Vi mødes i Buta Mallin. Det er en "outpost" for kvæg og vejs ende for de fleste køretøjer. Her nyder vi en eftermiddags frokost med gauchoerne - enten en asado eller en traditionel guiso serveret med frisk brød. Efter frokosten skal du hjælpe med at sadle og pakke hestene inden vi begiver os af sted mod selve ranchen, som ligger 2½ times ridt borte. Ved ankomsten indkvarteres du i en hytte eller et værelse på ranchen inden der er samling på Casa Grande terrassen. hvor der serveres vin og argentinsk mad i hyggeligt selskab.
Efter lækker og solid morgenmad, introducerer dine guider dig og gruppen til sadler og seletøj og giver opsadlingsinstruktioner. Ranchens guider stræber efter at lære gæsterne, hvordan man sadler med det lokale argentinske udstyr, så alle er selvkørende med at sadle deres egen hest midt på pack trippen. Efter lektionen rider vi ud på en lokal morgentur for at lære om sikkerhed og for at blive bedre bekendt med vores tildelte hest og udstyret. Vi vender tilbage til ranchen til frokost der efterfølges af en snak om trail forberedelser, rute, sikkerhed og udstyr.
Om eftermiddagen kan du slappe af eller deltage i en vandretur rundt på ejendommen, hvor du får lejlighed til at høre om ranchens måde at drive selvforsynende ranch på. Vi vender tilbage til gårdhaven for at nyde drinks, efterfulgt af middag.
Nyd morgenmaden, mens guiderne pakker muldyrene. Derefter, med muldyrene lastet og rytterne i sadlen, rider vi ud af porten for at begynde vorest episke 6 dages eventyr i Patagoniens vildmark.
På vores pack trip starter vi med at ride op ad Trocoman floden og stige op i det høje steppeland hen mod sammenløbet af Trocoman og Picunleo floderne. Vi vil krydse Picunleo og ride op ad floden, klatre ud af floddalen op på et højt plateau med en fantastisk udsigt mod det høje land, der ligger foran. Om eftermiddagen går stien nedad igen på en stejl, stenet bjergskråning, hvilket til sidst fører os frem til en dejlig lejrplads ved floden.
De fleste morgener på turen begynder rimelig tidligt med morgenmad og varme drikke ved bålet og et par timer med at pakke udstyret sammen, sadle hestene og læsse på muldyrene. Du er velkommen til at hoppe ind og hjælpe, hvis du vil, eller du kan læne dig tilbage og slappe af med en bog i hånden.
Dagens ridt starter med flere flod krydsninger i takt med at Picunleo floddalen indsnævres og bliver stejlere. Efter et par timer åbner dalen op igen og tilbyder spektakulære udsigter til massive bjergkamme, der tårner sig op over de åbne græsarealer, der er omkranset af de busklignende træer, der vokser i disse højder. Vi følger en å ind i en gletsjerudskåret fordybning helt op mod grænsen til Chile og vi slår lejr i den øvre ende af dalen - ved kilderne til Picunleofloden.
Dagens ridt fører os op og ud af dalen, hen over et bjergpas, og derefter endnu en høj bjergkam og den stejle øverste fordybning i en sidedal og topper ud på det højeste punkt på turen (~ 7750 fod). Herfra har du imponerende udsigter over aktive argentinske og chilenske vulkaner. Vi rider ned fra toppen langs en stejl sti ind i Cerro Negro dalen, der er hjemsted for den smukke alpine sø, Laguna Negra. Vi stopper ved søen for at nyde en dukkert, og fortsætter derefter endnu en halv time til “Laguna Puesto” - ranchens sommergræsningssted. Puestoen har nogle få enkle hytter (hvor gauchos bor) og andre basale, men velkomne, faciliteter, såsom bænke, en håndvask og et udhus. Det er en vidunderlig hjemmebase. Her har du en chance for at tilbringe tid med de lokale gauchoer, der vogter og plejer besætningerne af kvæg, får og geder i disse smukke sommergræs områder.
Vi tilbringer to afslappende dage med at udforske dalen fra hesteryg og til fods, vi fisker, svømmer og slapper af ved søen og nyder måske en god bog eller skriver lidt dagbog. Om aftenen hænger vi ud rundt om bålet ved puestoen og deler historier med vores venner og gauchoerne.
Den sidste dag på turen er en heldags tur tilbage til ranchen med vidunderlig udsigt over Cordillera Del Viento i nord. Vel tilbage bliver du genforenet med den vidunderlige luksus og gæstfrihed på ranchen - varme brusere, kolde øl og komfortable senge. Vi afslutter den lange dag med en glimrende middag inden du kan gå til ro i en dejlig nyredt seng
En hel dag, hvor du kan hvile, slappe af og nyde ranchens bekvemmeligheder. Gå i sauna, svømme i swimmimg poolen eller floden eller bare slappe af med en god bog i hængekøjen. Du kan deltage i en eftermiddags tur på hesteryg op til Picunleu og Trocoman floderne. Om aftenen er egnens gauchos inviteret ind til en traditionel asado med lidt gauchodans ud på aftenen
Efter morgenmaden sadler vi op og rider tilbage til Buta Malin, kører i bil tilbage til Zapala, hvor vi ankommer omkring kl. 16. Herfra kan du fange en bus tilbage til Buenos Aires eller til San Martin....eller endda til Chile.