Trailen følger kong Skerdilajdis rute, da han med sin hær drog på togt mod Epirus år 230 før Kristus. Meget naturskøn og historisk interessant trail. Du kommer ud til kysten mod det Ioniske hav og oplever givetvis en god strandgalop!
Denne trail tager udgangspunkt i Gjirokastra og følger mestendels kong Skerdilajdis rute, da han med sin hær drog på togt mod Epirus i år 230 før Kristus. Ud over mange interessante historiske mindesmærker i form af ruiner er turen også meget naturskøn med varieret og meget grønt landskab. Vi kommer ud til kysten mod det Ioniske hav og oplever skønne fiskerbyer, men også mange bunkers fra kommunismens dage. Det er en tur med lange dage i sadlen, udfordrende ridt i varieret terræn og en tur med godt tempo og mange gode galopper
Hestene er lokalt avlede, en blanding af Tarpan og Arabisk blod, der lover styrke og udholdenhed, og de er veltrænede til de lange ture i bjergrigt terræn. Du kan som rytter føle dig tryg og sikker og slappe af og nyde de mange sanseindtryk, der krydrer turen. Guiden vil fortælle om de mange historiske, kulturelle og etnografiske monumenter, vi passerer på vejen. Du vil møde venlige lokalfolk og lære lidt om deres liv og traditioner. Du skal også opleve deres gæstfrihed, når vi overnatter i udvalgte gæstehuse.
Maden er god og baseret på lokalt producerede grøntsager, kød og mælk. Du prøver f.eks. den traditionelle pie "byrek", drikker bjerg te og nyder sikkert den berømte albanske Raki og gode vine.