-
Turens varighed:
Valgfrit, dog min 3 dage.
-
Indkvartering:
Ranchen byder på fine indkvarteringsmuligheder
og mange fællesfaciliteter. Der er to muligheder
for indlogering.
Casitas - 55 kvm store hytter med separat
soveafdeling med king size eller queen size
senge og en stue. Der er bad med både bruser og
karbad og toilet, en solterrasse og en overdækket
terrasse. Der kan være op til 5 personer i en
Casita.
Cabins - mindre værelser/hytter, men endda
ganske store. Der
er ikke separat stue og soveværelse. Der er en queen bed og en slå-op seng, og der kan snildt
sove 2 i en cabin. Der er bad og toilet og en
solterrasse.
Af fælles faciliteter er der Buffalo room, hvor
der er pool billard, bordtennis, kortspil, TV og
video. Der er en bar, som har åbent omkring
frokost tid og igen fra kl. 17. Der er også en
opvarmet svømmepøl, der er åben fra april til
oktober - der kan man slappe af, nyde solen og
få et køligt bad efter en varm dag i sadlen.
-
Pension:
Helpension - god amerikansk ranch mad med
mexicansk inspiration. Nyd det store
morgenmåltid med et udvalg af ægge retter med
bacon, pølser, bønner, svampe etc., pandekager
med maple sirup, frisk bagt brød, muffins, cakes,
you name it. Frokost er kl 13 og er et varmt
måltid med et udvalg af desserter. På heldags
turen smører man sig selv en madpakke, som
medbringes på turen. Middag er kl. 18.30 og er en
tre retters menu hver dag. Torsdag er "steak night", hvor du
får en stor steak the american way med alt
tilbehør og lørdag er der Barbecue ribs på
programmet. Du kommer med garanti ikke sulten fra
ranchen. Alt bliver lavet af friske råvarer i
Ranchens køkken, selv brødet bager de selv. Har du specielle diæt behov
klarer de sædvanligvis også det -
giv besked i god tid inden ankomst, så de kan
forberede indkøb.
Inkluderet i pensionen er vand, mælk, te og
kaffe. Øvrige drikke betales der for på stedet
(man summerer op og afregner ved check out)
-
Heste: De
fleste heste er Quarters, disse rolige, stabile
og driftsikre amerikanske cowboy heste, vant til
terrænet, varmen og de elsker at drive kvæg. Der er
også nogle få arabere og lidt appaloosere.
Hestene arbejder 5 dage eller max. 15 timer, hvorefter de har en fridag, hvor de er på
fold. Efter 5 ugers arbejde får de en uges ferie
på feriefolden, hvor de kan spise, lege, nusse
og alle de ting, som heste nu engang gør, når de
har det rart.
-
Rideniveau:
Alle niveauer. Du sammensætter selv dit
ride program efter dine evner og din kondition.
Der er trail rides, som kun foregår i skridt,
mest fordi ruten og landskabet ikke tillader
mere. For de mere øvede ryttere er der lope
trail rides, der er lagt i områder, hvor vi får
gode galopper og andre udfordringer. Du bliver testet for dine
evner til at klare galop (lope) inden du får lov
at komme med på tur.
Min alder er 12 år og max vægt er knap 105 kg
(230 pounds).
-
Gruppestørrelse og guide:
Der er 4-10 ryttere af sted ad gangen med en
god og erfaren guide.
-
Tøj og udstyr:
Sædvanligt ride udstyr,
ridestøvler, ride- eller vandresko, half chaps anbefales,
badetøj, kamera, kikkert,
læbepomade, solcreme og solblokker, langærmet
skjorte eller t-shirt, bredskygget solhat der
bliver på hovedet, tørklæde til værn mod støvet
i visse perioder, varmt tøj (efterår og vinter)
-
Vejret:
Der er et særdeles behageligt klima i det
sydlige Arizona.
Det er meget varmt i sommermånederne, 30-37
grader om dagen 20-22 om natten. Luftfugtigheden
er dog ganske lav og det er derfor en rimelig
udholdelig varme om sommeren. Vinteren er dejlig med omkring
20 - 25 grader om dagen og ned til frysepunktet
om natten. Solen skinner rigtig meget og der
falder ikke så meget regn.
-
Ankomst:
Valgfrit, der er check
in fra kl. 4 om eftermiddagen
-
Afrejse:
Check out
er senest kl. 2 eftermiddag
-
Andre aktiviteter: Der er
ganske mange aktiviteter på ranchen, som man -
mod betaling - kan deltage i. Der er skydning
med .45 colt eller med riffel. Se hvor længe du
ville overleve i det gamle Wild West! Du skyder
mod bank røvere, kvæg tyve og andre forbrydere i
en lille western by, der er opbygget på ranchen.
Pris 15$ for 16 rounds. Du kan også lege
indianer og skyde med bue og pil - 15$ for 15
pile. Der er mulighed for kurser i både pistol,
riffel og bueskydning.
-
Visum: Fra 12/1 2009 er
der nye regler for indrejse til USA fra bl.a.
Danmark, Norge og Sverige. Den formular der
tidligere skulle udfyldes i flyet ombord til USA
afløses af det nye indrejseprogram Electronic
System for Travel Authorisation (ESTA). ESTA er
en internet baseret formular, der ligger på
linket
https://esta.cbp.dhs.gov/ (fungerer linket
ikke så kopier den ind i browser adresse linien).
Registreringen skal ske senest 72 timer før
afrejse. Læs mere om de nye regler
her.
-
Vaccination: Der er ikke
behov for vaccinationer før man rejser til USA.
-
Forsikring: Vi anbefaler
den udvidede afbestillingsforsikring, der også
beskytter dig i tilfælde af sygdom og uheld, der
medfører du ikke kan ride. Derudover skal du
have en sygeforsikring, der dækker sygdom,
ulykke og hjemtransport. Det gule
sygesikringsbevis dækker ikke i USA.
-
Drikkepenge: Det er
almindeligt at give tips i USA og det fremmer
bestemt en god service. Der er inkluderet et
service fee i rejsens pris, så der skal ikke
tippes på ranchen.
-
Transport:
Fly til Tucson i Arizona. Fra København
skal man regne med priser fra 4.500 kr. med 2
stop undervejs og en rejsetid på ca. 20 timer.
Det kan stærkt anbefales at leje en bil i
lufthavnen og selv køre til ranchen. Leje af bil er
billigt og nemt i USA og det er let at
køre, andre bilister er sædvanligvis
hensynsfulde og hjælpsomme og det er let at
finde rundt. Der er 1½ times kørsel fra
lufthavnen til ranchen. Man kan også bestille
transfer til en pris af 350 USD t/r.
-
Sæson:
Hele året. Lavsæson er månederne januar,
februar, juni, juli, august og december.
-
Priser 2010/11:
Lavsæson - Cabin koster 1.365 kr. og Casita
1.465 kr.
Højsæson - Cabin koster 1.525 kr. og Casita
1.645 kr.
Priserne er per person og per dag.
Priserne er ekskl. rejse til ranchen
-
Bestil:
US 3301
Lyt - på en månelys nat eller
en tidlig morgen...
Du kan næsten høre den dæmpede klik-klak fra
hovene på indianernes ponyer mens de passerer
over Grapevine Pass på vej til deres lejr dybt
inde i disse vildsomme bjerge....
Kig ud over dalen...er det kvæg der drives
sammen på den
gamle Sulphur Spring Ranch, der rejser en
støvsky nær ved Three Sisters Buttes, eller er
det måske kavaleriet på vej til Tombstone gennem
Middlemarch passet. De vil sikkert overnatte i
Middlemarch, midtpunktet på deres rejse, og den
travle mine by og dens hårdtarbejdende beboere
vil velkomme dem....Se der ovre, på
bjergryggen... er den høje person mon Mike
Noonan, der er på vej over Grapevine for at
checke op på sine kvægflokke, der græsser i
Stronghold Basin? Hører du råbene og latteren
fra skov campen? Der bliver drukket tæt her ,der
tales bralrende og uhøvisk men der arbejdes hårdt...Og se
så tilbage på Grapevine Pass, se op mod disse
stille, mystiske bjerge, fjerne og evige, deres
ånd så utæmmet i dag som det var dengang, et
monument for de forsvundne indianere People
of the Woods.
Ranchen ligger i en pittoresk
canyon i de stejle og spektakulære Dragoon Mountains
ca. 120 km
sydøst for Tucson. Det er en familieranch, nu
ejet af Eve efter hun blev enke for et par år siden.
Ranchen er indbegrebet af varm gæstfrihed,
krydret med spændende omgivelser og dertil et
klima, som er behageligt og solrigt året rundt. Ranchen tager kun mod få
gæster, der er max 30 besøgende ad gangen, og det giver muligheder for god og
personlig service til gæsterne. Indkvarteringen
er super, med rigelig plads og god komfort og der
er storslåede udsigter til de spektakulære
klippeformationer rundt om
ranchen. Køkkenet serverer tre velsmagende,
hjemmelavede måltider hver dag ledsaget af
hjemmebagt brød og lækre desserter.
Ride programmet har tilbud til ryttere på alle
niveauer. Rideturene er opdelte efter rytterens
evner - den erfarne rytter kan nyde
udfordringerne ved lidt vanskelige bjergetaper
og ridning i raskere tempo med gode galopper,
periodisk "cattlework" og evt. lektioner i "horsemanship"
mens begyndere og knap så øvede ryttere rider smukke
og sceniske ture i de omliggende bjerge i mageligt tempo på
rolige, stabile og venlige hest.
Eve og hendes personale sætter en ære i, at
deres gæster trives og får en god oplevelse. Og
der kommer gæster fra alle
dele af verden - og mange af dem kommer igen år
efter år.
Ranchens udbud af ride oplevelser
- du vælger selv hver dag, hvilke dele du vil
deltage i:
Morning rides - 3-3,5 timers tur
i skridt i de omliggende bjerge. Det er meget
smukke ture med storslåede udsigter over det
særegne landskab i Dragoon bjergene, dalene og
kløfterne. Turen er
for alle fra nybegyndere til øvede ryttere.
2 hr loping, morning - turen for
øvede ryttere, der går til mere udfordrende
terræn og hvor tempoet er højere med en del gode
galopper. Før man kan deltage på loping turen
skal man bestå lope testen - man skal vise, at
man sidder godt på hesten i galop og at man har
kontrol over hesten.
Afternoon ride - en "scenic
tour" i de nære omgivelser, igen i skridt og
dermed for alle ryttere, øvede og uøvede. Turen
varer ca. en time. I sommermånederne er turen
henlagt til om aftenen efter middagen, hvor man
så kan opleve de fantastisk smukke solnedgange
og stjerneklare nætter.
Heldagesture - alle dage
undtagen søndag tilbydes heldagsture, hvor vi
rider 6-7 timer og spiser medbragt frokost
undervejs. Turene går dybere ind i de forrevne
og spændende bjerge med mange fantastiske
klippeformationer. To af turene, på tirsdage og
torsdage, finder sted i Chiricahua Mountains
tværs over dalen fra ranchen og hestene og
rytterne transporteres i bil til startpunktet
(og køres tilbage i bil derfra). Der opkræves et
gebyr på 60 $ per person for bilturen og der skal være min
to tilmeldte for at turen gennemføres.
Team penning - på lørdag
formiddage tilbydes denne aktivitet til øvede
ryttere. Der dannes hold på tre, som får til
opgave at
samle kvæg i en stor fold og forsøge at drive
dem ind i et lille indelukke. En sjov og
spændende aktivitet, der slet ikke er så enkel!
Der er et "cattle fee" på 20$ at erlægge for
denne aktivitet.
Søndage - de to morgenture
vender sammen tilbage til cattle ranchen og
deltager i "horse games", en slags ghymkhana
eller småkonkurrencer på hest. Det er altid til
stor moro for alle. Efter heste legene rider vi
til ranchens "cook-out place" hvor der er
hamburgers og hot-dogs tilberedt over åben ild
og serveret med cowboy kaffe. Søndag eftermiddag
er skiftedag og der er ingen
ridning.
En typisk
dag på ranchen
Morgenmaden
serveres mellem 7.30 og 8.30. Du bestiller selv
fra en stor menu, der har det hele. Du kan skrive dig på til
aftenens aktiviteter. Hvis du skal på en
heldagsridning laver du din frokost fra det
store buffet og pakker den i en madkasse, som
puttes i en isolerende pose. Glem ikke lidt
snacks som peanuts, trail mix, frugt juice eller
cookies. Og husk vandflasken!
8.30 - ud i
hestefolden, find din hest og hvis den er klar,
stiger du på. Rid lidt rundt i arenaen indtil
alle er beredne og klar til at tage af sted.
Ryttere der skal på heldagstur tager først af
sted da de skal tilbringe en lang dag i sadlen.
Derefter tager de to andre hold af sted.
Har du valgt heldagsturen er du på vej kl. 8.45
og du kommer tilbage omkring kl. 4 om
eftermiddagen, sikkert træt men lykkelig!
Er du på formiddagsholdet kommer du tilbage
omkring frokost tid. Du kan derefter, hvis du
har lyst, afsadle og strigle din hest før den
lukkes ud på folden - eller du kan overlade det
til "the wranglers".
Du kan vælge at lege cowboy og checke op på
kvæget sammen med ranchens cowboy mandage og
torsdage, eller prøve med "team penning" på
lørdag formiddage og lege på hesteryg søndage.
Disse sidste aktiviteter fordrer, at du har
bestået "loping" testen - du skal vise, at du
kan sidde stabilt i galop og styre hesten.
Frokost er kl.
13 - en varm frokost med salad bar og et udvalg
af desserter. Der er også en sandwich afdeling
hvis du foretrækker en lidt lettere frokost.
Kl 14 er det
tid for en kort eftermiddagstur på hest. Den er
designet for de ryttere, som synes at 3 timer i
sadlen er for meget - og også for dem, der synes
at en formiddagstur på tre timer ikke er helt
nok! Turen udforsker den nære omegn og varer ca.
en time.
For dem der
ikke rider er eftermiddagen en god tid til lidt
sightseeing, hiking, kigge efter fugle eller
måske blot tid til at tilbringe nogle
afslappende timer ved poolen og hot tubben.
Kl. 17 - baren
åbner og du kan nyde en drink med hjemmelavede
chips og salsa til, en af ranchens
specialiteter.
Kl. 18.30 er
der middag, altid med en tre retters menu. Hele
måltidet, inkl. brødet tillaves i ranchens gode
køkken og det serveres "family style". Middagen
efterfølges af aftenens program - eller du kan
vælge blot at slappe af. Der er tradition for,
at torsdag er Steak dag og lørdag er BBQ ribs
dag, to amerikanske favoritter, som du absolut
ikke må snyde dig selv for!
Aftenens program varierer fra dag til dag - en
aften er der et kort foredrag om egnens
spændende historie med indianere, nybyggere,
kavalerister og
de mange kampe der blev udkæmpet engang. Torsdag aften efter steaken
er der live country musik og dans, andre aftener
spiller vi poker (kun med træpenge) eller hvad
med et spil "spoons". Og der er altid en livlig
samtale mellem de mange gæster af forskellige
nationaliteter.
Baren lukker
kl. 21 og mange trækker sig tilbage til
deres cabins eller casitas på det tidspunkt.
Andre bliver og snakker om dagens
oplevelser, spiller pool, dart eller bordtennis
i Buffalo Room
NB.: I de tre sommermåneder sættes klokken en
time tilbage så vi kan nyde de køligere morgener
og de skønne aftener. Morgenmaden er i juni,
juli og august fra 6.30 til 7.30 og ridningen
starter også en time tidligere. Eftermiddags
turen bliver til en aftentur efter middagen og
giver dig en fin mulighed for at opleve de
storslåede solnedgange i det sydlige Arizona.

|







Udskriftsvenlig version - klik på ikonen

Se mere om indkvartering ved at klikke på ikonen

|