Eventyr på hesteryg i Brasilien. Den ultimative trail for rytteren, der elsker western ridning og livet som cowboy, eller gaucho, som det hedder i Sydamerika.
Brasilien tilbyder sig med varieret og smukt landskab og vore ride centre tilbyder ægte gaucho ridning – og det er virkelig den ægte vare! De seje gauchos og deres fantastiske Criollo heste er en formidabel kombination, de nægter at bryde med deres gamle traditioner og er med rette udpeget af Unesco som: ”the gaucho way of life is the liveliest equestrian culture in the world”.
Criollo hesten er legendarisk som gaucho hest, et intelligent dyr med stor udholdenhed samtidig med, at den er hurtig og nem at manøvrere. Den er rigtig sjov at ride! Hvis du drømmer om en enestående rideferie og en autentisk hesteoplevelse – så er det her turen, du skal melde dig på. De lokale gauchos vil byde dig hjertelig velkommen på deres traditionelle og meget gæstfrie måde, og det er blot starten…
Om riderejser
Man får størst fornøjelse af sin riderejse hvis evner og erfaring med ridning passer sammen med kravene og niveauet på den tur, som man gerne vil booke sig ind på.
Rideerfaring
1: Begynder. Du vil gerne lære at ride
2: Novice. Let øvede og rustne ryttere
3: Øvede ryttere, mestrer i rimelig grad alle gangarter
4: Gode og saddelfaste ryttere
5: Erfarne og sikre ryttere, der mestrer alle terræntyper
Vores service
Vi lægger stor vægt på, at din riderejse bliver en succes og en rigtig god oplevelse for dig.
Derfor tager vi lidt ekstra tid med bookingen for at sikre, at der er et match mellem ridestedets krav og dine ønsker