En gang om året kombinerer de store hestecentre i Kappadokien deres kræfter for at tilbyde dette spændende og udfordrende ride eventyr. Det unikke koncept kombinerer en spektakulær trail, et orienterings ridt og en konkurrence i distanceridning (endurance). Det finder sted årligt på den bedste årstid og stiller de smukkeste landskaber i Kappadokien til skue. Et utroligt eventyr for rytter og hest.
Det vil være en udfordring, der involverer horsemanship, orienteringsevne og holdånd; vinderne vil ikke være det hurtigste team, men det klogeste og smarteste hold. Du vil ride i en lille gruppe på 6 ryttere gennem et vildt og spektakulært landskab. Nætterne vil blive tilbragt i komfortable lejre, omkring lejrbålet i en traditionel, varm atmosfære, omgivet af heste.
Turen vil slutte med et enduranceløb på 40 km (distanceridt).
De deltagende ryttere: Hvert hold sammensættes af højst 5 ryttere og en guide. Holdet har selv ansvaret for strategi og ruteplan, guiden er der for at hjælpe og vise vej gennem de vanskelige passager.
Løbet er designet til konditionsstærke og erfarne udendørs ryttere, der søger en sjov og hurtig tur i Kappadokien på en mere udfordrende rute end på vores standard trail. Her er ingen heste, der går næse til hale! I vil være uafhængige ryttere, der rider sammen som et team.
Bemærk: En gruppe på 4 ryttere plus en guide kan lave deres eget hold, men vil have en ulempe på træningsbanen med at score lige så mange point som et fuldt hold.