Ankomst til hotellet kl 12, hvor du træffer turens guide. Efter lidt at spise går turen til ranchen, hvor de fine Andalusier heste venter. Vi sadler op og rider ud gennem skove, langs flere småsøer hen til Weida dæmningen. Vi rider også lidt op og ned af bakker for at lære hesten godt at kende. Vi laver de første "klatringsøvelser". Vi rider ca. 3 timer. Middag og overnatning på hotel.
Vi rider langs Aume-Weida dalen op og ned ad bakkerne til den historiske vandmølle "Aumühle". Her bliver vi trakteret med en solid picnic af mølleren Helmuth, der er også er god for nogle sjove røverhistorier. Om eftermiddagen rider vi forbi Auma dal dæmningen i Rohna dalen og foretager flere kryds over floden på vejen. Middag og overnatning på hotellet.
Vi rider ind i naturreservatet "Wolche", som er kendt for sin utrolige natur og sine mange damme og søer. Wolche er 900 ha stor og her oplever vi uspoleret natur med et varieret plante og dyreliv og en vederkvægende stilhed. Vi rider tilbage til ranchen, hvor der venter hestene et godt foder og rytterne en saftig Thüringer Rostbratwurst som afslutning på denne dejlige weekend! Der er afgang omkring kl. 16.
Hent print-venlig PDF