu dalen; der er områder så smalle, at de danner dybe kløfter, naturperler, der normalt er uden for turisters rækkevidde. Du galoperer på en lang sandet sti omkranset af frugtplantager og haver, som stadig kultiveres af lokalbefolkningen med muldyr og heste som trækdyr. Midt i det grønne holder vi frokost, omgivet af farverige klipper, hvor hestene kan hvile og græsse. Om eftermiddagen fortsætter vi over bølgende bakker af hvidt tuf hen mod en klippetop, der "omfavner" Kappadokiens smukkeste dale. Vi sniger os gennem klippelabyrinter, tunneler og buer i den smukke Grønne Dal på vej mod vores lejrplads, der ligger ovenfor dalen. Herfra vil du kunne beundre dalens mærkelige formationer af lyserøde klipper, mens du nyder din te.  

Fredag. Igen har du mulighed for at prøve varmluftsballon i de tidlige morgentimer - rejs med vinden over Kappadokiens magiske landskab i solopgangen (ikke inkluderet i prisen).
Vi passerer de eventyrlige skorstene i dalen med det meget passende navn: Love Valley  - og vi krydser Göreme på vej ind i den Hvide dal. Vi holder en kort rast mellem de fantastiske klippeformationer. Via en smal sti, udhugget i klipperne kommer vi til et plateau, hvor vi får en god galop før vi spiser frokost under skyggefulde træer i Fårenes dal. Senere rider du en rolig galop på de brede sandede stier, der fører os til den gamle landsby çavuşin, hvor vi holder pause og får te. En scenisk passage udhugget i de røde klipper på Mount Boztepe fører frem til de berømte klippeformationer Paşabaği. Efter en lang rolig galop tværs over sletten ved Avanos, kommer du til hulemandslejren i Yeni Zelve. Her kan du se solnedgangen over Devrent dalen. 

Lørdag. Vi rider langs bjergkammen med smukt udsyn til de eventyragtige skorstene i Devrent Dalen. Vi stiger af hesten og leder den op ad Boz Tepe bjerget til mausoleet for den lokale helgen, Alil Dede. Fra hans gravsted har du 360 graders fantastisk udsyn over Kappadokien. Vi rider ned igen gennem et mylder af spor og stier på bjergkammen og ned i kløfterne i den Røde Dal. Med dens citadeller af røde, lyserøde og okkerfarvede klipper er det Kappadokiens mest spektakulære dal. Om eftermiddagen forlader vi de vanskelige, snævre stier og bevæger os ind på bredere, sandede stier, der giver gode muligheder for en god, lang galop. Vi krydser dalen Pancarlik og ankommer til ranchen først på eftermiddagen. Før middag kan du tage til hamamen i Ürgüp, hvor du kan få et afslappende Tyrkisk Bad (ikke inkluderet i prisen). Der er fri transfer med minibus.

Søndag. Efter morgenmaden er der afgang til Kayseri lufthavnen kl. 07:30 i tide for 09:40 flyet til Istanbul.

 

 

 

 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 


TR 6003. Comfort trail i Kappadokien
  • Turens varighed: En uge med 5 dage på hest, 7 nætter. Det er muligt at tilkøber en ekstra ridedag.

  • Indkvartering: Ankomst natten samt dagene 1, 2, 5 og natten før afrejse bor du på et godt gæstgiveri i den charmerende gamle del af Ürgüp, ca. 10min kørsel fra ranchen. Gæstgiveriet er en gammelt Græsk-Ottomansk palæ med hvælvede værelser og "hule" værelser, der er blevet smagfuldt renoveret og møbleret i en klassisk anatolsk stil. Gæstehuset har en aflukket have og en stor tagterrasse, hvorfra der er udsigt ud over Ürgüp. Det har også sin egen hamam, som gæsterne gratis kan benytte. Den lille markedsby Ürgüp har et spændende gammelt kvarter med mange butikker med håndværk og tæpper, cafeer, barer og restauranter, et vineri og naturligvis en autentisk hamam, Tyrkisk Bad. Der er et livligt marked om lørdagen.
    På dag 3 og 4 overnatter du i en huleagtig villa i landsbyen Uchisar med udsigt over den berømte Due dal. Villaens huleværelser er blevet renoveret til meget høj standard og har fornem udsigt til dalen. Hestene bliver opstillet ved foden af villaen, på en af anlagte terassehaver. Uchisar er beliggende på toppen af en bakke og har et omfattende udsyn over det centrale Kappadokien. Den er berømt for sine naturlige klippe forte, dens hule kvarterer, de smukke stenhuse og mange håndværksbutikker.

  • Pension: Halvpension. Tyrkisk eller kontinental morgenmad på gæstgiveriet, frokost på små restauranter undervejs på rideturen (de fleste restauranter har swimming pool, som man kan forfriske sig i under siestaen).
    Vand, kaffe og te er inkluderet i prisen.

  • Ikke inkluderet i prisen: Alkoholiske drikke og softdrinks, middagsmad og valgfrie ture (flyvning i varmluftballon, friluftsmuseum , tyrkisk bad (hamam)). Frokost på sjettedagen er ikke inkluderet i prisen.

  • Heste: Du rider på tyrkiske heste, der er mindre end europæiske heste. De er robuste og sikre, lette at ride. Men størrelsen gør, at der på denne trail er en vægtgrænse på 90 kg med ridetøj, som bliver nøje overholdt og kontrolleret. Er du meget vant rytter i god form kan vægtgrænsen gå op til 100 kg. Klarer man ikke vægtgrænsen, kan man ikke deltage i turen. I stedet vil man blive tilbudt en vandretur i Kappadokien mod en merpris. Det er muligt at skifte hest undervejs på turen.

  • Rideniveau: min 3. Du skal være komfortabel med de tre gangarter og i rimelig form. Denne trail er ikke så krævende og egner sig fortrinligt til familier og ryttere, der ikke er i superform.

  • Gruppestørrelse og guide: Vi er min 2 og max 8 ryttere med en engelsk talende guide.

  • Tøj og udstyr: Vandflasker (2x1 liter - du får mineralvandet på turen, men ikke flaskerne!), vandresko eller støvler med gummisåler (ikke ridestøvler), ridehjelm, en regnjakke, varmt og vindtæt tøj forår og efterår, gode solbriller, solcreme, toiletsager og din evt. medicin. Bagagen pakkes bedst i bløde tasker af hensyn til transporten mellem lejrene.

  • Vejret: Solen og varmen kommer tilbage i april, hvor naturen også vågner op efter vinteren. Juni og juli er de bedste måneder, hvor solen skinner, det er behageligt varmt og naturen og hestene er i topform. August er meget solrig og varm, og det er nødvendigt at holde siesta midt på dagen, hvor det er for varmt at ride. Oktober og november er fine efterårsmåneder. Se vejret her

  • Alternative aktiviteter: Flyv i varmluftsballon i solopgangen ud over Kappadokiens spektakulære landskab (150 €/pers)
    Cross golf - glem det grønne, Kappadokiens landskab er ideelt for denne nye tilgang til golf
    Besøg Göreme friluftsmuseum med regionens største samling af fresko kirker, nogle af dem helt tilbage fra det 4de århundrede.
    Ekskursion til de underjordiske byer - de blev brugt som beskyttelse under krig og i de større byer går de så langt ned som 8 etager under jorden - med værelser, trapper og tunneller.
    Ekskursion til Ilhara dalen ved foden af Hasan Dagi vulkanen. Denne lange, grønne kløft giver ly til flere kirker.
    Ekskursion til Soganli dalen - væk fra alfarvej med unikke kirker og dueslag
    Mountain bike rides.
    Besøge de lokale håndværkere med deres udstillinger af tæpper, lervarer, ædelstene o.m.m.
    Tyrkisk Bad og massage i hamamen
    Alternative aktiviteter betales på stedet.

  • Transport: Fly til Istanbul og videre indenrigs til Kayseri. Booker du Turkish Airlines flight TK 2018 fra Istanbul afgang 18.25, der ankommer til Kayseri 19.40 er der gratis transfer til ranchen. Tilsvarende hvis du booker TK 2011, der afgår fra Kayseri 09.30 den følgende søndag til Istanbul (tjek selv tiderne, da de kan ændres uden varsel). Passer disse tider dig ikke kan der arrangeres transfer også på andre tider mod en merpris på 10 € per person for hver vej (8-22). Transferen betales på stedet.

  • Rejseinformation om Tyrkiet: Du kan finde information om Tyrkiet som rejsemål her

  • Rejseforsikring: Det er et krav fra vores ridecenter, at du har tegnet rejseforsikring, der dækker dig i tilfælde af sygdom og behov for hjemtransport. Vi er gerne behjælpelig med at tegne forsikringen.

  • Sæson 2012: 1-8 april ¤ 8-15 april ¤ 29 april - 6 maj ¤ 8-15 juli ¤ 22-29 juli ¤ 5-12 august ¤ 19-26 august ¤ 28 oktober - 4 november

  • Pris: 8.585 kr. ekskl. rejse. Enkeltværelsestillæg er 20 € per nat, som betales på stedet.

  • Bestil: TR 6003

Ranchen er beliggende mellem Ortahisar og Urgup, i national parken, og den er et fint udgangspunkt for rideture ind i hjertet af Kappadokiens smukkeste dale. De første to dage bliver brugt til at udforske de skjulte kløfter og det steppe lignende landskab i Sydkappadokien med udgangspunkt i ranchen. Nætterne tilbringer du i et komfortabelt gæstehus i den nærved liggende landsby Ürgüp.  På trediedagen forlader vi ranchen for at begive os ud til de smukke dale i den nordlige del af regionen på hesteryg. Vi vil tilbringe 2 nætter i den pittoreske landsby Uchisar i en tilbagetrukket villa med pragtfuld udsigt over den berømte Pigeon Valley. Vi vil ride tilbage til ranchen på femtedagen ad endnu en scenisk rute. Dag 6 kan du vælge at slappe af, eller du har måske lyst til endnu en ridetur i den sydlige del af regionen (ikke inkluderet i prisen).

Du rider ad nye ruter hver dag, rider ad sceniske stier i kløfterne, galoperer på lange sandede stier gennem vinmarker og frugthaver. Du stopper op hist og her for at nyde regionens særegne natur og opdage nogle af de mange kulturskatte undervejs. Midt på dagen er der frokost i små restauranter i nogle af de spændende landsbyer, vi besøger undervejs.

Når du ikke rider kan du simpelthen slappe af på gæstehuset eller du kan tage dig tid til at gå på opdagelse i de spændende landsbyer, flyve i varmluftballon over de magiske landskab, udforske undergrundsbyerne eller overvære ceremonien med de hvirvlende Derviches på Caranvanseraiet

Dette er en perfekt tur for ryttere, der er til lidt mere komfort og et fleksibelt program uden at gå på kompromis med hverken kvaliteten på ridning eller naturscenerier!

Program 

Søndag. Ankomst til Kayseri airport kl. 19:40 med Turkish Airlines (flight TK 2018). Du mødes af chaufføren og køres til dit logi (ca. 50 min kørsel). Her spiser du middag med din guide for de kommende dage.

Mandag  "Ortahisar" : Efter en introduktion til din hest og ride udstyret rider du ud om morgenen til de grønne dale Yatak og Pancarlik. Din hest bringer dig sikkert frem langs de klippeklædte stier, der er udskåret gennem generationer af lokale muldurs hyrder. Du passerer ældgamle hulekirker, der ligger langt væk fra alfarvej og du følger en bæk mod landsbyen Ortahisar. Her gør vi et stop for at spise frokost i et traditionelt gæstehus med udsigt over kløfterne - i sommertiden gør vi holdt på et hotel med en indbydende svømmepøl. Om eftermiddagen tager vi en lang galop hen mod kirkerne ved Gomeda. Videre rider du på en spektakulær bjergkam på vejen tilbage til gården og vi gør holdt undervejs for at beundre udsigterne over det sydlige Kappadokien. Transfer tilbage til Ürgüp.

Tirsdag "Mustafapasa": Dagen begynder i den frodigt grønne bjergkløft ved Uzengi, hvor stejle klippevægge giver ly til citadeller af dueslag. Du rider gennem de eventyrlige skorstene (Fairy chimneys) i Gümüslü dalen og siden galoperer du mod Tartali dalen. Du passerer gennem dalens naturlige klippebuer og smalle klippe korridorer inden vi når frem til landsbyen Mustafapasa, hvor vi skal spise frokost. I siestaen vil du måske spadsere en tur  rundt blandt landsbyens gamle græske palæer, eller slappe af ved restaurantens svømmepøl. Om eftermiddagen skifter landskabet radikalt, når vi rider over Avlak bjerget. Her finder du de store vidder af nøgent landskab, der leder tankerne hen på de mongolske stepper. De spredte klippeformationer kunne danne en glimrende baggrund for en western film. Du vender tilbage til gården i eftermiddagens sidste solstråler  gennem småskove og grønne haver.

Onsdag "Uchisar": Du kommer nu til de smukke dale i det nordlige Kappadokien og til landsbyen Uchisar. Du traver og galoperer gennem vingårde og frugthaver, over bølgende bakker af hvid tuf sten hen mod Ibrahimpasa. Fra denne pittoreske landsby starter du opstigningen til Kappadokiens "tvillinge toppe". En god galop på toppen bringer hen til en udsigtspunkt med et betagende syn ud over den nordlige region og den tårnlignende klippefæstning Uchisar. Mens du rider mod landsbyen kan du beundre de mangefarvede klipper formationer i den berømte Duedal og du ser Uchisars pittoreske fairy chimneys. Vi kommer frem til vores residens for de næste dage og nyder en sen frokost på terrassen. Du kan bruge resten af dagen på at udforske landsbyen, slappe af ved svømmepølen på et nærliggende hotel eller vandre til Göremes kirker og friluftsmuseum gennem Duedalen. 

Torsdag " Den Grønne Dal": Du rider ud fra landsbyen gennem klippe tunneller, buer og småskove på en spektakulær 4 km lang sti gennem bjergkløften, der kaldes Green Valley - den Grønne Dal. Senere åbner landskabet sig op med en fantastisk udsigt over Bozdaga bjerget.  Vi laver måske en afstikker gennem den berømte Love Valley med de gigantiske falliske klippeformationer. Siden kommer vi til landsbyen Göreme, hvor vi gør et ophold for at spise frokost ved en svømmepøl.  Om eftermiddagen rider vi på toppen af en bjergkam med panoramisk udsyn, sidenhen bliver det både trav og galop på stier af hvid tuf sten, omgivet af klippeskråningerne i det nordlige Kappadokien. De snoede stier i den grønne Hyrdernes Dal bringer os tilbage til villaen i Uchisar i tide til at beundre en fin solnedgang.

Fredag. Den Røde Dal: Dagens ridt er en ekskursion til den majestætiske Røde Dal. Vi forlader villaen på hesteryg og rider ind i den smukke bjergkløft kaldet den hvide dal. Vi rider gennem buer, klippelabyrinter og frodig vegetation inden vi rider ind  i den majestætiske Røde Dal, der også kaldes Rosernes Dal. Med dens citadeller af røde, lyserøde og okkerfarvede klipper er den Kappadokiens mest spektakulære samling af mineral forekomster. Vi gør holdt for at besøge hule kirker, der er anlagt inde i klippevæggene og vi spiser frokost i et gammelt hule kloster.  Efter siesta på klostrets komfortable terrasse rider vi videre, bort fra de snørklede stier i den Røde Dal ud på en sandet sti, omkranset af træer, der indbyder til en god lang galop. Siden lister du gennem Pancarlik dalen med dens multifarvede eventyr skorstene inden du kommer tilbage til ranchen i den sene eftermiddag. Der er en kort transfer til gæstehuset i Ürgüp

Lørdag - fridag eller du kan vælge endnu en ridedag til Bahceli (ikke inkluderet i prisen): Dagens program byder på en lang ridetur til de fjerntliggende landsbyer Ayvali og Bahceli, i den allersydligste del af Kappadokien. Her lever gamle traditioner stadig, og folk passer deres marker og haver med heste og æsler. Du rider gennem det åbne, steppelignende landskab, der omgiver Damsa søen og undervejs bliver det til nogle galoper på stier af blødt rødt ler indrammet af Kappadokiens taffel bjerge. Vi kommer til landsbyen Ayvali gennem en skjult bjergkløft, og spiser frokost på en restaurant, der er bygget ind i en klippe. Om eftermiddagen rider vi videre gennem kløften til de gamle hulekomplekser ved Bahceli. Vi rider gennem en myriade af stier  langs frugtplantager og vingårde, rider en lang galop inden vi kommer tilbage til ranchen. Der er transfer til gæstehuset i Urgüp.

Er du ikke til ridning i dag er der andre aktiviteter - f.eks. kan du i solopgangstimen flyve med varmluftsballon - rejse med vinden over Kappadokiens spektakulære landskab. Eller prøve nogle af de andre aktiviteter, der listet ovenfor under "andre aktiviteter".

Søndag. Efter morgenmaden er der afgang til Kayseri lufthavnen kl. 07:30 i tide for 09:40 flyet til Istanbul.

 

 

 

 

 

 

 

Printvenlig version - klik på ikonet

Print venlig turbeskrivelse i PDF format

 


 
     
 

Copyright© 2006-2012. Hippo Tours. All rights reserved.