Programmet er kun et eksempel - det faktiske program vil afhænge af vejr, lokale forhold, rytternes evner og ønsker, men vil altid blive afstemt med størst mulig fornøjelse for ryttere og heste.
Ankomst omkring frokosttid. Der serveres frokost omkring kl. 13. Efter en god frokost skal du i sadlen på en testtur, hvor vi skal finde det rette match dig og din hest imellem. Vi rider 1½ time ud i den smukke natur omkring farmen. Der serveres middag omkring kl. 19 og du skal overnatte i dobbeltværelse på pensionat i byen Dabas.
Inkluderet: Overnatning i dobbeltværelse. Frokost koster 3500 HUF og middag 4500 HUF med drikkevarer (vand og vin) inkluderet. det svarer til omkring 85 kr for frokost og 110 kr for middag.
Der serveres morgenmad kl. 9:00 og vi starter dagens rideprogram kl. 10:30. Vi rider omkring 3 timer ud i naturen omkring farmen, ad andre ruter end dagen før. Vel hjemme igen serveres frokost og eftermiddagen er til fri disposition. Mange vælger at tage til Budapest for at nyde de mange spa muligheder og for at gå på sight-seeing og shopping. Du kan også blive på farmen og nyde saunaen, spille squash, tage en cykeltur på en af farmens lejecykler (inkluderet i prisen) eller spille tennis (tennis banen ligger 15 min kørsel væk, men transfer dertil er inkluderet i prisen). Massage kan bestilles og koster 4000 HUF for en halv time og 6000 HUF for en time (svarer til ca 100 kr for ½ time og 150 kr for en time)
Samme program som dag 2, blot rider vi ad andre stier og ser endnu mere af egnen omkring farmen
Efter morgenmaden er det tid at sige farvel.
Hent print-venlig PDF