Turridning uden guide i Bourgogne. Det eneste du skal bekymre dig om er at nyde din hest, nyde naturen og få en god oplevelse
Morvan i det sydlige Bourgogne er et stort og rigt varieret naturområde, med gode muligheder for spændende ridning. Der er lavet et antal ture med tilhørende kort, som man kan følge med overnatning i Gites eller hoteller undervejs. Bagagen transporteres mellem de forskellige overnatningssteder - så det eneste du skal bekymre dig om er at nyde din hest , nyde naturen og få en afslappende oplevelse i selskab med en mindre gruppe. I skal mindst være to, som rider sammen af sikkerhedshensyn.
Når du ankommer til farmen bliver du første nat indlogeret i en af værelserne på farmen. Du vælger sammen med instruktørerne en hest, baseret på dine rideevner og dine ønsker. Hesten er din for resten af opholdet, du rider den og du passer den med foder, vanding og anden pleje. Er der problemer undervejs kan du nemt og enkelt komme i kontakt med farmen, der sender en vogn ud til hjælp.
Et lille eventyr på hesteryg, hvor du selv bestemmer tempoet og hvad du vil se.