Vi tilbyder to-dages rideture hver weekend fra d. 15 maj til 1. oktober.
Deltagerne samles på Gården fredag aften, hvor der overnattes. Gården ligger ca. 85 km. fra Reykjavik i det sydlige Island med udsigt til Hekla og alle de andre sydlige bjerge, fx Eyjafjallajøkull.
Gården er en typisk islandsk heste-gård med avl, træning og salg af heste og giver mulighed for at opleve det autentiske Island. I højsommer-perioden føjer midnatssolen en ekstra dimension til oplevelsen.
Lørdag morgen spiser vi et solidt morgenmåltid, hvorefter vi starter den fantastiske ridetur i lokalområdet. Turen varer i alt ca. 4 timer. Der vil være pauser undervejs, hvor vi spiser frokost og nyder den storslåede natur med højt til himlen og den helt særlige islandske stilhed.
Søndagens ridetur varer i alt ca. 5 timer. Vi kommer tæt på vulkanen Hekla, også kaldet “Helvedets Port” eller “Heklafjeldet”. Så når vi siger “skrub ad Hekkenfeldt til”, siger vi faktisk “skrub til Hekla”!
Rideturene er forholdsvis lette og passer derfor til alle ryttere uanset tidligere rideerfaring.
Der kan forekomme mindre ændringer i programmet på grund af uforudsete begivenheder.
Hent print-venlig PDF